Forskere har opdaget de kontakter i hjernen der tænder for modet og slukker for frygten

Ville du flygte, kæmpe eller ”fryse” i en kritisk situation? Det er de tre typiske reaktionsmønstre som alle levende væsener, også mennesker, grundlæggende har at gøre godt med, når vi bliver stillet i en frygtfremkaldende situation.

Nu har forskere på Stanford Universitet opdaget de kontakter i hjernen hos mus, der slukker for deres frygt, og får dem til at opføre sig med løvemod. Denne opdagelse kan måske på sigt hjælpe mennesker med angstrelaterede sygdomme, som f.eks. PTSD og fobier.

Mus har mange naturlige fjender, som ugler, slanger o.l. Langt de fleste mus reagerer ved at flygte, eller ”fryse”, men en lille del tager kampen op.

Ved præcist at stimulere en klynge af nerveceller i hjernen hos mus, kunne forskerne frembringe frygtreaktioner på en opfattet trussel, mens stimulering af en tilstødende klynge derimod fremkaldte mod og kampreaktioner.

Dybt placeret midt i hjernen, sender disse klynger eller kerner hver især signaler til et andet område af hjernen, der tænder for vidt forskellig adfærd ved en visuel trussel.
Ved selektivt at ændre aktiveringsniveauerne for de to kerner, kunne forskerne få musene til at ”fryse” eller flygte ind i et skjul, eller modigt og til tider aggressivt stå fast og vifte med halen, når de så et simuleret rovdyr nærme sig. (Stanford Medicine News Center)

Professor Andrew D. Huberman

“… man kunne høre musenes haler dunke mod burets sider. Det er for mus svarende til at slå sig på brystet og sige: ‘OK, lad os kæmpe!’ ”

Ifølge professor og neurovidenskabsforsker Andrew Huberman, har den menneskelige hjerne højst sandsynligt de samme kontakter og kredsløb. Ved at finde måder at skifte signalstyrken af ​​disse nerveklynger, enten før eller under situationer, som folk opfatter som truende, kan man hjælpe dem, der lider af overdreven angst, fobier eller posttraumatisk stress.

“Dette åbner døren for fremtidigt at kunne arbejde med, hvordan vi skifter fra lammelse og frygt, for at kunne klare udfordringer på en måde, der gør vores liv bedre,” siger Huberman. (The Journal)

 

Teknikker til at kontrollere frygt

Huberman er også i gang med forsøg, hvor man ved at ændre sit åndedræt og sit synsfelt, kan kontrollere og ændre frygtreaktioner. Noget som allerede er mere eller mindre kendt, men hvor han som forsker gerne vil have det målt, vejet og afprøvet, så man kan anvende teknikkerne mere præcist og videnskabeligt, både i direkte behandling, men også som hjælp til alle.

Frygt har vi med som en overlevelsesmekanisme i vores urgamle stenalderhjerne. Den har hjulpet os til at være opmærksomme på fare alle steder, edderkopper, slanger, sabeltigre. Det er primært krybdyrhjernens funktion. En fin strategi for hjernen i realistisk farlige omgivelser. I den moderne verden er et overdrevet fokus på fare dog en ulempe, og er med til at dreje vores opfattelse af verden og andre mennesker i negativ retning. For nogle kan det ligefrem blive invaliderende for deres liv. Desværre er vores hjerner indrettet sådan, at der billedeligt talt, er asfalterede veje af nervebaner, når det gælder frygt og bekymring, – og brosten og grusveje når det drejer sig om velbefindende og lykke.

Den danske psykolog Henrik Tingleff, har skrevet den nyligt udkomne bog “Hjernen på overarbejde”, der omhandler vores frygtsomme stenalderhjerne. Tingleff har i denne bog en række råd, som kan anvendes til at nedsætte stress og frygt:

Tal, ager og bevæg dig langsommere. Sæt tempoet ned, så slukker du for hjernens motivationscenter, og tænder for roen.
Giv tid og plads til at være sammen med andre. Særligt mennesker, du godt kan lide. Det virker også beroligende på os.
Vær opmærksom på pauser og sceneskift. Hjernearbejde kræver ligesom fysisk arbejde et hvil, når den skifter fra det ene til det andet.
Træk vejret. Fem dybe åndedrag, og så fortæller du vagusnerven, der giver hjernen besked om fare, at der ikke er nogen sabeltiger på spring. Der er ro, overblik og kontrol.
SMIL. Det lyder banalt, men når du smiler, så beroliger du trusselssystemet i amygdala, der er den store alarm i hjernen, at den bare kan slappe af. Og smil hjælper både på afsender og modtager.

Det er Huberman og hans kollegers håb at give os redskaber, så frygt i langt mindre grad styrer vores liv i en negativ retning. Perspektivet med direkte hjernestimulering på mennesker, på linie med f.eks. hvad en pacemaker gør for et hjerte, ligger måske et par år ude i fremtiden. Der er dog allerede idag lavet succesfulde hjerneimplantater i forbindelse med smertelindring. Neurovidenskaben tager kvantespring i disse år og giver os samtidig større indblik både i menneskehjernen og den menneskelige psykologi og natur.

 

Kilder:

Stanford Medicine News Center: Scientists find fear, courage switches in brain

Artikel i Nature: A midline thalamic circuit determines reactions to visual threat

Podtail.com. Extinguishing Fear When it Really Matters by Altering Breath and Vision with Dr. Andrew Huberman PhD and Brian Mackenzie

Hjernen på overarbejde: Henrik Tingleff og Vibeke Lunding-Gregersen

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.