Styr dine drømme og oplev de vildeste ting: Lucid dreaming

The Dude flyver i sine drømme (fra filmen The Great Lebowski)

De færreste ved, at det rent faktisk er muligt at styre sine drømme, så du eksempelvis drømmer, at du kan flyve. En drøm de fleste sikkert husker fra barndommen. Hvem vil ikke gerne være supermand eller superwoman for en nat. Lucid dreaming, eller klare drømme som det også kaldes, er et fænomen, hvor du lærer at kontrollere dine drømme og dermed kan opleve hvad som helst. 10 gange bedre end i et hvilket som helst virtual reality spil. Under en klar drøm kan drømmeren være i stand til at udøve en vis kontrol over personerne, fortællingen og miljøet. Intet er umuligt i dine drømme; flyve, gå på månen, have drømmesex, eller rejse tilbage i tiden. Det er i virkeligheden kun dig selv, der sætter grænsen for, hvad du kan opleve.
I slutningen af denne artikel er der i en lydfil, en guidet instruktion til, hvordan du gør. Den virker via underbevidstheden uanset, om du lytter efter eller ej, og kan give dig de mest spændende drømme oplevelser siden bardommen.

Drømmescene fra filmen Inception (Christopher Nolan)

En drøm inde i en drøm
Det man også kan opleve i lucid dreaming, er det fænomen nogen måske husker fra filmen “Inception” med Leaonardo Dicaprio, nemlig at man kan have en drøm inde i en drøm; vågne op for derefter at konstatere, at man faktisk stadig drømmer.
En falsk opvågning kan forekomme efter en drøm, eller efter en klar drøm. I en undersøgelse af Harvard-psykologen Deirdre Barrett blev der undersøgt 2.000 drømme fra 200 forsøgspersoner, og det viste sig, at falske vækkelser og luciditet var signifikant mere sandsynlige at forekomme inden for samme drøm, eller inden for forskellige drømme samme nat. Falske vækkelser gik ofte forud for klarhed som et signal, men man kunne også ofte tabe den i processen.
(Lucid Dreams. London: Hamish Hamilton og Barrett, Deirdre. Flying dreams, false awakenings, and lucidity: An empirical study of their relationship )

Man kan drømme på adskillige drømmeniveauer i lucid dreaming

Visse aspekter af ens virkelige liv kan blive dramatiseret i, eller ude af proportion i falske vækkelser. Ting kan måske virke forkert: detaljer, som maleriet på en væg, at man ikke er i stand til at snakke, eller har svært ved at læse. Angiveligt er læsning i klare drømme ofte vanskelig eller umuligt. I nogle oplevelser bliver ens sanser forøget, eller ændret.

Fordi sindet stadig drømmer efter en falsk opvågning, kan der være mere end en falsk opvågning i en enkelt drøm. Man kan drømme, at man vågner op, spiser morgenmad, børster tænder og så videre; pludselig vågner man igen i sengen (stadig i en drøm), starter morgenritualer igen, vågner igen og så videre. Filosofen Bertrand Russell hævdede at have oplevet “omkring hundrede” falske vækkelser i rækkefølge, mens han kom ud af en bedøvelse.

Drømmes anvendelse

Historisk set har drømme været brugt i en lang række sammenhænge. Urbefolkningen i Australien gik så vidt som at tillægge drømmeverdnen større betydning end den virkelige verden. Psykologiens fædre, Freud og Jung brugte også i høj grad drømme som en væsentlig faktor i både deres eget liv og i deres teorier.
I østlig tankegang er kultivering af drømmerens evne til at være opmærksom på, at han eller hun drømmer, centralt for den tibetanske buddhistiske praksis af drømmeyoga.
Der er ingen tvivl om, at drømme kan have en meget gavnlig terapeutisk effekt, og måske så meget desto mere, hvis vi lærer at kontrollere dem. De er er jo som ordet “drømme” selv siger med til at definere vores ”virkelige” drømme og give dem styrke og retning. At drømme om at gøre noget, og rent faktisk gøre det, er for hjernen meget ens processer, hvis man kigger på aktiviteten i hjernen. Drømme kan derfor også bruges til at øve sig; f.eks. i at holde en tale for et stort publikum.

Man kan have en masse sjov i sine klare drømme, opbygge selvtillid, overkomme frygt og som nævnt have drømmesex. Hvis man lærer at styre sine drømme, kan man også ændre et mareridt til en potentiel fed oplevelse i stedet. Nogle påstår ligefrem, at de under deres drømme får bedre svar end hos den bedste coach eller psykolog, eller at de i hvert fald opnår meget større indsigt i dem selv og verden.

En af måderne, at øve sig i at få klare drømme på, er at føre en drømme dagbog. Den letteste måde at komme igang med lucid dreaming er dog nedenstående lydfil. Når man først har oplevet det, er man sandsynligvis mere motiveret for at undersøge fænomenet nærmere og lære flere metoder.

Prøv nedenstående guidede søvnhypnose, hvis du tør at drømme.

Den guidede instruktion til lucid dreaming er lavet af den meget dygtige hypnoterapeut Michael Sealey. NB: Virker bedst med hovedtelefoner på, og må ikke lyttes til, hvis du kører bil eller lignende. Michael Sealey er blandt andet kendt for sine effektive guidede søvnhypnoser. Anvendes bedst inden du lægger dig til at sove eller hvis du vågner op i løbet af natten.

Den virker uanset om du lytter bevidst efter eller ej.

 

Kilder:

Lucid Dreams. London: Hamish Hamilton og Barrett, Deirdre. Flying dreams, false awakenings, and lucidity: An empirical study of their relationship.
Lucid Dreaming: the Paradox of Consciousness During Sleep. London: Routledge
Wikipedia.org
Sleep Hypnosis for Lucid Dreaming Travels, Michael Sealey

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.