Ny forskning: Overvægtige tabte sig fem gange så meget med ny mental visualiseringsteknik

Videnskablig visualisering skaber overraskende vægttab

Et nyt studie fra University of Plymouth viser, at overvægtige tabte sig fem gange mere i vægt, ved at bruge en ny visualiseringsteknik kaldet FIT, Functional Imagery Training.

Forsøgspersonerne reducerede også deres taljestørrelse 4,3 cm mere, end dem der ikke lavede FIT, og derudover fortsatte de deres vægttab efter afslutningen af den 6 måneders forsøgsperiode.

FIT træner den vanemæssige brug af personlige, affektive, målrettede mentale billeder til at planlægge adfærd, foregribe forhindringer og psykisk afprøve løsninger fra tidligere succeser.

FIT tager skridtet længere end traditionel motiovationstræning, ved at bruge multisensorisk visualisering og lære klienter, hvordan man fremkalder og praktiserer motiverende visualisering selv. Hverdagsadfærd og en app bruges til at igangsætte muitisensorisk visualisering, indtil det bliver en kognitiv vane.

I forsøget blev deltagere bedt om, ikke bare at forestille sig, hvor godt det ville være at slanke sig, men også, hvad vægttabet ville gøre det muligt for dem at lave, som de ikke kan nu, og hvordan det ville se ud, lyde og lugte som.

Vægttab er ofte hårdt, fordi det er svært at bevare motivationen, og der har FIT-metoden vist sig effektiv, ved at gå ind og skabe en vedvarende og kraftig ændring af måden vi tænker om vægttabet. Den måde vi forestiller os, hvordan det ville være, er altså være en afgørende faktor for resultatet.

“Det er fantastisk, at folk tabte betydeligt mere vægt på denne type intervention, da de i modsætning til de fleste studier ikke modtog nogen undervisning og rådgivning om diæt og fysisk aktivitet . Folk var helt fri i deres valg og støttede sig til, hvad de ønskede at gøre, ikke hvad en slankekur foreskrev. “ siger Dr. Solbrig, der gennemførte arbejdet som led i en Ph.d.

Undersøgelsen viste, at efter seks måneder tabte folk, der brugte FIT-interventionen, gennemsnitligt 4,11 kg sammenlignet med et gennemsnit på 0,74 kg blandt dem der modtog almindelig motivationstræning.

Efter forsøget fortsatte FIT gruppen deres vægttab, igen med fem gange så meget som kontrolgruppen.

Dr. Linda Solbrig

“De fleste kan blive enige om, at man skal spise mindre og motionere mere for at tabe sig, men i mange tilfælde er folk simpelthen ikke motiverede nok til at overholde dette råd – hvor meget de så end er enige om det. FIT kommer med det centrale formål at opmuntre nogen til at komme med deres egne billeder af, hvordan deres forandring måske kan se ud og føles for dem,  – og hvordan det kan opnås og fortsættes, selv når der opstår udfordringer.” fortsætter Dr. Solbrig.

“Udover at være glad for succesen med forsøget på kort sigt, er der meget få undersøgelser, der dokumenterer vægttab efter slutningen af ​​behandlingen. Så at konstatere, at forsøgsdeltagerne fortsatte med at tabe sig, selvom de ikke mere fik nogen støtte, viser bæredygtigheden og effektiviteten af  FIT metoden. ”

 

 

Kilder:

Pressemeddelse fra University of Plymouth

Goodnewsnetwork.org

International Journal of Obesity: Functional imagery training versus motivational interviewing for weight loss: a randomised controlled trial of brief individual interventions for overweight and obesity

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.