Oprøret mod ”take the money and run” økonomien

Hvorfor har vi en Trump i USA og en Le Pen i Frankrig? Ifølge nye toner fra bl.a. topmødet i Davos er forklaringen ligetil. Der anerkendes det efterhånden, at den almindelige lønmodtager i Vesten er i gang med et legitimt oprør mod en global verdensorden, der efterlader ham på bunden. Mens manden på gulvet slås med lønpres, indvandring, ulighed og offentlig smalhals, så fester man på direktionsgangen med millionbonusser. Og vælgerne er trætte af et politisk aristokrati, der kræver mådehold, mens de flyder problemfrit mellem politik og lukrative lobbytjanser. Derfor var ansvarlighed og mådehold topmødets mantra. Eller »responsible leadership« som det hedder på Davosk. (Magnus Barsøe, debatredaktør, Finans).

Magnus Barsøe fortsætter: “Topchefer, der insisterer på at høste fuldfede bonusser, og politikere, der har en lemfældig omgang med andre folks penge, er den sande trussel mod Vestens liberale markedsøkonomier”.

LO-formand Lizette Risgaard, der var med på topmødet i Davos: Jeg er lige kommet hjem fra Davos, hvor politikere, erhvervsledere, NGO’ere og fagbevægelsen mødtes for at tage temperaturen på verdens økonomi. Det slog mig, at folk fra hele kloden er optaget af det samme, som vi er herhjemme. Nemlig den voksende utilfredshed blandt verdens befolkning. Jeg er overbevist om, at utilfredsheden bunder i ulighed og utryghed. Velstanden i verden er simpelthen ikke retfærdigt fordelt. Det er ikke nyt, men lønmodtagerne får en stadig mindre del af samfundskagen, og deres arbejdsliv bliver stadig mere usikkert, mens de få på toppen bliver forgyldt. Det giver grobund for populisme, protektionisme og politiske opbrud. Og det kan i sidste ende koste os alle sammen dyrt.

Hvis det bliver vanskeligere at handle på tværs af grænser, så vil det koste velstand og jobs. Ikke mindst i Danmark, hvor næsten hvert tredje job i den private sektor afhænger direkte af eksport, skriver LO-fomanden.

På et abstrakt, teoretisk plan er der altså enighed om problemets kerne. Og forståelse for, hvad der bør ske: Mådehold. Men når det kommer til det konkrete – hvad du, jeg og den enkelte topleder – skal gøre i hverdagen, så knækker filmen.
(Magnus Barsøe, debatredaktør.)

Topchefen hos Nets står til at tjene over en halv milliard kroner og kommunikationschefen, der har været hos betalingstjenesten i under to år, tjener op imod 35 mio. kr.

Eksemplerne er talrige. Tag den tidligere vismand og nuværende bestyrelsesformand i realkreditkæmpen Nykredit, Nina Smith. Hun tildeler sin udskældte topchef Michael Rasmussen en bonus på 12 mio. kr., blot for at han bliver i sit job. Vel og mærke oveni hans årlige løn på 12 mio. kr. Eller tag ejerne bag børsfloppet Nets, der belønner 70 ledende medarbejdere med et aktieprogram til en værdi af op imod 2,4 mia. kr. Topchefen står til at tjene over en halv milliard kroner og kommunikationschefen, der har været hos betalingstjenesten i under to år, tjener op imod 35 mio. kr. Vulgærkapitalisme er nok det mest dækkende begreb.

Set fra en økonoms synspunkt giver det mening, at befolkninger verden over nu gør oprør mod samfundseliten. Lønniveauet målt i forhold til BNP er det laveste nogensinde. Samtidig med at virksomhedernes profit i procent af BNP er på det højeste niveau nogensinde. (Steen Jakobsen, cheføkonom Saxo Bank).

Der er kun én vej frem for dem, der ønsker andet end trumpismen: Det starter og slutter ved den kollapsede middelklasse i den vestlige verden. Vi skal genskabe almindelige borgers tillid til, at liberale markedsøkonomier kan levere velstand til alle. Det kræver investeringer, vækst, job, begrænset indvandring og øget tryghed. Det kræver også, at vi anerkender Trumps sejr for, hvad den var: Et udtryk for en dybfølt bekymring og en afgrundsdyb foragt til det politiske parnas. (Magnus Barsøe, debatredaktør.)

Når de kortsigtede økonomiske gevinster for den enkelte person eller virksomhed er så store, appellerer det på ingen måde til »responsible leadership«. Tværtimod, så bliver det netop til en “take the money and run” økonomi, som i sidste ende kan ødelægge, ikke blot de enkelte landes sammenhængskraft, men også true det internationale samarbejdes økonomi -og fredspolitik.

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.

Skriv et svar