Ny Harvard forskning: Cannabis øger hjernefunktioner

Det er nok ikke det de fleste forbinder med cannabis, men ikke desto mindre tyder et Harvard forskningsprojekt på, at bare efter 3 måneders brug af medicinsk cannabis fungerer en central del af hjernen bedre.

Det er den amerikanske hjerneforsker Staci Gruber fra Harvard Medical School, der har stået for forskningsprojektet. Uddrag fra McLean Hospital report:

“Efter 3 måneder med behandling med medicinsk cannabis, blev patienterne bedre til at udføre specifikke kognitive opgaver” Disse opgaver blev udført både hurtigere og med større præcision.

Studiets deltagere kunne også rapportere om en en generel bedring af deres helbred og søvn. Ligesom de var i stand til at trappe betydeligt ned på deres almindelige smertestillende medicin.

Samtidig viser hjerneskanninger, at deltagerne har mere aktivitet i frontallappen – den del af hjernen, som hænger sammen med følelser.

Deltagerne i studiet beretter, at de har det bedre og føler mindre smerte og derfor kan tænke klarere.

Studiet er et pilotprojekt, og foreløbig kun foretaget på et mindre antal forsøgspersoner. Resultaterne er dog bemærkelsesværdige og råber på mere forskning indenfor feltet.

Det skal også understreges, at der i forsøget er tale om medicinsk cannabis, så er er ingen skjulte opfordringer til at “ryge en ordentlig koger” for at skærpe ens hjernefunktioner inden eksamen.

 

Man kan læse hele Mclean Hospital Report her

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.

Skriv et svar