3 internetfænomener der (sært nok) giver dig velvære

Internettet vrimler med ideer og metoder der kan give os “instant wellness”, og en del af dem virker faktisk ret overbevisende på nogle, og under alle omstændigheder er de interessante at afprøve for de fleste .

På trediepladsen og måske det mest mystisk tilfredsstillende er de såkaldte “oddly satisfying gifs”. Egentlig bare korte videoer, der ofte viser en perfekt handling på den ene eller anden måde. Forskere mener, at fænomenets popularitet skyldes, at det appellerer til vores indre perfektionist. I en tid, hvor de ting vi foretager os ofte er komplekse og strækker sig over lang tid, kan det give en indre tilfredsstillelse at se noget der bare spiller perfekt og er relativt hurtigt afsluttet. Så har du bare tendens til en smule OCD vil det være ren balsam for sjælen at se på eksempelvis denne korte videosamling.

 

På andenpladsen kommer fænomenet ASMR (autonomous sensory meridian response). Af nogle beskrevet som en hjerneorgasme, primært frembragt ved hjælp af lyde. Det kan være en hviskende og kærligt talende kvindestemme, eller eksempelvis lyden af nogen der bladrer i en bog. Youtube har et væld af muligheder for at afprøve ASMR, og den mest kendte er nok den amerikansk-russiske “gentle-whispering Maria, der med sin blide stemme efter kort tid får dig til at slappe heelt af. Ret sjovt at afprøve, og mange er blevet storforbrugere af ASMR, som man kan bruge både til afslapning og som hjælp til at falde i søvn. Ingen tvivl om at ASMR kan give et skud tryghed og følelse af intimitet i en kort vending.

ASMR bliver her kort forklaret af “gentle-whispering Maria”:

Du kan læse mere om ASMR og afprøve en længere ASMR-oplevelse med Maria i artiklen:

ASMR – Lyden af tryghed – se og hør videoklip

 

Endelig på førstepladsen er der fænomenet “positive affirmations”, eller positive bekræftelser. En ret veldokumenteret metode, der nærmest med det samme højner ens humør, selvfølelse og præstationer. Metoden kan virke næsten overdreven enkel, men anvendt på den rette måde er resultaterne nærmest forbløffende. Helt grundlæggende handler positive bekræftelser om, at man på den ene eller anden måde, bekræfter eller får bekræftet positive udsagn om sig selv. Ved at høre disse udsagn igen og igen koder man sin underbevidsthed i en positiv retning, så de nærmest bliver selvopfyldende profetier. Det er i hvert fald hvad omfattende forskning på feltet viser, som bl.a. også dokumenterer, at “positive affirmations” kan få en til at reagere mere konstruktivt i pressede situationer.

Afprøv selv nedenstående eksempel på positive affirmations. (Virker bedst med hovedtelefoner på, og gerne hvor man sidder, eller ligger ned og slapper af)

Du kan læse mere om og afprøve flere positive bekræftelser i artiklen:

Boost dit humør, selvværd og præstationer: Metoder og videnskaben bag

 

GOD FORNØJELSE OG GODT NYTÅR 🙂

Kilder:

Social Cognitive and Affective Neuroscience , Self-affirmation activates brain systems associated with self-related processing and reward and is reinforced by future orientation.
Christopher N. Cascio Matthew Brook O’Donnell Francis J. Tinney Matthew D. Lieberman Shelley E. Taylor Victor J. Strecher Emily B. Falk.

The Psychology of Change: Self-Affirmation and Social Psychological Intervention.

Geoffrey L. Cohen, Professor in Stanford University’s Graduate School of Education, Department of Psychology, and (by courtesy) the Graduate School of Business, and David Sherman, Professor of Psychological and Brain Sciences at the University of California, Santa Barbara.

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.