Kan vi se enden på demokratierne?

Ifølge meningsmålinger er tilslutningen til de vestlige demokratier stærkt dalende.
Vi ser en Trump i USA, en Erdogan i Tyrkiet, en Putin i Rusland og flere østeuropæiske lande har i de senere år også vist klare tegn på svækkelse af deres demokrati.

Men er vi på vej væk fra den demokratiske styreform, der efter manges mening har fejlet i at tackle alvorlige problemer som bl.a. klima, migration og velfærd? Ser vi i disse år en gentagelse af historien fra 1930’erne, hvor den ”stærke mand” vandt over demokratierne i f.eks. Spanien, Tyskland og Italien, og som i sidste ende udløste en borgerkrig og en verdenskrig?

 

Professor David Runciman

Den nyligt udkomne bog Sådan Ender Demokratiet, af den den britiske historiker David Runciman, tager temperaturen på verdens udvikling, og trods den noget dystre titel, er Runciman egentlig ikke opgivende overfor fremtiden, selvom han påpeger mange af demokratiets aktuelle udfordringer og faldgruber; herunder de store tech-firmaers voksende indflydelse, hvor stater ofte kommer til kort, og vi i højere grad er reduceret til forbrugere fremfor medbestemmende borgere. Den russiske, aggressive produktion af fake news gør heller ikke tingene bedre; fake news anses som en direkte trussel for demokratierne, hvis borgere og politikere tager beslutninger ud fra et uoplyst grundlag.

“Opponerende grupper fremmer konspirationsteorier i deres rivaliserende ekkobobler fremfor at engagere sig i en begrundet debat omkring et aftalt sæt af fakta.” (fra The Guardians anmeldese af bogen)

 

Meningsmålinger om demokrati i vesten

“En større undersøgelse på tværs af flere lande – herunder Storbritannien, USA, Spanien, Australien, Ungarn, Frankrig, Italien, Belgien og Polen – viser, at et flertal eller tæt på et flertal af borgerne mener, at deres land har brug for en stærk leder, der er villig til at bryde reglerne. I Frankrig er det hele 80 procent.
I de samme lande er der stor opbakning til en stærk leder, som kan tage kontrollen med deres land tilbage fra de rige og magtfulde, som de mener favoriseres af et “rigged” eller “ødelagt” system.” (Zetland.dk)

Christian Foldager, skribent hos bl.a. Zetland og Berlingske har i en artikel i Zetland lavet en grundig gennemgang af holdningsundersøgelser omkring folkelig opbakning til demokratiet i Vesten. Det er ikke opløftende læsning. Holdningsundersøgelserne viser bl.a., at omkring halvdelen af alle amerikanere og franskmænd mener, at demokratiet ikke fungerer og har mistet tilliden til det. Næsten halvdelen af amerikanerne støtter i dag, at eksperter træffer beslutningerne i stedet for folkevalgte.

Er Trump eksponent for en ny styreform?

Omkring hver tredje amerikaner, mener, at det er bedre, at landet har en stærk leder, der ikke behøver at bekymre sig om parlamentet eller valg.

“I lyset af disse tal er det heller ikke overraskende, at et flertal af borgerne i de nævnte lande mener, at politikerne ikke bekymrer sig om “den almindelige mand”. Værre er det, at flertallet i de vestlige lande mener, at deres land er i forfald, og at de kommende generationer vil få et dårligere liv end dem selv. Det er den slags bevægelser, der har fået folk til at tale om den undergangsstemning, der førte op til demokratiernes kollaps i 1920’erne og 1930’erne.

De taler om “løgnepressen” (også et flittigt anvendt begreb i 1920’erne og 1930’erne).” (Christian Foldager, zetland.dk, Gallup o.a.)

David Runciman køber dog langt fra tesen om, at vi er ved at gentage historien; som Runciman skriver, så er Donald Trump “an old man with the political personality of a child”, but he is not “a proto-Hitler” og ”Vladimir Putin presides over a “parody democracy” in Russia, but he is not Stalin”.

Ifølge Runciman er vi på ingen måde ved at gentage historien fra 1930’erne; der er alt for mange parametre, der er helt anderledes i dag. Det er snarere mere sandsynligt, at vores demokrati eroderes af vores egen ligegyldighed. Vi vil måske se det han kalder et “zombie demokrati”, hvor vores rettigheder stille og roligt undermineres af bl.a. big tech firmaer. Mark Zuckerberg er efter Runcimans opfattelse en større trussel mod demokratiet end Donald Trump.

Runciman undrer sig dog ikke over, at USA har valgt en Trump, bl.a. som protest over, at gennemsnitslønninger i USA ikke er steget i henved 40 år. Den stigende ulighed i bl.a. i USA har indirekte været med til at undergrave tilslutningen til demokratiet, og borgere føler sig snydt af en politisk og økonomisk elite.

 

Er der gode alternativer til demokrati?

“Democracy is the worst form of government – except for all the others”

David Runciman nævner Platons gamle ide og alternativ til demokratiet, nemlig det såkaldte epistocracy, hvor det kun er oplyste borgere, der kan få lov til at stemme. Platon anså simpelthen den almindelige borger som for dum og for let at manipulere til at kunne deltage og bestemme i så vigtige anliggender som politik.

Det er dog Runcimans pointe, at ingen andre styreformer end demokratiet, har været fleksibel og stærk nok til at stå distancen og tilpasse sig udviklingen. Runciman havner i virkeligheden ikke langt fra Churchills berømte ord om, at ”democracy is the worst form of government – except for all the others”. “Demokrati er den værste styreform – bortset fra alle de andre.”

Og selvom der i demokratierne nærmest er en, til tider provokerende, langsommelighed i reaktioner på alvorlige udfordringer og problemer, må man alligevel tage hatten af for, at vi nu igennem årtusinder ikke har set demokratier gå i krig med demokratier. Demokratier er simpelthen en garanti for en fredeligere verden. Der er meget sandhed i, at demokratierne ofte handler ”too much, too little, too late” overfor de store udfordringer, men der findes bare ingen anden styreform, som ikke før eller senere bliver fuldstændig korrupt og til fare for sin egen befolkning for ikke at tale om verdensfreden. Fred er som bekendt i sidste ende basis for alt andet, og samtidig den mest gyldige legitimitet en styreform kan have.

Runciman kommer med flere spørgsmål end svar, men hans gennemgående pointe er, at vi er blevet lullet ind i en tro på, at andre klarer problemerne for os, og at vi ikke tager nok aktivt del i vores demokrati. Det at vi tager demokratiet for givet er en trussel imod demokratiets grundvæsen. Han efterspørger bl,a, at flere vil “gøre det hårde arbejde med at generobre den digitale teknologis kræfter til brug for den demokratiske politik”. (altinget.dk)

Steven Pinker, professor ved Havard

En af verdens mest indflydelsesrige personer (udråbt af Time Magazine) og professor ved Havard, Steven Pinker har, modsat mange sortseere, et helt andet syn på verdens og demokratiernes udvikling.

Ifølge Pinkers analyser og statistikker bliver verden overordnet set et mere sikkert og velstående sted, og dette gælder især for demokratierne. Historisk set lever vi på stort set alle parametre i den bedste tidsalder nogensinde.

Der er overvældende evidensbaserede undersøgelser og statistikker, der viser at udviklingen i verden går i retning af mindre vold, færre krige, længere levetid, mere velstand, større frihed og mere viden. Vi kan med andre ord godt aflyse dommedag og realistisk se frem til en ret lys fremtid.

(Se også artiklen: Verden går langt bedre end du tror: Se den reelle udvikling og få overblik )

Den største faktor i at holde verden på rette spor er netop demokratierne og adgangen til fri information og oplysning. Selvom det virker langsomt, er demokrati og viden de væsentligste faktorer, der har båret verden i en positiv retning. Selv ikke en Trump kan standse den udvikling.

 

LÆS OGSÅ: Verden går langt bedre end du tror: Se den reelle udvikling og få overblik

 

Kilder:

Sådan ender demokratiet af David Runciman

The Guardian, The Herald, altinget.dk, zetland.dk

Steven Pinker, professor ved Havard: Enlightenment Now – The Case for Reason, Science, Humanism, and Progress.

Danmarks statistik og Justitsministeriet

Gallup, Foa & Mounk (The democratic disconnect)

Wikipedia.com

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.