Bliv en mental kriger og styrk dit liv

Billede er fra denmentalekriger.dk

Den mentale kriger, Kim Boye, er tidligere professionel fodboldspiller på topplan, og har blandt andet fungeret som coach for både elitespillere og udsatte unge. Nu opfordrer han os alle til at blive mentale krigere og tage ansvar for vores selvværd, selvtillid og livskvalitet.

Kim Boye dyrker inklusion af bedste slags og slår et slag for vores indre mentale kriger, som en autentisk måde at håndtere livet på. Du bærer selv et ansvar for at få opbygget din selvtillid og selvværd, og det er helt afgørende, hvis vi skal se livet ordentligt i øjnene. Selvtillid og selvværd er ikke noget du skal vente på kommer til dig automatisk gennem en masse gode oplevelser som bare sker for dig. Du skal selv sørge for at tanke op hver dag, og det er dit ansvar.

Ifølge Kim Boye og andre skal man skal selv sørge for at fylde på med pluspoint hver dag, – for du møder altid udfordringer, der kræver en god portion overskud og selvværd, – “og så nytter det ikke noget, at du har minus på din mentale konto allerede fra morgenstunden”.

Hvis du har fokus på udfordringerne og problemer fra start af, så kan det være svært at gå dagen i møde, så sørg selv for at have plus på din energikonto hver dag og hver morgen.

 

“Hvis du vil have et godt liv må du selv bringe den gode energi ind” 

Når du står op om morgenen kan du groft sagt vælge den negative eller positive udgave af dagen.

En god måde at starte dagen på, er ifølge Kim Boye og den mentale kriger, at klaske hænderne sammen og sige højt “hold kæft det bliver en god dag”, og så huske at gøre noget godt for dig selv i løbet af dagen.

 

Forskning i positive bekræftelsers effekt understøtter den mentale kriger

1. For det første er det simpelthen grundlæggende rart for sindet at høre positive bekræftelser; man får stort set med det samme en belønning i form at øget velvære, ro eller måske ligefrem følelsen af optimisme og begejstring. Endorfiner udløses i kroppen, og nøgleområder i hjernens selvforarbejdning bliver målbart aktive. Dette er observeret og målt, hvor forsøgspersonerne er blevet hjernescannet.

2. For det andet er positive bekræftelser med til afdæmpe stress fra andre sider af vores liv og imødegå den indre kritiker, (eller ydre kritikere for den sags skyld). Teknikken minder os om de ting, vi værdsætter ved os selv mere bredt, og på den måde afdramatiserer det evt. stressende i vores liv, eller i en situation.

3. For det tredje, ved at udvide grundlaget for vores selvværd, kan det hjælpe os med at regulere vores følelser. Vi kommer simpelthen til at hvile bedre i os selv og blive mindre afhængig af ydre bekræftelser.

Andre forsøg har vist, at den rette brug af positive bekræftelser kan påvirke sociale og uddannelsesmæssige resultater. Ved at fokusere på bekræftelser af personlige værdier kan man ved hjælp af korte, simple øvelser dæmpe stressreaktioner og forbedre præstationerne hos både børn og voksne.

 

Parforhold: Du skaber dig selv og din partner med det du siger

Ud over at lave personlig coaching, holder Kim Boye også foredrag om parforhold sammen med sin kone Pernille Aalund, – blandt andet om de uværgelige konflikter, der er mellem det kvindelige og mandlige, og hvordan man kommunikerer og løfter sig selv og sin partner bedst muligt.

Et af rådene handler om, at man skal passe på, hvad man siger til hinanden; Hvis du roser din partner, når han eller hun er modig, vil du få en modig partner. Du er med andre ord med til at skabe både dig selv og andre med det du siger.

“Hvis man omvendt belyser ens partners svagheder, kommer man aldrig til at se styrken”

En mand definerer sig ofte ud fra sit mod, så det er den side man skal fodre, hvis man skal have en glad mand, siger Kim Boye ( DR, P3 , 26, oktober)

 

Stærke handlinger, selvværd og mål

“Jeg løber ind i rigtig mange mennesker som har sat sig nogle store mål, men de løber allerede ind i deres største forhindring, fordi deres selvtillid fortæller dem, at jeg er nok ikke dygtige nok og egentlig også mærker, at jeg ikke er god nok til det. Men alligevel har vi en masse drømme. Skal vi så opgive vores drømme, fordi man føler, at man har et par ridser i lakken, eller man måske ikke er den bedste i verden?”

Ifølge Kim Boye er både selvtillid og selvværd som nævnt ikke noget vi får, det er noget vi tager. Vi må ikke gå og vente på, at der sker en masse gode oplevelser i vores liv som opbygger vores selvværd.
Hvis vi gerne vil have en god følelse af os selv, er vi nødt til at lave nogle stærke handlinger.

Man er nødt til at sætte sig nogle mål og sige: ” de her mål vil jeg nå, og det gør jeg”.
Man tager nogle små mål, og så går man ud og gør det. Og så roser man sig selv, og siger hold kæft, hvor er det godt gået. Jeg er pisse god til det her. På den måde bygger man sig selv op, og man begynder at stole på sig selv, – og din omverden begynder også at stole på dig.

“Man skal tro på, at man kan ændre sin egen skæbne og selvfølgelig kan jeg også ændre mit eget selvværd; jeg begynder bare at bygge det op nu, og lægge nogle nye klodser og så klapper jeg mig selv på skulderen, for hver gang jeg når et delmål.”

Selvværd drejer sig i bund og grund om din egen selverkendelse, og det nytter ikke, at vi kigger for meget på, hvad andre gør, eller er misundelige på andre. Find ud af hvad dine værdier er, og hvad du selv står for. (Du skal have selvtillid og selvværd – Den Mentale Kriger – Video 53)

 

Drop mobil og sociale medier og skab din egen fortælling

Kim Boye er en stærk fortaler for, at man stort omfang dropper mobil og sociale medier, og finder ud af, hvem man selv er, i stedet for at kigge for meget på andre.

   “Succeskriteriet er ikke at være den bedste, – succeskriteriet er at rykke sig, og så vil man opleve, at man også bliver blandt de bedste.”

Lav bekræftelser og overhold dine egne aftaler med dig selv.

“Den historie du printer ind i din hjerne, bliver det liv du lever.
Så livet drejer sig om at være en god historiefortæller, og kun give plads til fortællinger, der bringer dig i den retning som du ønsker. Det drejer sig også om at skabe et filter som kan filtrere alt støj og forurening fra mennesker uden drømme og mål”.

(denmentalekriger.dk)

 

Om Kim Boye:

Personlig coach og foredragsholder. Foredrag om parforhold og mentalitet.
Kim Boye er tidligere professionel fodboldspiller, men en skade fik ham til at stoppe i 1998. Derefter tog han en pædagoguddannelse og påbegyndte efterfølgende en terapeutuddannelse, hvorefter han i 12 år arbejdede med unge kriminelle. I dag er han personlig coach for professionelle sportsfolk.

Kim Boye er desuden aktuel med sine videoer på “Den Mentale Kriger” og “Den Mentale Kriger – Parforhold” på Facebook og udgiver senere på året en coachingbog med samme navn.

Privat er han gift med Pernille Aalund, og sammen holder de mange foredrag, der tager afsæt i forskelle og ligheder mellem kønnene.

(Forfatterforedrag.dk)

 

 

Bogen, Den Mentale Kriger fås bl.a. hos saxo.com

 

 

 

 

 

Relaterede artikler:

Boost dit humør, selvværd og præstationer: Metoder og videnskaben bag

 

9 ting der giver dig energien og det gode liv tilbage

 

Kai Zen: Kan denne gamle japanske tilgang ændre dit liv?

 

Vedholdenhed er den vigtigste faktor i alle mål i livet. Ny hjerneforskning viser vejen

 

Din mobil gør dig beviseligt dummere

 

Taknemmelighed er det nye sort: Overbevisende forskning og metoder

 

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.