Sci-fi igår, virkelighed IDAG

Augmented Reality, eller Mixed Reality kan virke som noget fra en science fiction film, men ikke desto mindre er det virkelighed allerede idag, og sandsynligvis (ifølge flere eksperter) med et meget større potentiale en VR (Virtual Reality), der sidste år bragede igennem med så utrolige 3D universer i høj billedekvalitet, at man måtte frygte, at folk ville virkelighedsflygte ind i disse spilverdener i endnu højere grad end i dag. Dette laver AR om på, da det her drejer sig om en sammenblanding af den digitale og virkelige verden, og som derfor har potentialet til at skabe ny læring, viden og interaktion i et hidtil uset tempo.

Wikipedias definition af AR: Augmented reality (også set kaldet suppleret virkelighed, udvidet virkelighed, forstærket virkelighed, AR forkortet fra engelsk: augmented reality) er en teknologi, som kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data, for eksempel ved brug af grafik og lyd. Man får et ekstra lag af information. Den ekstra information vil typisk ikke erstatte virkeligheden, men udvide den på en eller flere måder.

Allerede i dag findes der masser af eksempler på, hvordan AR kan bruges i forbindelse med eksempelvis, hvordan man samler og skiller en motor ad, laver et nyt måltid, overskuer komplicerede processer, og netop dette aspekt gør AR meget mere interessant end VR. VR udelukker omverdenen og AR inddrager den og gør den større. Apples CEO Tim Cook tøver ikke med at forudsige, at AR bliver ligeså stort som smartphones. Og hvem ved, måske erstatte dem ligefremmen?

Tim Cook mener, at teknologien både har stort potentiale til at forbedre menneskers liv, men også indenfor underholdning. Det er allerede set, at Apple satser meget på at få videre udviklet netop denne teknologi.

Hele verden omkring dig kan blive et tilføjet et nyt lag, hvor man kan lege, lære og interagere med hinanden, også selv om man er på den anden side af kloden for den sags skyld.

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.