Ny teknologi kan vende hårtab hos mænd

Mænd kan se frem til en ny og let teknologisk løsning

Få ting kan forskrække mænd så meget som hårtab, der bare fortsætter. Men måske vil det fremover være lige så let at vende hårtab, som at gå med en kasket.

Ingeniører ved Wisconsin-Madison Universitetet har udviklet en ikke-invasiv og billig hårvækst-stimulerende teknologi, der er diskret nok til at passe under en hat eller kasket.

“Jeg tror, ​​dette vil være en meget praktisk løsning for hårfornyelse,” udtaler Xudong Wang, professor i materialevidenskab og teknik ved UW-Madison. (sciencedaily.com)

Professor Wang er også pioner indenfor sårheling, hvor han har opfundet elektriske bandager, der fremmer sårhelingen hos patienter.

Selve enheden er ikke større end en håndflade og stimulerer hovedbunden med blide, lavfrekvente elektriske impulser, som får sovende follikler til at genaktivere hårproduktionen.

Enheden får strøm fra bittesmå nanogeneratorer, der drives af brugerens bevægelser, og kræver derfor ikke en voluminøs batteripakke eller kompliceret elektronik. Den er diskret nok til at bæres under almindelig hovedbeklædning.

Enheden er på størrelse med en håndflade

Der der ingen ubehagelige bivirkninger på grund af de meget blide impulser, der ikke trænger dybere ned end de yderste lag i hovedbunden. Der er derfor heller ikke samme ubehag som andre hårinterventioner kan give i form af depression og nedsat sexfunktion.

Den nye opfindelse virker ikke på helt skaldede, men har stor effekt i de tidligere stadier af hårtab hos mænd, som pletvis hårtab.

I test på hårløse mus stimulerede enhederne hårvækst lige så effektivt som to nuværende forskellige medicinske løsninger, der findes mod skaldethed.

”Elektriske stimulationer kan hjælpe mange forskellige kropsfunktioner,” udtaler professor Wang. ”Men før vores opfindelse var der ingen rigtig god løsning på enkle enheder, der giver blide, men effektive stimuleringer.” (UNIVERSITY of WISCONSIN–MADISON)

Opfindelsen er nærmere beskrevet i det videnskablige tidsskrift ACS Nano

Forskerne har patenteret konceptet, og de håber at komme videre med med at teste enheden på mennesker snart.

 

Relateret artikel:

Ny forskning: At ”kilde” øret med svag strøm kan forsinke aldring

 

Kilder: Baseret på artikel og pressemeddelelse fra UNIVERSITY of WISCONSIN–MADISON, sciencedaily.com og ACS Nano

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.


 Støt fri og uafhængig journalistik, så alle fortsat har adgang til væsentlig viden. Du kan her støtte med større eller mindre enkeltbeløb via MobilePay.