Stop grubleriene og start med at leve: Ny terapiform har stor succes

Metakognitiv terapi er især effektivt overfor depression

Såkaldt “metakognitiv terapi” går sin sejrsgang verden over, hvor eksempelvis 70-80 procent af alle depressive kureres helt, og det endda på rekordtid.

Terapiformen har også vist sig effektiv overfor stress, angst, OCD og bipolare lidelser.

I virkeligheden kan de fleste mennesker have gavn af den nye viden og tilgang til at holde op med at gruble og bekymre sig.

Metakognition betyder egentlig “at tænke på det at tænke”. Det vil sige tanker og viden om egne psykiske processer.

Metakognitiv terapi har sin rod i det såkaldte kognitive opmærksomhedssyndrom, hvilket består af spekulationer, bekymringer og fiksering af opmærksomhed på trusler, der skyldes metakognition. Ved metakognitiv terapi går en terapeut ind og forsøger at fjerne det kognitive opmærksomhedssyndrom, ved at hjælpe patienten til at udvikle mønstre, der ændrer de metakognitive overbevisninger, der skaber negative tanke- og opmærksomhedsmønstre. (wikipedia.dk)

Flere studier viser, at man i løbet af relativ kort tid, kan lære at håndtere negative tanke- og opmærksomhedsmønstre. Det gælder også følelser som f.eks. jalousi, og man kan i det hele taget få opbygget mere hensigtsmæssige tankemåder, der ikke spænder ben for en i interpersonelle sammenhænge.

Man kan f.eks. gruble for meget over, hvad andre mennesker tænker om en i sociale sammenhænge. Man kan også ruminere for meget over ting, der er sket i fortiden, eller frygte for ting som kan ske i fremtiden. Noget som hæmmer manges frie udfoldelse og livskvalitet markant.

Psykolog, Phd. og forfatter Pia Callesen

“I psykologien dominerer en antagelse om, at kriser overvindes ved at tale, tænke og analysere. Men denne evindelige analyseren kan gøre, at vi bliver fastholdt i de samme negative tankemønstre. Forskning indenfor metakognitiv terapi antyder, at sindet fungerer som en si, der kun holder fast i det vi vælger at holde fast i” (fra bogen “Lev mere – tænk mindre”, om metakognitiv terapi, af Pia Callesen)

At tænke, tale og analysere i et væk ses i den metakognitive tilgang, på samme måde som at blive ved med at kradse i et sår.

“Det ikke er tilstedeværelsen af negative tanker, som gør os syge, angste og deprimerede, men snarere den tid vi bruger på at bearbejde og bekymre os om de negative tanker.” (cektos.dk)

Den nye tilgang går ud på, at lade tankerne være. De fleste tanker varer egentlig ikke mere end nogle få sekunder. Det er først, når vi griber fat i dem, at de får lov til at fylde for meget vores bevidsthed og køre i ring.

Man kan sammenligne vores tanker med en “running sushi”, hvor tankerne hele tiden passerer. Det kan vi ikke sætte en stopper for, men vi kan lære ikke at tage alle sushi stykkerne og begynde at tygge på dem. Vi kan lære ikke at tage tankerne alt for alvorligt.
Den mentale strategi går bl.a. ud på, at genkende ”triggertanker” og ikke bide på dem. Man kan ganske enkelt træne sin hjerne til at handle anderledes, når tankerne dukker op.

Overtænkning kan køre i ring og slide en op

Et eksempel på en ”triggertanke” kunne være, at du ikke er god nok i en eller anden sammenhæng.

Der vil man ofte, hvis man bider på tanken, begynde at spekulere, overranalysere og bekymre sig, eller med andre ord “overtænke” situationer og problematikker.

Tanken om f.eks. ikke at slå til, kommer til at fylde alt for meget og fører ingen andre steder hen end i ring. Ens hjerne kan ikke fokusere på ret meget andet, og det slider en op.

I den metakognitive terapi lærer man, at tanken ikke er vigtig i sig selv, og den ændrer ikke på noget. Tværtimod kan den handlingslamme en fuldstændig. Det giver simpelthen ingen mening, at give disse tanker for meget opmærksomhed.

 

Neurovidenskabens fund understøtter metakognitiv terapi

Ifølge metakognitiv terapi skal ”psyken ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise, eller for at overvinde en depression”.

I virkeligheden lægger det meget godt i forlængelse af neurovidenskabens fund om vores psyke.

Neurovidenskabsmand og psykolog, Nick Chater

Nick Chater, neurovidenskabsmand og psykolog, giver i sin bog; The Mind Is Flat – The Illusion of Mental Depth and the Improvised Mind, et nærmest banebrydende og velunderbygget nyt bud på, hvordan vores sind virker. Vores hjerne og sind fungerer ifølge neurovidenskabens fund noget mere simpelt end vi tror.

Den traditionelle måde at tænke om vores sind bygger på, at vi har en stor dybde i vores underbevidsthed og personlighed. Det er bl.a. Freud der har været med til at give os denne forstilling. Men ifølge Chater forholder det sig helt anderledes:

“Der er ikke et spændende ubevidst spor, som kører i baggrunden, kun de hjerneprocesser, der hjælper os med at forbinde sansninger med hukommelsen og dermed skabe mening. (zetland.dk)

Sindet er, ifølge Chater mere at betragte som et koralrev, hvor det i virkeligheden kun er de øverste lag som er levende. At ting fra fortiden kan blive ved med at blive holdt i live, er simpelthen fordi vi har fået en vane med at bide på visse triggertanker. De er vaner og mønstre som vi hele tiden bygger ovenpå.

Sindet er mere fladt og fleksibelt end vi tror

Fordelene ved neurovidenskabens fund er, at det er noget lettere at ændre uhensigtsmæssige vaner og mønstre med den nye viden in mente, og det flugter temmelig godt med den succes metakognitiv terapi har fået i disse år.

Nick Chater antyder, at den nye viden sandsynligvis kan føre til nogle mere direkte behandlingsformer, som man vist roligt kan kalde den metakognitive tilgang.

Det vil også give alle mennesker nogle bedre muligheder til at justere på det ved os selv, vi gerne vil ændre ved.

Der er lavet en såkaldt meta-analyse af metakognitiv terapi, der indeholder 25 studier, hvor 15 af dem er randomiserede, kontrollerede studier (den højeste standard indenfor forskning). Konklusionen på meta-analysen er, at metakognitiv terapi havde klart større succesrate end andre former for psykologisk terapi, især hvad angår depression og angst.

Metakognitiv terapi er relativt nyt indenfor psykologien. Der findes dog allerede en del psykologer herhjemme, som anvender terapien som deres primære værktøj. Det gælder især i de større byer, men terapiformen er også ved at brede sig til resten af landet, hvor bl.a. psykoterapeuter og sexologer også bruger metakognitiv terapi i deres praksis.

 

Relateret artikel:

Neurovidenskaben redefinerer vores psyke: Vores sind er fladt og utroligt fleksibelt

 

Kilder:

Bogen “Lev mere – tænk mindre” af psykolog og Phd. i metakognitiv terapi, Pia Callesen

The Efficacy of Metacognitive Therapy: A Systematic Review and Meta-Analysis

Politikens Forlag, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, Metakognitiv Psykologklinik v. Maiken Lykke, Mind Cph, Sexolog Mai Wissmann, zetland.dk, Center for Metakognitiv Terapi, cektos.dk

 

 

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.


 Støt fri og uafhængig journalistik, så alle fortsat har adgang til væsentlig viden. Du kan her støtte med større eller mindre enkeltbeløb via MobilePay.