Dine mavebakterier er afgørende for din fysik, humør og personlighed

At man har en god tarmflora er næsten altafgørende

Vægttab, depression, hjertesundhed, diabetes og meget mere, er utroligt afhængig af vores tarmbakterier.

Vores kroppe indeholder flere bakterier end vi har kropsceller, og betydningen af dem, angår ikke kun vores mavesundhed, men indgår i en livsvigtig symbiose med både krop og sind.

Nogle læger påstår ligefrem, at ens tarmflora er det første man skal kigge på ved behandling af sygdom i det hele taget, og der tales om et reelt paradigmeskift i forhold til vores sundhed. Det er bl.a. danske forskere, der står for de nye udmeldinger:

”Inden for 20-30 år vil forebyggende eller helbredende lægemidler udvundet af bakteriemolekyler utvivlsomt stå på apotekets hylder, siger professor Oluf Borbye Pedersen til Politiken. Han betegner tarmenes produktion af bakterier som “verdens største kemifabrik”.

Professor i mikrobiologi, Hans Jørn Kolmos (billede SDU)

Ifølge professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos er der, på ganske få år, skabt “epokegørende” ny viden. (tv2 nyheder)

Det er meget sandsynligt, at læger vil komme til at udskrive recepter på tarmbakterier, og allerede i dag foretages transplantationer af sund afføring, som afhjælper og lindrer en række fysiske og psykiske lidelser.

Vores bakterier stimulerer immunforsvaret og har helbredende egenskaber. De giver os bedre velbefindende, mental sundhed og påvirker endda personligheden, som amerikanske forsøg har vist.

Hvis kroppen var en by er vores bakterier at betragte som indbyggerne – med hjernen som borgmesterkontoret.

Når vores tarmflora er i top, styrer den vores sult mod sundere mad. Hvis der er for meget ubalance får den os omvendt til at styre vores sult hen mod for meget sukker og for mange kalorier i det hele taget.

 

Se videoen og få den videnskablige forklaring på 3 minutter:

 

Tarmfloraen udskiller hormoner og kemiske biprodukter, der har vist sig at påvirke mange af vores processer positivt, herunder følgende:

• Forbedrer absorptionen af ​​vitaminer og mineraler

• Har anti-diabetisk effekt

• Reducerer blodtrykket

• Reducerer risikoen for fedme – regulerer bl.a. sultehormonet ghrelin

• Regulerer søvnmønstre

• Sænker stress- og angstniveauer

• Styrer allergier

• Sænker kolesterol

• Sænker risikoen for hjerte-kar sygdomme

• Øger resistens mod patogener (infektioner) – virker som et anti-inflammatorisk middel

• Fremmer regelmæssig afføring og reducerer risikoen for tyktarmskræft

• Har en sammenhæng med nedsat depression og måske andre negative psykiske tilstande

 

70 procent af vores immunforsvar sidder i tarmene – Det skal du spise:

Hvad kan man så selv gøre, hvis man ikke ligefrem skal have udskrevet tarmbakterier på recept eller have foretaget transplantationer?

Der er masser at hente i probiotika som A38 og andre produkter med mælkesyrebakterier.

Klinisk dietisk, Mette Borre, anbefaler desuden masser af grove grøntsager og fuldkorn, eksempelvis gulerødder og havregryn. 70 procent af vores immunforsvar sidder i tarmene, og hvis vi vil gøre noget godt for os selv kommer vi ikke uden om, at fødevarer som broccoli, porrer, kål, grønne bønner, rugbrød og ris er med til at give os et bedre immunforsvar – og alle de andre fordele, der er oplistet foroven. (DR)

Det er i øvrigt også vigtigt at drikke nok vand.

 

Hver fjerde dansker mangler tarmbakterier

Forskning viser, at hver fjerde dansker har 40 procent færre tarmbakterier end gennemsnittet, men også færre forskellige bakterietyper. Og det har bl.a. betydning for forekomsten af overvægt og diabetes, forklarer professor og forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Den nye forskning vil uden tvivl medføre en ændring af den lægevidenskablige og sundhedsmæssige tilgang til vores sundhed generelt. Der er enorme fordele at hente for den enkelte ved at forsøge at optimere sin tarmflora; både fysisk såvel som mentalt som forskningen viser.

 

Relateret artikel:

DEN ANDEN HJERNE: NY FORSKNING REVOLUTIONERER

 

 

Kilder: DR, Politiken, TV2 Nyheder, nyhedscentrum.dk og Københavns Universitets hjemmeside

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.