Nye radarkort forbedrer automatiseret kørsel

Det forventes, at de første køretøjer senest i 2020 vil levere data til radar road signature i Europa og USA.
– Med radar road signature vil automatiserede køretøjer til enhver tid pålideligt kunne bestemme deres position, siger Hoheisel fra ledelsen hos Bosch.
– Radar road signature fra er kompatibel med alle konventionelle kortformater.

Stuttgart – Bosch og den hollandske udbyder af kort- og trafikdata TomTom har opnået et gennembrud i udviklingen af kort med høj opløsning til automatiseret kørsel. Det er lykkedes leverandøren af teknologi og serviceydelser som den første i verden at udarbejde et lokaliseringslag på basis af radarsignaler – et lag, der vil være absolut nødvendigt for kort som disse. Hidtil er videodata blevet brugt til dette formål. Bosch’s radar road signature er sammensat af milliarder af individuelle reflekspunkter. Disse opstår overalt, hvor radarsignaler fx rammer autoværn eller trafikskilte og reproducerer vejens forløb.

Automatiserede køretøjer kan anvende kortet til at bestemme deres position på kørebanen med ned til få centimeters nøjagtighed. Radar road signature er en milepæl på vejen mod automatiseret kørsel. Derved vil automatiserede køretøjer til enhver tid pålideligt kunne bestemme deres position, siger Dirk Hoheisel fra ledelsen hos Bosch. Den store fordel ved Bosch’s radar road signature er robustheden. I modsætning til kort, der udelukkende er baseret på videodata til køretøjslokalisering, arbejder radar road signature også pålideligt om natten og ved dårlig sigtbarhed. Desuden overfører Bosch’s radar road signature kun fem kilobytes data til en sky pr. kilometer – denne datavolumen er mindst dobbelt så høj med et videokort. Det forventes, at de første køretøjer senest i 2020 vil levere data til radar road signature i Europa og USA.

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.