Styrer finansverdenen os direkte mod finanskrise 2.0?

Glem alt om Wolf of Wall street og Gordon Gekko. Hvis folk vidste, hvad der foregik bag finansverdenens lukkede døre, ville de blive målløse. De dynamikker, der eksisterede før finanskrisen er stort set uændrede, og der er meget der tyder på, at det kun er et spørgsmål om tid før finanskrise 2.0 rammer os med fuld kraft.

Bogen “Svømme med hajer”

Joris Luyendijk, en hollandsk antropolog og journalist, vidste lige så meget om den finansielle verden som os andre: altså næsten ingenting. Og så blev han, af sin redaktør på The Guardian, sat til at undersøge den finansielle sektor. Det kom der en lang spændende blog ud af, og en meget omtalt bog, der er udkommet på flere sprog, også på dansk; “Svømme Med Hajer. En rejse ind i bankverdenens mørke”.

Luyendijk lavede igennem flere år mere end 200 interviews med investeringsforvaltere, hedgefondsforvaltere, backoffice bankpersonale, og HR-ledere.
Det var et kig om bag de lukkede døre og den strengt pålagte ”code of silence”, der ellers udgør finansverdenen. Normalt skal alle udtalelser til pressen cleares med ledelsen, og det er fyringsgrund at bryde reglen.
Ved at få lovet anonymitet var der dog mange, der valgte at bryde den strengt pålagte tavshedspligt.

 

Insidere taler ud

Disse insidere talte med Joris om, hvad der rent faktisk sker bag de lukkede døre. De fortalte om den giftige ansættelses- og fyringskultur, hvor alle sidder løst i sadlen. De beskriver, hvordan bankerne i høj grad stadig kontrollerer sig selv. De ratingbureauer, der vurderer bankernes finansielle instrumenter, bliver betalt af de samme banker. En omstændighed, der blev udråbt som en af finanskrisens hovedårsager.

De interviewede indrømmede, at da Lehman Brothers gik ned i 2008 hamstrede de mad, satte deres penge i guld og var rede til at evakuere deres børn ud på landet. De var alle enige om, at ikke meget har ændret sig siden sammenbruddet. Det er nøjagtig de samme forhold, der gør sig gældende i dag, som før finanskrisen, og systemet vil sandsynligvis kollapse igen.

Det er ikke fordi Luyendijk, udskammer bankfolk (kun dem i toppen). I langt de fleste tilfælde ser han mennesker, der selv er fanget i et system med sin egen dynamik. Banker belønner stadig folk, der laver risikable og lukrative låneprodukter, og da de ansatte sidder løst i sadlen, bliver der ikke tænkt ret langt frem, andet end at skaffe sig selv, deres chefer og aktionærene store bonusser og afkast. Afsløringerne stammer primært fra interviews fra London, men mange af de samme dynamikker gælder indlysende også for de danske banker og finansielle institutioner.

 

Too big to fail

Både tidligere og nuværende finansfolk påpegede den omstændighed, at bankerne stadig er så store, at man i virkeligheden både sætter markedsmekanismen og ansvarligheden over styr. Det er svært for nye spillere at komme ind på et marked, hvor mastodontbanker styrer markedet og i mange tilfælde bruger skattefinter for at slippe for at betale skat. Ikke bare dybt betænkeligt, men selvfølgelig også konkurrenceforvridende. Endnu vigtigere er det (som under den sidste finanskrise) et kæmpe problem, at bankerne når en størrelse, hvor de bliver ”too big to fail”. Når de går ned er samfundet nødt til at redde dem. En regning, der i Danmark lød på omkring 26,5 milliarder, som skatteyderne stadig betaler af på. Med andre ord; storbankerne har fået individualiseret indtjeningen og kollektiviseret tabet. Bankerne tjener styrtende ligegyldigt hvad, og få år efter krisen så man igen den uhellige alliance mellem topledere og aktionærer; toplederne får kæmpebonusser for at skaffe størst muligt afkast til aktionærene. Intet af dette kommer kunderne, eller for den sags skyld det menige bankpersonale til gode. Der bliver konstant fyret medarbejdere i bankerne, lukket filialer, og gebyrer og bidragssatser stiger og stiger.
En tredje kæmpe ulempe ved storbankerne er også den ansvarsforflygtigelse, der bl.a. kommer til udtryk, når storbanker (herhjemme eksempelvis Danske Bank og Nordea) gentagne gange bliver indblandet i hvidvask af kriminelle penge og skatteunddragelse i milliardklassen. Alt dette uden, at nogen tilsyneladende bliver pålagt et straffeansvar. Der er i storbankerne hele tiden nogen at “sende aben videre til”, og så står de respektive kommunikationschefer frem og siger ”det er vi sørme kede af” og ”der har vi ikke været dygtige nok”. Man gad nok se den bankrøver, der kunne slippe for straf ved at undskylde med disse fraser.
Hvis ingen drages til ansvar, og der reelt ikke er nogen risiko for tab for de enkelte i bankerne, er det jo ikke mystisk, at det for bankerne er ”business as usual”. Det er nærmest knusende logisk, og at tro på at storbankerne kan kontrollere sig selv, og er styret af moral og samfundsansvar er himmelråbende naivt.

 

Danske Bank tæt på organiseret kriminalitet og skattely

Danske Bank er gentagne gange involveret i hvidvask og skattely

Den største bank i Danmark, Danske Bank, er i øvrigt selv en flittig bruger af skattefinter, der gjorde af de kun betalte 2 procent i skat. Danske Bank har gennem en årrække udnyttet et smuthul i skatteloven, der gør det muligt at trække deres tab i udlandet fra i skat, samtidig med, at de skovler milliarder ind i koncernen til glæde for aktionærer og topchefers lønbonusser. Danske Banks skattefinte betød, at det danske samfund gik glip af milliarder i skattebetalinger. I 2014 blev det afsløret af Ekstrabladet, at Danske Bank ovenikøbet udbetalte udbytte til en af deres aktionærer (Selskabet Cevian Capital) i skatteparadiset Jersey. En af Cervians Capitals ejere er den berygtede Wall Street-haj Carl Icahn, der af mange betegnes som virkelighedens Gordon Gekko. Cevian Capital ejer godt 10 procent af Danske Bank.

Man kunne stille det indlysende spørgsmål, at hvis en organisation igennem flere år har medvirket til, og tjent milliarder på skatteuddragelse og hvidvask af kriminelle penge, er organisationen så ikke selv en del af organiseret kriminalitet?

 

Hvad kan man gøre?

Joris Luyendijk peger især på tre ting:

For det første skal finansfolk have et mere direkte og personligt ansvar. De skal kunne drages direkte og strafferetsligt til ansvar som alle andre forbrydere, i tilfælde af eksempelvis medvirken til hvidvask og skatteunddragelse. Sker det ikke vil uansvarligheden logisk nok fortsætte.

For det andet må man reducere bankernes størrelse, så de ikke er ”too big to fail”. Man må i stedet bytte det ud med ”too big to exist”.

Og for det tredje, skal der ryddes op i de mange risikable og uigennemskuelige låneprodukter, som den internationale valutafond også har påpeget. IMF (den internationale valutafond) peger direkte på risikoen for en ny finanskrise i den forbindelse.

Det ville nok også være en god ide, at se på den uheldige konstellation, hvor topchefer og aktionærer ryger ind i en kortsigtet gensidig bonusjagt, så den tendens til ”take the money and run” ikke ender med at skabe bobler og ødelægge samfundet.

 

Crash and burn

Det er som Luyendijk pointerer, ikke bare en ”bobbel” vi risikerer næste gang. Vi kan komme til at stå overfor en situation, hvor demokratierne og samfundet trues. Hvis folk mister bolig, opsparing og job, mister de samtidig troen på politikerne og det demokratiske system. Hvis vi ikke bliver bedre i stand til at styre bankerne og de finansielle institutioner er vi, ifølge Luyendijk, at sammenligne med et fly i brand…. Og der er ingen i cockpittet. Det er ikke så meget enkeltpersoner med en fordrejet og skruppelløs dagsorden, men selve systemets incitamenter og ansvarsforflygtigelse, der uvægerligt vil føre til ”crash and burn” igen.

 

Liberale økonomer støtter Luyendijk

Joris Luyendijk påpeger, at når man fremfører disse omstændigheder, bliver man ofte skudt i skoene, at man har en venstredrejet dagsorden. Men nærmest tværtimod siger Luyendijk; det er faktisk lige så mange liberale økonomer, der påpeger det meget uheldige ved storbankerne. De sætter nærmest markedsmekanismen ud af kraft, så der ikke er nogen reel fri konkurrence, og det skader både forbrugere, virksomheder og samfundet på både på den korte og lange bane.

 

EU og storbankerne

Storbankerne opererer på tværs af landegrænser, og der er derfor også brug for international lovgivning på området, hvis det skal lykkes. De er multinationale virksomheder og kan med fordel håndteres på samme måde som man eksempelvis i EU (med vores egen Margrethe Vestsager i spidsen) er igang med at lovgive imod og give bøder til Google og Facebooks monopoludnyttelse og skattespekulationer. Forrige år gav Margrethe Vestsager 3 storbanker en bøde på 3,6 milliarder for at aftale at fastlåse udlånsrenten.

 

Skift din storbank ud med en mindre

Endelig burde den enkelte forbruger måske selv overveje om, det ikke var en god ide at have sine penge i banker, der ikke gentagne gange bliver taget i hvidvask og skatteunddragelse. Det er meget lettere at skifte bank end de fleste tror, og det er langt fra tilfældet, at det er de store banker, der har de bedste lånebetingelser, renter og gebyrer. Tværtimod, som masser af undersøgelser af bl.a. Mybanker viser.

De færreste ville f.eks. bruge et værksted til deres bil, hvis de vidste, at værkstedet gentagne gange var blevet taget i hvidvask af kriminelle penge og skatteunddragelse.

Som med afsløringerne i Paradise Papers og Panama Papers er det også effektivt, at udstille både banker og enkeltpersoner. Hvis nogle politikere holder hånden over bankerne og lader dem slippe afsted med hvad som helst, kommer de nok snart til at stå til ansvar overfor vælgerne. Først når både medier, politikere og borgere får en indsigt i tingenes tilstand og handler på det, kan man sætte effektivt ind overfor problemerne. Der skal lovgives nationalt og internationalt, og så skal forbrugere og vælgere stemme med fødderne. Lad os håbe for os alle, at det sker i tide.

 

Bogen “Svømme Med Hajer” fås mange steder hos boghandlere og på nettet.

 

Læs evt. også artiklerne

DANSKE BANKS SKATTEFINTE: BETALTE 2 PROCENT I SKAT

 

BANKER KAN SKABE EN NY FINANSKRISE – LAVER PENGE UD AF DET BLÅ

 

NORDEA LOD HVER ANDEN KUNDE MED PANAMA FORBINDELSER SNYDE I SKAT

 

 

Kilder:

Swimming with Sharks: My Journey into the World of the Bankers, af Joris Luyendijk

Financial Times, ‘Swimming with Sharks’, by Joris Luyendijk

Faber & Faber, book review

Amazon.com

Gucca.dk

http://www.tidsskriftet-epsilon.dk

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.

One thought on “Styrer finansverdenen os direkte mod finanskrise 2.0?

Comments are closed.