Dit kropssprog kan forme dig som person – læs og se video

Socialpsykolog, Amy Cuddy

Kroppssprog påvirker hvordan andre ser os, men det kan også ændre, hvordan vi ser os selv, og hvordan vi tænker.

Socialpsykolog Amy Cuddy dokumenterer, at “power posing” – det at stå, eller sidde i en selvtillids stilling, selv når vi ikke føler os selvsikre – kan påvirke testosteron og cortisol-niveauet i hjernen, og det har med stor sandsynlighed indvirkning på vores chancer for at få succes med det vi gør. Vi træffer konstant beslutninger baseret på kropssprog og kropsholdning, og altså også baseret på vores eget kropssprog og holdning.

Cuddys forskning i kropssprog afslører, at vi kan ændre andres opfattelser – og måske endda vores egen kropskemi – simpelthen ved at ændre kroppens stilling.

Den måde vi står på, sidder og går på, har længere rækkende konsekvenser for vores tænkemåde, humør og lykkefølelse end man tror. Meget af den nyere forskning omkring kropssprog, viser en række overraskende sammenhænge og eksempler.

1. Et eksperiment viser, at når vi sidder lige op, er vi mere tilbøjelige til at huske positive minder, eller tænke på noget positivt generelt.

2. En andet eksperiment viser, at hvis vi laver eksempelvis laver ”gadedrengehop” eller lignende under pauser, kan vi øge vores energiniveau betydeligt. En langsom, slæbende gåtur derimod kan gøre det modsatte, og dræne os for energi.

3. En undersøgelse fra forskere fra Columbia og Harvard Universitet viste, at kroppssprog der symboliserer magt faktisk kan påvirke vores beslutningstagning ubevidst. Forskerne målte tilbøjeligheden til at tage chancer for deltagere, der blev bedt om, i to minutter, at indtage enten ekspansive, kraftfulde kropsstillinger eller kontradiktioner (stillinger hvor man optager minimalt rum, og holder arme og ben tæt på kroppen). Dem i de magtfulde kropsstillingerstillinger følte sig ikke kun mere magtfulde og i kontrol, men var 45% mere tilbøjelige til at tage chancer.
Desuden anvendte undersøgelsen spytprøver til at bevise, at ekspansive kropsholdninger faktisk ændrede deltagernes hormonniveauer på bare to minutter – faldende kortisol og stigende testosteron. Og adfærden blev henholdsvis mere selvsikker og komfortabel, eller stressbetonet og usikker.

Det fremgår klart af forskningen, at vores kropssprog har mere at gøre med vores sind, end vi måske har troet. Og faktisk ser det ud til, at vores krop kommer først – når vi ændrer vores kropsholdning og kropssprog, påvirker det ubevidst vores tænkning og beslutningstagning.

Hvordan er din kropsholdning? Hvordan sidder du, hvordan står du, hvordan går du?

Det er sådan noget man lejlighedsvis tænker over, men sjældent handler aktivt på ret længe ad gangen (ligesom at spise flere grøntsager). Der er dog en del forskning som efterhånden tyder på, at det kunne være en endog meget god ide, at bruge nogle flere kræfter på at justere på sin kropsholdning og kropssprog, da det har betydning for, hvordan vores liv former sig, og hvordan man har det.

Den hollandske adfærdsforsker Erik Peper, der også har udført omfattende forskning på området, lader regelmæssigt deltagerne i sine klasser rejse sig op og række armene i vejret.

Erik Peper er overbevist om, at vi bør holde øje med vores kropsholdning og kropssprog – så det ikke ødelægger vores humør og chancer uden at vi indser det.

Mange af os har job, der kræver, at vi bruger tid på at arbejde ved skriveborde, så det er sikkert vigtigt og gavnligt for vores sundhed og trivsel i det hele taget at vide, hvordan man sidder og står med god kropsholdning. Når det er sagt, blev menneskekroppen bygget for at bevæge sig, ikke for at bruge 8 timer foran en computer.

Som Amy Cuddy påpeger i videoen, så handler det ikke om “fake it till you make it”, men snarere om “fake it till you become it”. Som med al øvelse, læring og udvikling; hvis man gør det længe nok bliver det en naturlig del af en selv, og ændrer dermed også ens chancer og lykkefølelse.

“Appearences contribute to reality” som en klog mand en gang sagde. Det tilsyneladende bidrager til virkeligheden. Værd at tænke over, og ikke mindst, er det værd, at afprøve nogle af de metoder og ideer, der bliver præsenteret i nedenstående video.

Gør dig selv en tjeneste at se denne video med Amy Cuddy. Det er viden, der er værd at sprede.

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.