Neurovidenskaben kan måske hjælpe os til at få mentale superkræfter og velbefindende

Neurovidenskaben gør i disse år utrolige fremskridt, og den nye viden kan på flere måder hjælpe alle mennesker med at flytte sig mentalt og fysisk i en positiv retning. Den kan også give os nogle af forklaringerne på, hvorfor vi i nogle situationer opfører os irrationelt og til tider nærmest selvdestruktivt.

Helt grundlæggende har vores hjerne 3 job:

1. At styre adfærd som bevægelser og åndedræt.

2. At opfatte verden og tolke den.

3. At planlægge, beslutte og forestille sig ting.

 

1. Det første job varetages af krybdyrhjernen, og denne meget grundlæggende del af hjernen sørger for at vi bl.a. hele tiden trækker vejret, styrer vores bevægelser, og samtidig at vi konstant er opmærksomme på fare. Det er kort fortalt den del af hjernen, der har sørget for at vi helt fra urmenneske af har været gode til at holde os i live.

2. Det andet job hjernen har er at opfatte verden og tolke det vi oplever. Dette er mere væsentligt og afgørende end man lige tror, for det er her det grundlæggende afgøres, hvordan man ser på verden og sig selv i den.

3. Det tredje job, er det som også adskiller os fra dyrene; nemlig at planlægge, beslutte og at forestille sig ting i næste år for eksempel.

Din hund kan ikke tænke; “næste år vil jeg fange 50 kaniner”. Den er til gengæld ufattelig god til at være nærværende og tilstede nu og her.

Det kan vi mennesker ofte have noget besvær med, og vi bruger oceaner af tid og kræfter på at planlægge, bekymre os, eller gruble over ting fra fortiden.

Vores kryddyrhjerne er desuden toptunet med masser af veludbyggede vejnet af neuroner til at kanalisere faresignaler og frygt.

På mange måder en giftig cocktail for vores koncentrationsevne og velbefindende.

Vores opfattende hjerne vil ofte tolke verden, langt mindre indbydende og mere fjendtlig en den egentlig er. Spørgsmålet er, hvordan man kan ændre, hvordan man ser på verden for at kunne bevæge sig ud over det vi så at sige er ”programmerede til”?

Neurovidenskabens opdagelser kan blandt andet være med til at give nogle hint om, hvad vi kan gøre for at få mere kontrol over vores irrationelle hjerne.

Andrew Huberman, og andre hjerneforskere, er af den opfattelse, at vi skal prøve at lave en bro fra vores evne til at være til stede, til vores evne til planlægge og være kreative. Og at vi derudover kan arbejde med, hvordan vi tolker verden mere realistisk og positivt, uden for meget irrationel frygt og bekymring.

Målet er som Huberman udtrykker det : “at blive mere tilstede og at optimere ens fokus på de væsentlige ting og få dem gjort, – samtidig med at man har adgang til en inspireret og kreativ tilstand.”

 

Hjernekemi og processer

At ændre sin hjerne som voksen kræver, at der så at sige, er den rigtige kemi til stede på de rigtige tidspunkter. Det kræver, at man gør bestemte ting, der aktiverer bestemte processer i hjernen.
Hvis stoffet acetylcholin (en neurotransmitter) udløses i den del af hjernen, der hedder nucleus basalis, kan man afgørende ændre den måde vi opfatter tingene på. Det er en del af hjernen, som reagerer stærkt på følelsesmæssige oplevelser, både i den høje og lave ende af skalaen. Det er også her traumatiske oplevelser skaber et ”vejnet” som kan være svært at slippe af med, med mindre det bliver erstattet med en positiv oplevelse, –  af et nyt vejnet. Som når man for eksempel laver noget spændende eller sjovt. Man udløser bedst acetylcholin i nucleus basalis, hvis man ikke tænker og verbaliserer for meget. Hvis man virkelig vil ændre hjernen kræver det, at man bliver lidt “primitiv” og parrer det man oplever med stærke følelser, engagement eller begejstring.

 

Den legende tilgang

Børn er fantastiske til at lære alt muligt nyt, og det er også herfra Huberman trækker noget af sin inspiration.
Det mest direkte råd fra Huberman, baseret på hans forskning og den måde hjernen er bygget op på, er at bevare en barnelignende tilgang, hvor man ligesom i en leg, giver alt hvad man har i sig, men samtidig bevarer perspektivet og ikke tager tingene alt for alvorligt. ”Make it fun, but make it count” som han pointerer. Det her ”sweet spot”, hvor man nyder det man laver, men samtidig anstrenger sig og gør sig umage. De ting man laver fæstner sig bedst, hvis det har et element af leg eller udfordring i sig.
Man kan f.eks. også udfordre sig selv for at skabe lidt mere spænding. En lille smule frygt kan virke stimulerende en gang imellem.
Mange berømte forskere, videnskabsfolk, musikere etc. er netop blevet så gode til det de laver ved at bibeholde den legende tilgang til tingene; også som voksne og ikke blive for selvhøjtidlige og køre fast i de samme mønstre. Det er ofte også mennesker som spænder over flere områder og f.eks. kombinerer deres interesse for musik med deres fag.
Hvis du vil have din hjerne til at fungere optimalt, så skal du ifølge Huberman ” stay light – stay loose, but give it everything you’ve got”.

Et andet intelligent pattedyr, der synes at have knækket den kode lidt bedre end mennesket er delfiner, hvor det er helt tydeligt, at leg, sjov og mod er en væsentlig del af deres opførsel også som voksne.

Neurovidenskabens opdagelser kan sandsynligvis hjælpe alle mennesker til at forstå sig selv bedre, og måske ligefrem give os allesammen muligheder for at bruge vores hjerner mere effektivt, og i den proces få større livskvalitet.

 

Har man lyst til at læse mere om, hvordan man via neurovidensskabens forskning og metoder kan tænke mere klart og fokuseret så læs mere her:

   Lav bro mellem dine hjernedele og få større kapacitet

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.

One thought on “Neurovidenskaben kan måske hjælpe os til at få mentale superkræfter og velbefindende

Comments are closed.