Kan internettet redde verden – en b(l)og om fremtiden

Ny bog bidrager væsentligt til forståelsen af mulighederne i en fremtidig verden. Optimismen fejler ikke noget, men til gengæld er den velunderbygget og tager direkte udgangspunkt i en udvikling, der allerede er i gang i dag.

 

Artikel af økonom, arkitekt og iværksætter, Jens V. Svendsen (uddrag fra bogen “Kan internettet redde verden” er foretaget af redaktionen)

Indrømmet – Donald Trump er lidt af en mundfuld; men hjælper det ikke at tænke på, at han bare er et symptom på en ny postindustriel verdensorden?

Kollektivt set er vi klogere, end vi nogensinde har været, og der er færre krige og mindre terrorisme, kriminalitet og vold i verden.

Vi står overfor en eksplosiv teknologisk udvikling, og den økonomiske fremtid har aldrig set lysere ud. Men det kniber med at fordele overskuddet imellem os: Det er kun de rigeste, der bliver rigere.

Vi passer heller ikke godt på planeten, som lider under forurening og klimaforandringer.

Ungdomsoprørerne er blevet ældre, og mange af os er blevet bedsteforældre, der bekymrer sig for børnebørnenes fremtid.
Det gør jeg ikke – jeg misunder dem!

Hvis alt går vel kommer de til at opleve en ny civilisation med global lighed og fordragelighed. De bliver meget kloge og lærer at udnytte solens kraft til at kontrollere vejr, jordskælv, vulkanudbrud, tsunamier og istider til gavn for civilisationens kontinuitet.

Vejen frem er et nyt internet, som giver mulighed for et decentralt og programmerbart økonomisk demokrati. Nationalstaterne svækkes, verdenssamfundet genoplives og byerne viser vejen frem.

 

Hvordan internettet kan redde verden

Internettet er blevet menneskehedens fælles nervesystem, hvorpå vi bygger de største fællesskaber, der nogensinde er skabt. Det er globalt, decentralt og bygget til krig. Hvis en forbindelse i netværket bliver afbrudt, løber data bare en anden vej. Desuden er internettet selvregulerende og stort set uden politisk indblanding. Det rækker ud over nationalstaterne og peger frem mod en højere civilisationsform.
Ovenpå internettet er der gennem de sidste 25 år opstået to lag af “WorldWide Web”:
• web 1.0 – et netværk af dokumenter, som er forbundet via hyperlinks
• web 2.0 – et netværk af mennesker, som er forbundet via “likes” og “follows”
Web 1.0 har skabt et samfund, hvor information kan deles næsten gratis og uden kvalitetstab.

Web 2.0 har gjort os alle til skabere. Alle med en smartphone kan publicere billeder, tekster og lyd til resten af verden.
Men desværre har web 2.0 skabt lukkede platforme og har centraliseret internettet hos et amerikansk oligarki bestående af “the big 5”: Apple, Google, Facebook, Amazon og Microsoft. Vi lader deres systemer overvåge os og høste data om os, mod at vi får gratis adgang til information. Vore data opbevares i centraliserede datasiloer, som er sårbare overfor misbrug og sammenbrud.

 

Det værste er næsten, at data i de lukkede systemer ikke bliver udnyttet optimalt, og at vi risikerer at “big 5” monopoliserer den kunstige intelligens, der jo er drevet af data.
Det er ikke kun de private firmaer der samler data om os. Det gør staterne også. For eksempel har den indiske regering oprettet verdens største identitetsregister med navne, fotos, fingeraftryk, iris-scanninger, emails, telefonnumre etc. Formålet var at give alle borgere adgang til moderne digitale tjenester; men systemet var bygget op som centraliseret database, der kun var beskyttet af passwords. Det tog en journalist 10 minutter at købe adgang til 1 mia. menneskers data for 60 kroner hos en medarbejder i det selskab, som står for driften af registret.

Facebook indsamler syv millioner gange så mange data om borgerne, som det hemmelige østtyske politi STASI gjorde.

 

Det decentrale internet

Centraliseringen har gjort internettet meget sårbart og det haster med at finde et alternativ.
Heldigvis er et nyt decentralt internet på vej. Indtil videre kalder vi det web 3.0 eller “det økonomiske internet”:

• web 3.0 bygger på distribuerede registre (“distributed ledgers”), som er databaser, der drives af brugerne i fællesskab
• web 3.0 løser det såkaldte “dobbeltbetalingsproblem”, således at nettet kan håndtere værdier, der ikke kan kopieres ligesom information på det gamle internet.
• web 3.0 krypterer alle data og væver datasikkerheden ind i selve databasen.
• web 3.0 kan ikke hackes, registreringer kan aldrig ændres og systemet går aldrig ned
• web 3.0’s brugere ejer deres egne data

 

Blockchain

Den mest udbredte metode til distribution af krypterede registre på internettet er “blockchain” , som er teknologien bag det digitalebetalingsmiddel “Bitcoin” (2009). Siden Bitcoin er det opstået et utal af kopier og videreudviklinger, herunder “Ethereum”, som indeholder et fuldt programmeringssprog.

I stedet for en database, der afvikles på en enkel central computer, er en blockchain et register eller en database, som er kopieret ud på en masse forskellige computere. Alle kopier er ens, og består af et antal sider
(“blocks”), som hver især rummer et antal transaktioner. Siderne er forbundet med en kæde (“chain”) af krypteringsnøgler – såkaldte “hashværdier” – der er en slags fingeraftryk af de gamle sider, som derfor ikke kan ændres, uden at det bliver opdaget.
Hver deltager fører sit eget bogholderi på sin egen computer, men når en side er fuld, skal alle blive enige om, hvem der må føje den til registret, inden der kan startes på en ny side. Til den ende er der udviklet forskellige metoder – de såkaldte konsensusalgoritmer.
I princippet kunne man bare trække lod, men i forbindelse med bogføringen af bitcoins (også kaldet “mining”) konkurrerer deltagerne f.eks. på computerkraft om, hvem der hurtigst kan løse en matematisk gåde. Denne konsensusalgoritme kaldes proof of work. Vinderen får lov til at opdatere registret og modtager et antal bitcoins som belønning.

 

Ingen mellemmænd

Med web 3.0 kan vi afskaffe mellemmændene. Vi behøver ikke banker for at overføre penge, ingen Facebook for at “like” vores venner og ingen Airbnb for at udleje vores bolig. Disse funktioner erstattes af internettet, og som sætter os i stand til at dele ressourcer og handle direkte med hinanden.

På web 3.0 vil enhver betaling eller værdioverførsel kunne gennemføres
ligeså let og billigt som at sende en e-mail. Mikrobetalinger bliver endelig mulige på internettet, så der åbnes op for, at musikere kan få en skilling, hver gang deres musik bliver spillet, og journalister kan blive betalt, når vi læser deres artikler.

Web 3.0 er i bund og grund en bogføringsplatform, som er tilgængelig for alle på internettet uden at være ejet af nogen. Platformen er uafhængig af regeringer og har potentiale til at gøre en ende på al korruption ved at åbne offentlige regnskaberne op på nettet som “tredobbelt bogholderi”, hvor alle transaktioner, ud over at blive debiteret og krediteret også bliver registreret på web 3.0.
Valgsvindel kan også forhindres gennem elektroniske afstemninger, der ikke kan fuskes med.

“Privacy By Design” er beskrevet nærmere af “Fonden for digital identitet og sikkerhed”.

Kan Zuckerberg “fixe” Facebook?

Facebook oplever en voksende utilfredshed blandt brugere, og firmaets stifter Mark Zuckerberg afslørede i sit nytårsforsæt (“personal challenge”) for 2018 og i sine svar vedrørende Cambridge Analytica anklagerne, at han overvejer, om han kan komme web 3.0 i forkøbet og satse på en decentralisering.
Det er måske for sent, men potentialet er kæmpestort: I stedet for at sælge data om sine 2 mia. brugere, kan Zuckerberg give dem autencitet og flytte dem ind på noget, der ligner web 3.0, hvor de kan betro deres identitet og deres penge til Facebook. Det vil være et brud med firmaets nuværende forretningsmodel, men Zuckerberg ved godt, at hvis han ikke selv gør det, står der andre i kø. Han skal kannibalisere sin egen forretning, hvis den skal overleve.
Første skridt kunne være at gøre det muligt at sende kryptobetalinger via “WhatsApp” . Facebook kunne udstede sin egen mønt og blive verdens 35 største betalingsselskab fra den ene dag til den anden.
Det spiller sikkert også ind i overvejelserne, at andre forretningsområder som handel med video og musik også er modne til decentralisering og kunne blive en del af et decentraliseret Facebook…

 

Ovenstående er uddrag fra bogen “Kan internettet redde verden?” med venlig tilladelse af Jens V. Svendsen.

 

…. Hvis man vil læse mere om fremtidens internet og mulige fremtid for os alle, kan man læse mere her:

jenssvendsen.dk/wp-content/uploads/Kan-internettet-redde-verden.pdf

 

Relaterede artikler:

Man kan bremse global opvarmning: Forhindringen sidder mest mellem ørerne

 

Vi er i gang med en vidensrevolution af dimensioner: Unge ændrer verden med nye vaner

 

Verden går langt bedre end du tror: Se den reelle udvikling og få overblik

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.