Cannabis øger hjernefunktioner ifølge forskning fra Havard Medical School

Den megen diskussion om cannabisolie herhjemme gør forskningsresultater fra Havard meget aktuelle og bemærkelsesværdige. Måske er der endnu flere fordele at hente ved medicinsk cannabis end man først troede.

Forsøgsdeltagerne løste opgaver hurtigere og bedre

Det er nok ikke det de fleste forbinder med cannabisplanten, men ikke desto mindre tyder et Harvard forskningsprojekt på, at efter bare 3 måneders brug af medicinsk cannabis, fungerer en central del af hjernen bedre.

Det er den amerikanske hjerneforsker Staci Gruber fra Harvard Medical School, der har stået for forskningsprojektet.

“Efter 3 måneder med behandling med medicinsk cannabis, blev patienterne bedre til at udføre specifikke kognitive opgaver” Disse opgaver blev udført både hurtigere og med større præcision. (Uddrag fra McLean Hospital report)

Studiets deltagere kunne også rapportere om en en generel bedring af deres helbred og søvn. Ligesom de var i stand til at trappe betydeligt ned på deres almindelige smertestillende medicin.

Samtidig viser hjerneskanninger, at deltagerne har mere aktivitet i frontallappen – den del af hjernen, som hænger sammen med følelser.

Deltagerne i studiet beretter, at de har det bedre og føler mindre smerte og derfor kan tænke klarere.

Studiet er et pilotprojekt, og foreløbig kun foretaget på et mindre antal forsøgspersoner. Resultaterne er dog bemærkelsesværdige og råber på mere forskning indenfor feltet.

Det skal også understreges, at der i forsøget er tale om medicinsk cannabis, så er er ingen skjulte opfordringer til at “ryge en ordentlig koger” for at skærpe ens hjernefunktioner inden eksamen.

 

Interesserede kan læse den hele Mclean Hospital Report her

 

Nedenstående video er er et meget berømt klip fra dokumentarfilmen “Ride with Larry”

De cannabis-dråber, der bliver brugt er såkaldt cannabidiol(CBD), et udtræk fra cannabis-planten, der i modsætning til Tetrahydrocannabinol (THC) ikke skaber nogen berusende effekter. Cannabidiol har i øvrigt vist sig at være også at være effektiv i forbindelse med andre sygdomme.

Larry er en amerikansk tidligere politikaptajn, der har kæmpet med Parkinsons i 20 år.

Klippet er fra dokumentarfilmen “Ride with Larry”

Måske er der med den nye Havard forskning endnu et argument for at bruge medicinsk cannabis mere åbent og tilgængeligt for forskellige patientgrupper.

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.