Når verdens største dyr bliver sulten – unikke optagelser

Forskere fra Oregon State fangede blåhvaler i gang med at spise; verdens største dyr, der laver valg om, hvad der er værd at åbne gabet for. De fantastiske optagelser er lavet via en drone, så hvalen har været helt uforstyrret og man tydelig kan se mønsteret i dens fangsteknik i optagelsen her:

Som man kan se på optagelserne lægger blåhvalen sig om på siden kort før den åbner sit kæmpegab. En manøvre der samtidig virker som gigantisk bremse og kræver en del energi. Derfor er det ikke altid hvalen vælger, at det er værd at åbne gabet for en stime krill, men i stedet vælger at pløje lige igennem dem. Blåhvalen har en tophastighed på omkring 55 km/t.

Blåhvalen er det største nulevende dyr og det tungeste dyr, der nogensinde har levet, og kan blive 33 meter lange og veje op til 200 ton.

Bestanden af de enorme dyre er blever reduceret med 90 procent gennem de sidste 3 generationer. De er dog flere steder ved at stige i antal igen. Det skønnes, at der i dag findes mellem 10.000 og 25.000 blåhvaler i verden. Det vurderes, at 220.000 blåhvaler levede omkring Antarktis i slutningen af 1800-tallet. Idag er de totalfredede, selvom Japan før har udnyttet smuthuller i den internationale lovgivning til hvalfangst.

Blåhvaler ses meget sjældent i danske farvande. I det 20. århundrede strandede blåhvaler 2 gange i Danmark.

Artiklen ligger under Video

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.