Den anden hjerne? Ny forskning revolutionerer.

Det kan måske komme som en overraskelse, men du har din ”anden” hjerne gemt i din mave.
Nyere forskning har igennem de sidste 7 år fundet flere og flere beviser for, hvordan vores mave er en afgørende medspiller for vores almindelige hjerne. Fundene er så vigtige, at det kan revolutionere vores forståelse af sammenhængen mellem fordøjelse, humør, helbred og den endda den måde vi tænker på.
Videnskabsfolk kalder hjernen i maven for det ”enteriske nervesystem” (ENS), der består af mere end 100 millioner neuroner. Det svarer ca. til størrelsen på en hundehjerne. Vores mave og tarme indeholder 10 gange så mange bakteriegener end vores egen krops gener. Disse bakterier er for langt størstedelens vedkommende ekstremt vigtige for os, og faktisk er de så vigtige, at jo flere bakterier, jo bedre.

Overraskende nok foregår det meste af kommunikationen fra maven til hjernen og ikke omvendt. Det betyder bl.a. at maven og dens tilstand, måske kan have større indflydelse på vores adfærd end vores logiske tænkning.
Læge Jay Pasricha, fra det internationalt anerkendte Johns Hopkins Medicine Center, udtaler: ” Det enteriske nervesystem ser ikke ud til at tænke som vi kender det, men det kommunikerer frem og tilbage med vores store hjerne – med afgørende konsekvenser .”
Jay Pasricha siger, at forskningen tyder på, at fordøjelsessystemets aktivt kan påvirke kognition (tænkningskompetencer og hukommelse).

Ligesom vores måde at reagere på f.eks. stressfyldte oplevelser kan give reaktioner i maven, kan det også fungere omvendt; nemlig at vores mave påvirker både vores måde at tænke på og vores humør.

Ifølge forsker, Rob Knight er de bakterier, der er i vores mave måske af endnu større betydning for vores helbred end vores gener. 80 procent af kroppens immunforsvarsceller sidder i maven, og opdagelsen er blevet kaldt den mest undervurderede faktor for vores sundhed.

Hjernen har en direkte effekt på maven. For eksempel kan selve tanken om at spise, få mavesafterne til at gå i gang, før der kommer mad. Denne forbindelse går begge veje. En urolig tarm kan sende signaler til hjernen, ligesom en urolig hjerne kan sende signaler til tarmene. Derfor kan en persons mave eller tarmlidelse være årsagen, eller produktet af angst, stress eller depression. Det skyldes, at hjernen og det gastrointestinale (GI) system er tæt forbundet. En opdagelse som har betydning for behandlingen af eksempelvis depression.

Et studie fra 2013 viste, at når en bestemt type bakterier blev givet til mus, der havde lignende adfærdsmæssige egenskaber som mennesker med autisme, ændrede disse mus tarmmikrobiomer sammen med deres adfærd. De blev mindre ængstelige og var mere sociale med andre mus. Og da modige og nygerrige mus fik bakterier fra mere ængstelige mus – og omvendt – “byttede” de to grupper adfærd.

En anden undersøgelse viste, hvordan tarm og hjerne er forbundet, ved at studere virkningerne af probiotika (bl.a. mælkesyrebakterier) på patienter med irritabel tarmsyndrom og depression. Forskere fandt, at dobbelt så mange patienter oplevede mindre depression, da de tog et probiotika sammenlignet med de andre patienter, der tog placebo. Igen, med en forbedring af tarmen, kom en forbedring af mentalt velvære.

Hver fjerde dansker mangler tarmbakterier
Forskning viser, at hver fjerde dansker har 40 procent færre tarmbakterier end gennemsnittet, men også færre forskellige bakterietyper. Og det har bl.a. betydning for forekomsten af overvægt og diabetes, forklarer professor og forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet på universitetets hjemmeside.
− Vores studie viser, at de mennesker, der har færre og en mindre mangfoldig sammensætning af tarmbakterier, er mere overvægtige som gruppe betragtet. De har en dominans af bakterier, som har potentialet til at fremkalde en svag betændelse i tarmen og i hele kroppen. Det afspejles i blodprøver, der viser en tilstand af kronisk betændelse, som vi fra andre studier ved påvirker stofskiftet i retning af diabetes 2, hjerte-kar-sygdomme og måske cancer, siger Oluf Borbye Pedersen.
(Kilder: Tine Rask Licht, professor og forskningsgruppeleder, DTU og Stine Junge Albrechtsen, autoriseret klinisk diætist, guidedbystine.dk )

Man har ikke alle svarene på mave-humør-linket endnu, men en ting er sikker: vores organer og sind er meget mere forbundet, end man umiddelbart tror. Vedligeholdelsen af ens mave giver store fordele, hvad angår tænkning, humør, helbred og velbefindende; det er så stor en faktor, at vi fremover kommer til at se store landvindinger i måden at håndtere, både vores fysiske og psykiske helbred og velbefindende. Og det er heldigvis relativt let at gøre noget selv:

Generelt kan det være en god ide, at få tilført mælkesyrebakterier via kosten fra f.eks. A38, Cultura eller lignede produkter. De er nyttige for kroppen, fordi de blandt andet stimulerer immunforsvaret, opbygger slimhinden i tarmen og øger optaget af vitaminer. Samtidig danner de mælkesyre, som sænker pH-værdien i tarmen. Disse mælkesyrebakterier kan også købes i pilleform, og går som regel under betegnelsen probiotika. Og så er det som i de almindelige kostråd en stor fordel i det hele taget at spise varieret.

Se evt. video med forsker, Elaine Hsiao, der fortæller mere om de revolutionerende opdagelser.

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.