Comey´s vidneudsagn kan resultere i Trumps afgang som præsident

Se Comey´s vidneudsagn ved at klikke på nedenstående stream.

Tidligere FBI direktør James Comey har lige givet sit vidneudsagn til senatorene i efterretningsudvalget. Vidneudsagnet er en potentiel bombe under præsident Trump og kan, ifølge USA eksperter, være begyndelsen til enden for Trump som præsident.

Der skrives i øjeblikket historie i Washington, og medier verden over analyserer Comey´s netop overståede vidneudsagn og konsekvenserne af samme. Det var første gang, at Comey udtalte sig offentligt og under ed siden han blev fyret af Trump den 9. maj. Høringen handler om russernes indblanding i det amerikanske valg, og om præsident Trump, i strid med den amerikanske forfatning, har bedt Comey om at netone og droppe FBI´s efterforskning i sagen omkring Trumps stabs samarbejde med russerne. Sagen er yderst alvorlig for Trump, da det kan munde ud i en rigretssag og i sidste ende betyde Trumps afgang som præsident i utide. Netop det der skete for præsident Nixon efter Watergate skandalen i 1974.

Den over to meter høje James Comey rapporterede “stonefaced” til senatorene omkring sagen i lidt over to timer. De republikanske senatorer af udvalget karakteriserede under høringen, Comey som en mand med stor troværdighed, og dette kunne tyde på, at selv om republikanerene har flertal i både Kongressen og Senatet, kan Trump ikke føle sig sikker, hvis det bliver vurderet at Trump har forsøgt såkaldt “obstruction of justice”. Den amerikanske stat har ligesom andre demokratiske lande en opdeling magten for at undgå magtmisbrug. Det er netop denne Trump nu er mistænkt for at krænke, ved at forsøge at påvirke James Comey til at nedtone eller droppe en efterforskning af hans egen kampagnestabs forbindelser til de russiske hackerangreb og spredning af falske nyheder, der sandsynligvis afgjorde valget til Trumps fordel.

Som udvalgets vice-formand Mr. Warner sagde, så er den russiske indblanding i de frie valg en stærk trussel mod demokratiet og af højeste prioritet at få afdækket til fulde.

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.