Blev SKAT bevidst saboteret af venstreministre?

Sammenbruddet i Skat, der har medført tab på over 100 milliarder, er uden sidestykke den største økonomiske skandale i Danmarkshistorien. De mange besparelser i Skats administration, siden 2005 og frem, er udpeget som den klare hovedårsag til de enorme tab for det danske samfund. Penge som kunne gøre gavn mange steder i statsbudgettet, hvor der hvert år gennemføres store besparelser, der reducerer den offentlige velfærd.

Dette har selvsagt fået flere eksperter til at efterspørge en undersøgelse af, hvordan det kunne gå så galt, og hvorfor nedskæringen af Skat forsatte år efter år, trods gentagne advarsler fra skattefolk, rigsrevisorer og nær sagt fra alle der vidste, hvad der foregik i Skat.

Hvorfor blev alle advarsler ignoreret og fortiet fra politisk hold igennem så mange år? Man slagtede ganske enkelt hønen der lagde guldæggende, under påskud af at ville effektivisere og lave besparelser. Et regnestykke, der efterhånden som tabene hobede sig op, gav mindre og mindre mening for fagfolk og lægmand.

Det har ganske givet ikke været hensigten, at svindlere skulle kunne bedrage den danske stat for 12 mia. og endda med forbløffende lethed, da der kun sad en medarbejder der skulle håndtere og kontrollere udbetalingerne af udbytteskat. Det har nok heller ikke været hensigten, at hårdkogte kriminelle, ustraffet har kunnet bedrive momssvindel i stor stil. Men undermineringen af Skat kan meget vel have været en bevidst handling fra venstreministre, der havde en neo-liberalistisk dagsorden, og som anså et hæmmet skattevæsen som en fordel for deres politiske mål om afregulering og en reduceret velfærdsstat.

Det begyndte, da Anders Fogh Rasmussen var skatteminister i Schlüter-regeringen. Hans drøm var at reducere velfærdssamfundet; tænk på bogen ’Fra Socialstat til Minimalstat’ som Anders Fogh Rasmussen er forfatter til. Det var ikke et drøm, der blev delt af den brede befolkning, som gentagne holdningsundersøgelser igen og igen har vist. I stedet blev planen at ”æde elefanten bid for bid” bl.a. ved at udsulte Skat vedholdende igennem mange år. Man minimerede kort sagt den institution, der var det økonomiske fundament for velfærdsstaten.

Da Anders Fogh Rasmussen kom til som statsminister i 2001 liberaliserede han sammen med VK regeringen bl.a. finanssektoren og boliglån, ligesom der blev lavet drastiske ændringer i den offentlige sektor. Væk med statsregulering til fordel for de frie markedskræfter.
Det betød bl.a., at skattevæsenet skulle reduceres mest muligt. ”Pengene havde det bedst i borgernes lommer” var devisen.
For Venstre var opgøret med Skat dobbelt: dels en ny skattepolitik (skattestoppet), dels nedbrydning af selve skattevæsenet både i praksis og som en ideologisk markering. Den private sektor skulle lettes for administrative og skattemæssige byrder, og der skulle være mindre kontrol, mere fleksibilitet og større tillid, så de driftige fik større spillerum uden bureaukrati og regler.
(Jørgen Øllgaard, Sociolog og journalist).

Det var statsminister Anders Fogh Rasmussen, der var idémand bag det nye Skat, som skulle strømline og effektivisere skattevæsenet.
Det skulle ske ved at fusionere den kommunale og statslige skatteforvaltning, og de 276 skattecentre, der på det tidspunkt lå rundt om i landet, skulle barberes ned til blot 30 centre.
Før fusionen var der 12.185 ansatte i det danske skattevæsen. Men med finansloven i 2006 besluttede den daværende VK-regering, at 40 procent af årsværkene skulle spares væk i de efterfølgende seks år. Allerede året efter (2007) var indkrævningerne faldet med 20 procent.

IT systemet EFI har af diverse ministre belejligt fået skylden for problemerne i Skat, men udvikingen i Skats nedtur er foregået over 10 år, og fagfolk har råbt vagt i gevær utallige gange gennem årene.

”Hvorfor skulle der gå næsten ti år, før denne fejlbehæftede IT-ordning blev opgivet? Og hvorfor har det ikke vakt den fjerneste opmærksomhed, endsige kritik, at såvel Anders Fogh Rasmussen som Kristian Jensen unddrog sig besvarelser af spørgsmål om deres ansvar for, at den skatteinddrivelse, som er nødvendig for opretholdelsen af det velfærdssamfund, som et stort flertal af folket ikke bare ønsker, men til stadighed også ønsker forbedret, i dag er mere end nødlidende?” (Henning Tjørnehøj, samfundsdebattør )

”Venstre har hovedansvaret for SKANDALEN, da de både havde Statsministerposten og Skatteministerposten, men også Konservative og Dansk Folkeparti har en stor del af skylden, da de ikke lyttede til de kraftige advarsler, der lød fra ALLE med blot den mindste indsigt i offentlig inddrivelse.”
(Erik Lund (K) tidligere borgmester, tidligere landsformand i Pantefogedforeningen i Danmark, tidligere inkassochef i Københavns kommune og Helsingør kommune og tidligere fagchef for inddrivelsen i SKAT København .)
Man kan med en vis rimelighed påstå, at Danmark i “nullerne” blev udsat for et liberalistisk eksperiment, hvor konsekvenserne bl.a. nu viser sig i Skats mange skandaler.

Kommunalreformen er et andet eksempel. Al forskning viser at reformen ikke har haft nogen som helst økonomiske fordele, men tilgengæld har ført til forringelse af den offentlige service; lukning af skoler, hospitaler, politistationer etc.

En af grundene til, at det overhovedet var muligt at gennemføre så drastiske ændringer i et velfungerende samfund (Danmark havde i slut-halvfemserne en solid økonomi og lav arbejdsløshed.) er kombinationen af et vælgerkorps der blev bestukket med friværdier (en bobbel der var med til at forstærke finanskrisen), og et støtteparti, Dansk Folkeparti som ukritisk var med på vognen, så længe der førte udlændingestramninger med.

Om der rent faktisk kommer en tilbundsgående undersøgelse af, hvem der bærer ansvaret for Skats sammenbrud er tvivlsomt. Men man kunne håbe på, at de dyrkøbte erfaringer i det mindste bliver brugt til at rette op på forholdene i Skat, så hele vores samfund ikke yderligere undermineres af flere skandaler og manglende milliarder i statskassen.

Frem mod 2020 er der afsat ekstra penge for at Skat igen kan øge sin kontrol, men flere peger på, at det blot vil være lappeløsninger. Hos FSR – danske revisorer er administrerende direktør Charlotte Jepsen bekymret for, om der er afsat midler nok til at føre kontrol med de virksomheder, der bevidst snyder med skat: – I dag har Skat ikke nok mandskab og maskinkraft til at kontrollere de 70.000 virksomheder, der ifølge Skats egne tal bevidst snyder i skat, siger hun i en skriftlig kommentar.

Tendensen har været, at SKAT p.g.a. ressourcemangel går efter de lavest hængende frugter; de almindelige lønmodtagere, og at virksomheder og meget velstående enkeltpersoner går fri, da disse inddrivelser typisk koster flere ressourcer.

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.