Bliver Greta Thunberg vor tids klimaaktivist og ungdomshelt?

Greta Thunberg bliver navnet vi alle husker i klimadebatten. Hvordan Greta Thunberg stillede sig op foran parlamentet i Stockholm, og derved blev vor tids klimaaktivist og ungdomshelt. Kun historiens vingesus vil fortælle os, om Greta Thunberg vil blive det nye symbol på aktivisme. Måske på samme måde som Che Guevara blev det for ungdomsoprøret i 1968, hvor han blev hyldet gennem generationer derefter.

Vi kan stadig se den verdenskendte silhouet af Che Guevara trykt på T-shirts, tasker og stofposer verden over. Vil Greta Thunberg blive ligeså kendt om 50 år?

Greta Thunbergs klimaprotest deler vandene

TV viste de kraftfulde billeder af Greta Thunberg, den blot 16-årige klimaaktivist, der holdt tale i FN. Disse billeder er siden gået sin sejrsgang på alle verdens TV skærme og på de sociale medier. Greta Thunberg udtaler fra talerstolen i FN bygningen i New York: “Jeg burde slet ikke stå heroppe. Jeg burde være i skole. I ser håb i os unge mennesker – hvor vover I? I har stjålet mine drømme og min barndom med jeres tomme ord”. Disse ord vil gå over i historien som de ord der kendetegner Greta Thunberg. Det viser hvor meget ord fra en 16 årig svensk pige kan påvirke. Greta Thunberg har med sine strejker og optræden på verdens mest magtfulde position, nu fået sat klima på dagsordenen verden over.

Millioner følger Greta Thunberg

Klimabevægelsen har med millioner af skoleelever der følger Greta Thunberg og hendes opfordring til klimastrejker, fået sat en helt ny klimadagsorden.
Greta Thunberg har fået verdensstjerner og verdensledere til at følge efter de millioner der har delt Greta Thunbergs emotionelle tale fra FN’s talerstol.

Facebook, Twitter, Instagram og Youtube har glødet med de emotionelle ord der har brændt sig ind i bevidstheden på alle, der har hørt dem.

Hollywood-stjerner der tæller folk som Seth MacFarlane og Mark Ruffalo støtter ligeledes op om Greta Thunbergs budskab på sociale medier. Den tyske kansler Angela Merkel mødtes med også med Greta Thunberg. Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama har også holdt møde med Greta Thunberg for at høre ordene direkte fra hende.

 

Greta Thunberg påvirkede det danske klimavalg

Der er ingen tvivl om at Greta Thunbergs var med til, at det danske folketingsvalg i juni 2019 blev til et decideret klimavalg. Greta Thunberg og de danske klimaaktivister lavede en demonstration kort før folketingsvalget. Det danske klimavalg resulterede i et kæmpeskred fra de partier der ikke havde klima på dagsordenen over til partier der havde klimaet som hovedmål.

Så Greta Thunberg var med til at være en hovedfaktor til en ny dansk klimavenlig regering.

 

Klimaaktivist Greta Thunberg inspirerede kunstverdenen

Greta Thunberg har nu også inspireret kunstnere og kuratorer til at reagere på det stigende klimaproblem.
Den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg besøgte FNs klimatopmøde i New York. Hun blev også inviteret til at besøge den britiske kunstner Michael Pinskys værk, Pollution Pods,

som var installeret foran FN-bygningen og præsenterer seks sammenkoblede, klimakontrollerede kamre, der efterligner den relative luftkvalitet i byer omkring verden, fra London til Beijing. Den demonstrerer hvordan forurenet luft påvirker dem der besøger disse byer med deres klimaproblemer. Greta Thunberg viser også her, at vi har brug for systemisk handling for at beskytte vores miljømæssige fremtid.

Man siger ligefrem at Greta Thunberg nu har fået nok momentum til at tjene sig selv en ny betegnelse: “Greta Thunberg-effekten.” (artnet.com)

I kulturverdenen har hun inspireret installationer som Pinskys; portrætter af maleren Elizabeth Peyton og fotografen Hellen van Meene; et vægmaleri af gadekunstneren Jody Thomas; et multimedieværk af Justin Brice Guariglia; og en udstilling af kuratoren Francesca Pietropaolo. ”Det, der er bemærkelsesværdigt ved Greta, er, at hun pludselig fik en enorm betydning for lidt over et år siden, og nu ser ligner det, at hun har været der for evigt,” fortæller kunstneren Pinsky til artnet.com.

 

Greta Thunberg i Venedigs kunstverden

Greta Thunberg er nu blevet et inspirerende medlem af vor tids nye generation. Hendes stemme er blevet en vigtig katalysator for forandring i kunsten. Flere kunstnere udtrykker sympati for den positive tone fra Thunbergs aktivisme, som er i modsætning til de mange dystre toner i klimadebatten.
Fra Venedig lyder det at Greta Thunbergs aktivisme også vil kunne inspirere til en reflektion fra et kunstnerisk perspektiv over fremstillingen af ​​moderne kunstudstillinger. Kunsten vil i årene fremover blive påvirket af Greta Thunberg der på denne måde startede en helt ny bevægelse i kunsten. Kunstnere kunne for eksempel blive inspireret til at studere og reflektere over det miljømæssige fodaftryk, de efterlader, når de udfører deres arbejde.

Greta Thunberg siger på Twitter:
“Jeg ønsker ikke at blive tilknyttet BP mere end jeg ville gøre med en våbenhandler, en tobakssælger eller ethvert firma eller individ, der med vilje ødelægger andres liv og ufødte liv”.

 

For eksempel har British Museum, National Portrait Gallery og Science Museum godkendt BP og Big Oil. Virkningen af ​​Gretas aktivisme har nu været, at deres oliesponsorataftaler nu bliver taget op til fornyet overvejelse.

Greta Thunberg har altså på bare 1 år opnået mere, end store verdensomspændende organisationer som Greenpeace har været årtier om. Dette viser at Greta Thunberg med sin lille spinkle stemme og velvalgte ord har kunnet starte en klimabevægelse, der lige nu ser ud til at være umulig at stoppe. Klimabevægelsen vil fra nu af være medbestemmende i stort set alle verdensomspændende beslutninger.

 

Fra nu af vil man altid spørge: “Er denne beslutning til skade for klimaet, eller til gavn for klimaet.” Og svaret vil være bestemmende for beslutningen.

 

Relateret artikel:

Greta Thunberg til danskerne: Stem så jeres børn har en fremtid

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.


 Støt fri og uafhængig journalistik, så alle fortsat har adgang til væsentlig viden. Du kan her støtte med større eller mindre enkeltbeløb via MobilePay.