Kina overtager på kunstig intelligens: Ufattelige summer og risici er på spil

USA, nærmere betegnet Silicon Valley, har hidtil stået som den førende spiller i udviklingen af kunstig intelligens. Meget tyder dog nu på, at det bliver Kina, som bliver den fremtidige supermagt, også på det område. Dette kan have store konsekvenser, ikke mindst for Danmark.

AI ekspert, Kai-Fu Lee

Ifølge den verdenskendte ekspert i kunstig intelligens, Kai-Fu Lee, forventes den samlede økonomiske aktivitet for AI og AI-relaterede virksomheder over de næste 11 år at udgøre op mod 11 billioner dollars; en sum større end den samlede årlige økonomi i Kina og Indien tilsammen. (Standord University)

Det vurderes yderligere, at Kinas økonomi om 15 år vil være dobbelt så stor som USA’s. (Zetland.dk)

Selvom det er Silicon Valley, der har stået for de teknologiske gennembrud indenfor kunstig intelligens, er det Kina der er længst fremme med den egentlige implementering.
Deep learning, eller machine learning er ikke længere en ny teknologi, og Kina har ingeniørene til at realisere den kunstige intelligens potentiale.

 

Kina har f.eks. allerede introduceret nyhedsværter, der helt er baseret på kunstig intelligens, som det ses i nedenstående klip:

 

Kina har yderligere den fordel, ikke at være begrænset af lovgivning, som gælder virksomheder i USA. Big Data er en anden fordel; Kinas myndigheder overvåger alt der foregår; alle klik monitoreres og registreres. Alt sammen en fordel når det gælder Big Data og machine learning. Big Data er indsamling, opbevaring, analyse og fortolkning af enorme datamængder. Kunstig intelligens bygger i høj grad på mængden og kvaliteten af data, og Kina har direkte adgang til både kvantitet -og kvalitets data fra hele sin enorme befolkning. For os i vesten er Kina allerede i dag et mareridt af et overvågningssamfund, og den kunstige intelligens gør det stadig mere effektivt for staten at overvåge sine borgere og slå ned på modstandere af styret.

Investorene har opdaget hvad vej vinden blæser, og hovedparten af de investeringer, der foretages i kunstig intelligens går nu til “Riget i midten”. Det kinesiske statsapparats egne investeringer overgår allerede nu langt de amerikanske. Planen er, at kunstig intelligens skal give massive fordele og være en drivkraft i industriel og økonomisk udvikling. At Kina har pengene til at få det til at ske er ingen i tvivl om.

 

Cyberherredømme, spionage og risici

 

Kinas cyber-herredømme kan blive et mareridt

Kina vurderes efterhånden af alle de vestlige landes efterretningsvæsner, til at udgøre en væsentlig sikkerhedsrisiko; landets massive investeringer rundt om i verden, ikke mindst indenfor cyberteknologi, vækker bekymring også i Danmark.

Mobilgiganten Huawei er gentagne gange blevet beskyldt for cyberspionage, og udviklingen af det nye 5G netværk i Danmark, hvor Huawei sammen med TDC står for udviklingen, kan komme til at udgøre en væsentlig sikkerhedsrisiko. Det kan bl.a. komme til at betyde, at Kina kommer til at kontrollere hele vores infrastruktur og i princippet også kan tænde og slukke for f.eks. elværker, vandværker etc.

“Spionageanklagede Huawei har en central rolle i dansk 5G-netværk, som ifølge FE og sikkerhedseksperter bliver vigtig for samfundskritiske funktioner” (itwatch.dk)

Forsvarets Efterretningstjeneste har netop besluttet at rette fokus mod Huawei, efter at den britiske efterretningstjeneste har advaret mod at samarbejde med den kinesiske teknologi-gigant, når det handler om at opbygge det nye 5G-netværk. (DR)

Der er globalt en udtalt bekymring for, at Kina udvikler cyber-overherredømme, bl.a. via den kunstige intelligens uhindrede fremmarch i et land, der ikke er underlagt samme demokratiske kontrol og etik som de vestlige lande. Sker det vil det være en meget alvorlig udfordring for de vestlige demokratier og resten af verden. Kunstig intelligens bliver en helt afgørende teknologi om meget få år, og AI spås til langt at overhale den menneskelige intelligens om allerede 10 år.

 

Relaterede artikler:

Kunstig intelligens overhaler mennesket om 10 år

 

”Point of No Return” for kunstig intelligens er tættere på end nogensinde: Robot får statsborgerskab

 

Maleri af kunstig intelligens solgt for 432.000 $: Den nye Rembrandt og Mozart kommer fra kunstig intelligens

 

Kan sexrobotter risikere at revolutionere verden?

 

Førende forskere: International lovgivning omkring dræberrobotter haster

 

 

 

 

Kilder: Stanford University, zetland.dk, Itwatch.dk, dr.dk

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.


 Støt fri og uafhængig journalistik, så alle fortsat har adgang til væsentlig viden. Du kan her støtte med større eller mindre enkeltbeløb via MobilePay.