Nordea lod hver anden kunde med Panama forbindelser snyde i skat

Ifølge en intern undersøgelse, er det kommet frem, at storbanken Nordea end ikke har været i nærheden af at fortælle sandheden om bankens omfattende samarbejde med det nu berygtede advokatfirma i Panama, Mossack Fonseca.

Politiken har gravet i den interne undersøgelse, og det er ikke køn læsning:

Nordeas interne efterforskere undersøgte i alt 129 kunders konti. Næsten halvdelen af dem – 63 kunder – havde ved nærmere eftersyn et så tvivlsomt forhold til skattelovene og reglerne om hvidvask, at Nordea har lukket deres konti i banken.

Foreløbig er i alt 111 konti blev lukket på mistanke om – eller afsløring af – at de er blevet brugt til skatteunddragelse eller hvidvask. Det oplyser Nordeas hovedkvarter i Stockholm i svar til Politiken. (Politiken 26/2 – 2017).

Det kan undre menigmand, at storbanker kan medvirke til skattekriminalitet af det omfang, og tilsyneladende gå fri af strafansvar. Men måske har vi  endnu ikke set det fulde omfang af “Panama Papers skandalen”.

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.

Skriv et svar