Løsningen på bandeproblemet og terrortruslen? Blogindlæg.

Blogindlæg af anonym.

Er jeg mon den eneste der kan se det indlysende?

Politiet har allerede deres banderegistre, og PET og andre har allerede et godt overblik over radikaliserede islamister, herunder tidligere syrienskæmpere. Det drejer sig om ca. 150 personer i bandemiljøet, og omkring 200 radikaliserede islamister. Center for Terroranalyse (CTA) har oplyst, at der er et vist overlap mellem de to grupper. PET vurderer desuden, at hjemvendte bandemedlemmer fra krigen i Syrien og Irak med deres kamperfaring og træning er i stand til at begå terror.

Når man først er havnet i politiets banderegister, betyder det, at man har indtil flere alvorlige domme bag sig, og endnu flere foran sig. M.a.o. disse personer er for længst uden for enhver pædagogisk rækkevidde, og vil kun forsætte med at lave alvorlig kriminalitet, som går ud over en masse mennesker, og som koster samfundet millioner hvert år. De færreste der beskæftiger sig med dette vil stille spørgsmålstegn ved denne omstændighed.

Disse bander hører overhovedet ikke til i danske fængsler, der generelt har en høj succesrate med at resocialisere fanger (henved 75 procent kommer ikke igen). Dette gælder selvsagt ikke bandmedlemmer, og lige nu er vores fængsler fyldt med især indvandrerbander, og trusler og vold mod fængselsbetjente, i og uden for fængslet, fylder både i medier og statistikker.

Vores udmærkede politi er, som den seneste udvikling viser, kraftigt overbelastet af bandekonflikten i en grad så politifolk søger væk fra styrken. Den seneste bandepakke har ikke haft nogen effekt. Tværtimod er problemet bare blevet større.

Vi skylder vores samfund og borgere at gøre noget, der rent faktisk har en effekt. Og med borgere tænkes der også det store flertal af velintegrerede indvandrere, der i den grad ligger under for den fordomsfuldhed bander og radikaliserede islamister skaber i befolkningen. Tag ikke fejl; langt de fleste indvandrere og efterkommere ønsker selvfølgelig bander og radikaliserede islamister hen, hvor peberet gror, og mange bliver i deres dagligdag presset i en ubehagelig retning både af de ekstreme islamister og af de kriminelle i ghettoerne. De kan eksempelvis se, hvordan deres sønner bliver fristet af kriminalitet, når bandemedlemmer kører rundt i store, dyre biler og tilsyneladende kun har hån til overs for de sanktioner, der findes imod dem og deres kriminalitet. Moderate muslimer presses af de ekstreme islamister til at overholde forældede religiøse skikke, der på ingen måde harmonerer med et demokratisk samfund, og ødelægger dermed deres chancer for integration, job uddannelse etc.

Bander og ekstreme islamister må ganske enkelt stoppes med alle midler, og det er i alles interesse uanset etnicitet.

Spørgsmålet er det indlysende, om det er rimeligt, at samfundet skal blive ved med at beskytte banders og radikale islamisters rettigheder, eller om vi ikke var bedre tjent med at fjerne dem fra samfundet, ved eksempelvis, at oprette special-fængsler i det nordlige, mennesketomme Grønland og give disse bandemedlemmer en enkeltbillet. De hører ganske givet ikke til i fængsler i Danmark; trusler, vold og skudepisoder mod danske fængselsbetjente bekræfter dette. Man kunne alternativt også betale deres hjemlande for at opbevare dem i deres fængsler for et minimalt beløb.

Det korte af det lange, er at disse mennesker kun vil forsætte deres kriminalitet, og at det på ingen måde er rimeligt, at samfundet skal blive ved med at betale en enorm pris, i form af utryghed, kæmpe økonomiske omkostninger, racisme og ikke mindst alle deres ofre for kriminalitet, trusler, vold, afpresning etc. etc.

Vi taler om en situation, hvor selv en borgmester bliver truet af flere bandemedlemmer og skal leve under konstant politibeskyttelse, skud mod fængselsbetjente udenfor murene, boligområder og zoner, hvor politi, brandfolk og andre bliver mødt af stenkast og overfald. En markant stigning af bande relaterede skudepisoder, hvor politiet direkte advarer unge mænd imod at bevæge sig ind i visse boligområder. Der er almindelige tilfældige borgere blandt skudofrene. Det er på absolut høje tid at tage al kontrol og magt fra banderne og fjerne dem fra samfundet. Politiet og myndighederne ved hvem de er, og kunne sammen med antiterrorkorpset  o.a. pågribe dem en efter en, hvis de fik undtagelses autorisation til det.

Jeg ved det… hjælp! Så sætter vi jo retssikkerheden ud af kraft for en gruppe mennesker!!

Ja, og sådan kan demokratiet og retsstaten beskyttes… vi må lave undtagelser, når det ikke længere giver mening at forsøge sig med de sædvanlige sanktioner. Og det har jo med al tydelighed vist sig at være tilfældet med bandekriminalitet. Det er for længst holdt op med at give mening.

Bandekriminaliteten og terrortrusslen er blevet en del af vores virkelighed, og skal vi virkelig acceptere dette??? Vi giver dem alt for meget magt ved at insistere på at løse det indenfor den almindelige straffelovs rammer. Det koster uanede ressourcer, er ineffektivt og banderne må grine af samfundets svaghed overfor dem.

Vi kunne den dag i morgen fjerne alle registreret i politiets banderegister. Det eneste det kræver er politisk vilje.

Det er en ubehagelig diskussion, men en nødvendig diskussion.

Terrortruslen:

Det samme gælder i øvrigt håndteringen af radikaliserede islamister, ISIS sympatisører o.l.

At sidde på sine hænder og vente, at på det sker, ”da vi jo ikke kan dømme nogen på forhånd” er en håbløs strategi overfor terrortruslen.

Tag ikke fejl: Radikaliseret islamisme er i fuld erklæret krigstilstand overfor Vesten og Norden, og jo før vi indser dette og handler efter det jo bedre.

Det nytter det ikke, at beskytte disse elementer med demokratiets rettigheder.

Løsningen er ikke bruge uanede ressourcer på at terrorsikre offentlige pladser, eller mandsopdække ISIS-sympatisører og syriens-krigere indtil de gør noget kriminelt eller udøver terror. Der er det for sent: Terroristen kan altid finde en vej til at skade andre mennesker.

»Det koster mindst 30 mand i døgnet at holde øje med bare én person. Alene på gaderne. Så kommer alt det andet ved siden af. Enhver kan regne ud, at det kan ikke lade sig gøre, selv om politikerne nok tror det modsatte,« siger Frank Jensen, efterretningsanalytiker på TV 2 og tidligere operativ chef for PET.

Det er at give de radikaliserede islamister alt for meget magt. Det kan i stedet løses ved at handle efter krigsret overfor radikaliserede islamister, ISIS sympatisører, hjemvendte syrienskrigere etc.

PET og andre har dem i deres registre, og vi kunne fjerne dem fra samfundet den dag i morgen, i stedet for at vente på, at de begår terror, og/eller medvirker til, at endnu flere radikaliseres.

Der skal fra samfundets side udvises absolut nultolerance overfor disse elementer.

Nogle af disse radikaliserede islamister kunne alternativt også stilles overfor valget at vende tilbage til deres hjemlande inden 24 timer før de tvangsdeporteres. Er man først yderligtgående islamist, har man for længst forkastet demokratiet, og prædiker vold og mord på kvinder, homoseksuelle og alle vantro. M.a.o. de har intet at gøre i en vestlig demokratisk stat under nogen omstændigheder.

På den måde bliver det også entydigt vist overfor eventuelle utilpassede indvandrere og unge i farezonen, at bandekriminalitet og radikaliseret islamisme ingen steder fører hen, andet end til en enkeltbillet ud af landet og i fængsel.

Kommer vi til at overtræde retsprincipper? Så afgjort. Men det er noget som vi kommer til at forholde os realistisk til. Det er demokratiets nødvendige selvforsvar, undtagelsesvis at sætte retsprincipper ud af kraft, overfor de kræfter der forsøger at angribe og nedbryde det.

Ytringsfrihed skal IKKE gælde støtte til IS og terror.

Vi skal ikke sidde og vente på, at det sker. Samfundet råder allerede over de registre, politienheder, antiterrorkorps etc., der skal til for at stoppe dem. Den eneste løsning er at erklære undtagelsestilstand over for dem, og ikke at erklære undtagelsestilstand for resten af samfundet. De er (selv)erklærede fjender, og skal behandles derefter. Ikke efter demokratiets rettigheder, men efter krigsret. De økonomiske ressourcer, der skal til er småpenge i forhold til hvad det vil koste samfundet ikke at gøre noget.

Der er ubehagelig diskussion som de færreste har lyst til at tage, men det er noget som vi bliver nødt til at forholde os til på helt andre måder end tidligere. Intet af det hidtil gjorte har reduceret bandeproblemet eller radikaliseringen … tværtimod. Det er et problem som bare vil vokse sig større, hvis der ikke sættes helt anderledes ind overfor det.

Vi må spørge os selv: Hvem er det vi vælger at beskytte ved at tildele bander og radikaliserede islamister demokratiets rettigheder?

Er det samfundet? Nok ikke… er det indvandrere generelt? … nok ikke…

Det er ofte blevet bragt frem efter terrorangreb, ”at nu må vi ikke falde hen til at sætte demokratiet ud af kraft… det er bare det ISIS og andre radikaliserede islamister er ude på”. Jeg tvivler stærkt på, at det er den dagsorden, der er ISIS gyldne mål. (Deres mål er at dræbe vantro, indføre sharia og islamisk stat, og generelt hævne sig sig på Vesten og samfundet). Men det er den tolkning, som er med til at handlingslamme de tiltag, der burde sættes i værk. Jo mere vi udskyder de ubehagelige men nødvendige tiltag, jo mere vokser problemet.

Sverige vil også komme til at forholde til sådanne tiltag, og måske før os.

Straksudvisning og afsoning i udenlandske fængsler eller i specialfængsler i øde områder. Denne undtagelsestilstand må gælde for de omtalte grupper i den tid det er nødvendigt.

Det frisind og den tolerance, som kendetegner de vestlige samfund, bliver brugt af disse grupper til præcis det modsatte. Før eller senere må vi gøre det nødvendige.

Blogindlæg af anonym

Artiklen ligger under Debat

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.