Balloner i maven hitter

Af Lisette Ihler Hjertholm, journalist

For 23.000 kroner kan du komme af med de overflødige kilo. En ballon i mavesækken i op til et år er den kur mod overvægt, der tiltaler flere og flere danskere. Men den behandling vil regionerne ikke tilbyde. Patienterne må selv betale for deres ballon.

Ballonen indsættes og fjernes uden operation

Vægten siger 120 kg, kuren starter mandag morgen, men tirsdag eftermiddag er den allerede ødelagt og bukserne strammer stadig. Hvad gør man, når man har afprøvet 5:2 kuren, sense principperne og alverdens slankeprodukter? Og man stadig er tyk? Eller decideret fed? Flere og flere overvægtige danskere vælger at få lagt en såkaldt maveballon, så de kan tabe sig hurtigt.

47,4 procent af danskere over 18 år er moderat eller svært overvægtige. Det viser de nyeste tal fra den nationale sundhedsprofil, som er fra 2013. Samtidig er tykke danskere, der gerne vil tabe sig blevet en særdeles indbringende målgruppe. Og lige nu ligger mange af dem pengene i deres maver. En ballon lægges ned i mavesækken gennem spiserøret og fyldes derefter med saltvand. På den måde er der ikke plads til særlig meget mad eller væske, og man føler ikke sult. Patienter med maveballon lever af et dagligt indtag på omkring 1000 kalorier. Ballonen sidder i et halvt til et år afhængigt af, hvor meget patienten skal tabe sig.

Aktiv i forløbet
Proceduren er enkel, hurtig, effektiv. Og dyr. Patienterne skal hive mellem 18.000 og 23.000 kroner op af lommen for at komme af med de overflødige kilo. Men selvom det er mange penge, bliver der fyldt masser af balloner på klinikkerne i Charlottenlund og Valby. Og det er der en helt naturlig forklaring på, fortæller speciallæge Haytham Al-Tayar fra fedmeballon.dk i Valby.

”Det virker! Problemet med de andre operationer som gastric bypass er, at patienter bliver passive. De taber sig, men mange tager på efterfølgende, fordi de ikke har været aktive i deres forløb. Med maveballonen er man nødt til at ændre sine spisevaner og træne aktivt. Ellers virker ballonen ikke.”

Speciallæge  fra klinikken i Charlottenlund understreger, at selvom den populære ballon bliver lagt i maven, foregår livsstilsændringen i hovedet. Men ligeså populær ballonen er blandt overvægtige danskere, ligeså upopulær er den hos regionerne. I hvert fald ydes der hverken tilskud til indgrebet, eller gives henvisninger til metoden. Og det kan undre speciallæge Haytham Al-Tayar:

Bahir Hadi, Speciallæge i kirurgi, PhD

”Der henvises til gastric bypass, som er  et langt dyrere indgreb og har vist sig at have store konsekvenser for de patienter, der har valgt løsningen. Der er mange, der gerne vil have ballonen, og det bliver en stor udskrivning for regionerne i første omgang. Men regningen bliver endnu større, hvis de overvægtige ikke får hjælp,” mener Bahir Hadi.

Gastric Bypass versus ballon

Hos regionerne vil man ikke behandle overvægtige med ballonen, og dermed kommer der heller ikke tilskud til ballonbehandlingen. Det er der en helt særlig årsag til, fortæller chefkonsulent for sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, Anders Wang Maarbjerg:

– ”Maveballonen reducerer mæthedsfølelsen i en afgrænset tidsperiode og giver på den måde kun et vægttab i denne periode, hvis man ikke ændrer sine kostvaner permanent. En Gastric Bypass er en permanent løsning, som har varig effekt for de fleste.”

Der er dog også kritiske røster omkring Gastric Bypass, og det er for nyligt kommet frem, at der er flere der har haft alvorlige komplikationer og bivirkninger af operationen.

“På det store plan kan vi ikke se en positiv udvikling som følge af, at folk har fået en gastrisk bypass. De har hverken haft et mindre forbrug af sundhedsydelser, eller er kommet mere ud på arbejdsmarkedet”

Dét konstaterer professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (TV2 Nyhederne, 30. juni 2017)

Ifølge Anders Wang Maarbjerg oplever 70 procent af Gastric Bypass patienter et permanent vægttab. For maveballonen er det kun 20 procent, der oplever det samme. Dermed er der ikke vist en tilstrækkelig stærk effekt til at regionerne vil indføre behandlingen.

– ”Der er ingen kirurger i region Syddanmark – og efter sigende i Danmark – der mener, at maveballon-behandlingen er tilstrækkelig god til sygehusbehandling i offentligt regi.
Når det på den måde ikke er en anerkendt behandling kan vi heller ikke betale til, at den udføres af andre,” siger Anders Wang Maarbjerg.

To forskellige målgrupper

Holger Schildt Knudsen fra region Midtjylland peger på, at målgruppen for patienter, der i regionerne bliver tilbudt Gastric Bypass og de patienter, der får lagt en maveballon er vidt forskellige:

– ”Fedmekirurgien henvender sig til overvægtige med et bmi på over 40. Her er der risiko for følgesygdomme og belastning af knogler og hjerte. Maveballonen henvender sig til overvægtige med et bmi på 27-35. Altså en hel anden målgruppe,” siger han.

En hjælp til kilokampen
I knap to år har speciallægerne Haytham Al-Tayar og Bahir Hadi lagt balloner i maven på overvægtige danskere. Begge fortæller, at de startede med at have cirka fem patienter om måneden til nu at have op til 50 ballonhungrende kunder – om måneden. En af dem, der har valgt at ligge knap 20.000 kroner i sin mave er 32-årige Josefine Mølgaard. Efter tre graviditeter var de 25 kilo blevet svære at komme af med, trods flere forsøg med alverdens kure. Noget skulle der ske for at de 25 kilo ikke blev til 35 eller mere.

ballontypen Orbera

”Jeg gad ikke gå og bruge mit liv på at være ked af min krop, og hvordan jeg ser ud. Derfor valgte jeg at få lagt ballonen for at se, om det var det boost, der skulle til” forklarer hun. Siden Josefine Mølgaard fik ballonen den 3. august, har hun tabt 15 kilo. Men ballonen gør det ikke alene for hende. Hver anden dag brænder hun kalorier af i træningscenteret. Hun mener, ballonen er en hjælp til at tabe de kilo, hun forsøgt at smide så mange gange før. ”Det har været den katalysator, der skulle til for at jeg kunne få mit liv tilbage og være glad igen,” siger Josefine.

For 52-årige Charlotte Fredell var det følelsen af håbløshed, der fik hende til at kaste penge efter en ballon, for at komme af med de 25 overflødige kilo. Overgangsalderen og et skadet ben havde gjort det ekstra svært for Charlotte Fredell at tabe sig, men med ballonen er det lykkedes hende at tabe 14,5 kilo siden den 19. august. Det med ballonen gør det ikke alene, forsikrer Charlotte Fredell.

”Du skal have hovedet med også. Ballonen er ikke den nemme løsning. Men det er en god hjælp,” siger hun og glæder sig over, at der er en hel del, der er blevet meget nemmere, efter hun har tabt de knap 15 kilo.

”Bare det at kunne bukke sig ned uden at gå i spagat med knæ og ben for at nå gulvet. Det behøver jeg ikke mere. Nu kan jeg bare bukke mig. Og så har jeg fået meget mere energi,”.

Ballon som sidste udvej
Både Charlotte Fredell og Josefine Mølgaard er den klassiske patient på klinikkerne i Charlottenlund og Valby. Nemlig dem der ønsker at tabe sig mere end 15 kilo og har forsøgt sig med diverse kure, træning og kostomlægning. Uden held.

– ”Problemet er, at når man træner, bliver man sulten. Så spiser man mere, og så taber man sig ikke. Med ballonen spiser du ikke mere, selvom du træner. Og så taber du dig,” fortæller speciallæge Bahir Hadi.

Ballontypen Spatz

Maveballonen så først dagens lys i starten af 1980erne, men forsvandt igen på grund af komplikationer. To af ballontyperne, Orbera og Spatz, blev senere godkendt i EU, og gjorde igen ballonerne mere udbredt. I Danmark har metoden været brugt regelmæssigt de sidste fem år. Metoden er blevet ualmindelig populær blandt de tunge danskere. En af forklaringerne bag ballonens popularitet er ifølge Haytham Al-Tayar, at den bliver lagt uden, patienten skal opereres og uden store komplikationer efter ballonen tages ud. Han bakkes op af Bahir Hadi:

”Der er rigtig mange, der lider af overvægt. De har forsøgt at tabe sig med kostomlægning og motion. Men det går langsomt, og så giver de op, og ofte tager de på igen. Med ballonen går det hurtigere, og man har ikke ændret noget i kroppen. Mavetarm kanalen er stadig den samme.”

Fordi maveballonen kun har været praktiseret de sidste to år herhjemme, er der ikke dokumentation for, hvor varigt vægttabet er over en længere periode efter ballonen tages ud.

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.