Når musik og film spiller perfekt sammen… Hør selv

Det er sjældent at finde en musik og serie, der spiller så godt sammen som Michael Kiwanuka’s “Cold Little Heart” med HBO serien Big Little Lies.

Michael Kiwanuka’s musik rammer med det samme både tone og tema i serien, og den gør det både på det ubevidste og bevidste plan. Overfladen er smuk, men nedenunder lurer mørket og smerten.

Det er i det hele taget en af Big Little Lies store forcer, at instruktøren ofte bruger musikken som en aktiv fortæller i serien. En musik der meget præcist rammer de enkelte karakterer og handlingen. Således udgives der efter hvert afsnit en decideret playliste, som brugere kan gå ind og lytte til. På disse lister kan man bl.a. finde gamle numre med Jefferson Airplane og desuden vores egen Agnes Obels “September Song”.

Hør (og se) Michael Kiwanuka’s “Cold Little Heart” i indledningen til serien her:

Sangen er faktisk oprindeligt en 10 minutter lang soulballade, som helt klart er værd at lytte til i sig selv. Michael Kiwanuka kan andet og mere end lave filmmusik og udkom sidste år med det meget anmelderroste Album ”Love and Hate”, der er et soul opus med store musikalske og indholdsmæssige dybder, som griber tilbage til 70érnes soul lyd og Otis Redding

Hør nummeret “Cold Little Heart” i hele sin udstrækning her:

Serien Big Little Lies, brug af musik som en tredie fortæller gør den næsten værd at se i sig selv, men ud over det er der skuespils-præstationer i særklasse fra en lang række kendte skuespillere; bl.a. Nicole Kidmann og Reese Witherspoon.

Egentlig lyder seriens indhold umiddelbart ikke specielt  interessant, men lad jer ikke snyde; det gennemtænkte musikvalg, den visuelle fortælleteknik og skuespillerne gør det til det tilsammen til en serie ud over det sædvanlige.

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.