Fødestuer under pres: Mere end hver femte barn født i Danmark har udenlandsk baggrund

Mere end hver femte barn født i Danmark har udenlandsk bagrund, og tallet er stadigt stigende. Det viser tallene fra Danmarks statistik. Der er sket en markant fremgang de seneste 10 år, og det kan have store samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser. Fødestuer landet over er under så stort et pres, at det ifølge dem selv går ud over de fødende og de nyfødte. Især OUH har været hårdt ramt og har fået skarp kritik af arbejdstilsynet.

Det er især gruppen af syriske kvinder, efterfulgt af gruppen med tyrkiske rødder, der skiller sig ud i statistikken. 21,6 procent af de fødte børn i Danmark er børn født af kvinder, der enten er indvandrere eller efterkommere.

Fra 1980 og frem til i dag er det næsten udelukkende indvandrere og deres efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande, der har stået for befolkningstilvæksten i Danmark. Samtlige indvandrere og efterkommere udgjorde 93,9 procent af befolkningstilvæksten, medens personer med dansk oprindelse med i alt 38.090 personer blot udgjorde 6,1 procent af den samlede befolkningstilvækst.

“En sådan udvikling kan præge det danske samfund på flere måder”, siger befolkningsforsker og professor emeritus Poul Christian Matthiessen. Særligt indvandringen fra ikke-vestlige lande kan være en økonomisk udfordring for samfundet, vurderer han.

Pt. er den økonomiske belastning af samfundet fra ikke-vestlige indvandrere og efterkommere omkring 28 milliarder kroner, eller hvad der svarer til en Storebæltsbro om året. Gruppen er bl.a. voldsomt overrepræsenteret i antal overførselsindkomster, udgifter til specialundervisning, belastning af psykiatrien og sundhedsvæsnet, anbringelser af børn, opholdsteder for unge kriminelle, indsatte i fængsler, og socialt bedrageri.

En statistisk fremskrivning af befolkningsudviklingen har har vist, at i 2050 vil 20% af Danmarks befolkning være indvandrere og efterkommere. Dette tal kan dog sagtens vise sig at blive større, da fremskrivningen de sidste mange år er blevet opgraderet jævnligt.

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.