Afgørets time i Nykredit – rebeller forener sig

Der er i disse dage valg i Foreningen Nykredit, og det ser ud til, at det kan have afgørende betydning for boligejere med realkreditlån i Nykredit og Totalkredit. De to oprørsgrupper, Consum og Fair Bidragssats har samlet kræfterne for at imødegå den børsnotering, som alt andet lige, vil betyde stigende bidragssatser. Argumentet er kort fortalt, at en børsnotering vil betyde, at Nykredit så ville skulle poste mange penge over i aktieudbytter, som ellers kunne gå til at holde koncernen sund og bidragssatserne nede. I dag er Nykredit i princippet en forening, der arbejder for medlemmernes (boligejerne) interesse og ikke aktionæres.

De to modstandsgrupper – Consum og Fair Bidragssats – satser stort på at blive valgt ind i repræsentantskabet for at påvirke kursen i Nykredit. På den anden side står den ledelsesvenlige gruppe, Fælles Udvikling, som bakkes op af Foreningen Nykredits formand Nina Smith.

Spændende at se hvad udfaldet bliver.

Valgmøderne løber af stablen mandag 27. februar i Randers, 28. februar i Aalborg og 1. marts i Odense. Efter valgmøderne i Aalborg og Odense vil det blive offentliggjort, hvem fra de respektive valgområder, der er blevet valgt.

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.

Skriv et svar