Din vejrtrækning afgør din sundhed – se hvordan

breathingMan tænker ikke normalt over det… det er bare noget der sker automatisk. Men faktisk kan den måde vi trækker vejret på være ret afgørende for vores helbred og velbefindende. Og endnu bedre… åndedrættet er faktisk noget som er relativt let at ændre på og dermed også noget som kan give hurtig lindring til eksempelvis stress, hovedpine og søvnbesvær. Vores åndedræt og vejrtrækning er en refleksion af kroppens og sindets tilstand, og man kan bruge åndedrættet til at finde ro – både fysisk og mentalt. Gennem træning af åndedrættet kan du aktivere det parasympatiske (beroligende) nervesystem og dermed få hjælp fra kroppens egne systemer til at slappe af, restituere og ”få ro på”.

Et korrekt vejrtrækningsmønster er ekstremt vigtigt, når det drejer sig om at hjælpe din krop til sin fulde funktion. Nogle af de mange fordele er:

Færre stresshormoner i kroppen
Mere ro og balance i nervesystemet
Klarere tanker og mere fokus i nuet
Bedre fordøjelse
Udrensning af affaldsstoffer
Smukkere hud
Bedre kropsholdning
Vægttab
Lavere blodtryk
Bedre søvn
Et længere liv

Den fynske fridykker, Stig Pryds tilskriver bl.a. et ændret åndedrætsmønster til have medvirket til hans nærmest mirakuløse forvandling fra at sidde gigtramt i rullestol, til at være en af Danmarks førende fridykkere.

Eksempler på sundhedsfremmede åndedrætsteknikker kan være:

Normal vejrtrækning (inhalere i 4 sekunder, udånder i 4 sekunder)
– Square Breathing (inhalere / holde / udånder / holde igen i 4 sekunder hver)
– Pranayama Breathing (inhalere i 4 sekunder, holde i 7 sekunder, udånder i 8 sekunder)
– Yoga Breath (inhalere i 5 sekunder, holde i 20 sekunder, udånder i 10 sekunder)

Hvis man har lyst til at begynde at praktisere et bedre åndedræt og dermed også få de sundhedsmæssige fordele, kan man eksempelvis hente forskellige apps i Appstore eller Google Play. De fleste er gratis.

I nedenstående video er det Lotte Paarup, fysioterapeut og åndedrætsekspert der forklarer kort om åndedrættet.

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.

Skriv et svar