Tag en kort lur og boost din hjerne og dit helbred: Lær let hvordan

Winston Churchill gjorde det, John F. Kennedy gjorde det, Salvador Dali og Thomas Edison gjorde det, og måske burde du selv overveje den korte lur, der opfrisker hjerne og krop.
Den korte lur eller power nap, giver dokumenteret bedre koncentration, mere energi, kreativitet, humør, og fysisk og psykisk helbred. Eksempelvis viser forskning fra NASA, at ens koncentrationsevne stiger med omkring 40 procent efter en kort lur. Selv på andendagen efter kunne forskerne måle bedre koncentration. Mennesker der systematisk powernapper har desuden 37 procent mindre risiko for at dø af hjerterelaterede sygdomme.

EnergyPod beregnet til powernaps, Wesleyan University.

Du kan altså godt droppe skyldfølelsen over at småsove midt på dagen. Du bliver samlet set mere produktiv af en powernap, ikke mindst i arbejds -og studie sammenhænge. Flere arbejdspladser og universiteter har ligefrem indrettet sovefaciliteter til deres ansatte, for at opnå fordelene ved powernaps. Det behøver ikke at være mere avanceret end en sækkestol, men såkaldte EnergyPods (billede) må vist siges at gå serøst til værks ud i kunsten at powernappe.

Det mest optimale tidspunkt er mellem kl. 14 og 16, hvor vi biologisk set er disponeret for at blunde kort, eller midt imellem din normale vågenheds periode.

Det er dog vigtigt ikke at sove i længere tid end 10-30 minutter (maksimalt 40 minutter), så man ikke når ned i dybdesøvnen, ellers kan det give bagslag i form af dårligere nattesøvn, døsighed, hovedpine og dårligt humør.
Sæt evt. en alarm eller lyt til en lydfil af den rette længde.

Man kan med fordel anvende en form for guidet meditation, afslappende musik, “hvid støj” eller såkaldte brainwave lydfiler, der facilciterer afslapning og søvn.
De fleste af disse har netop en længde på 10-30 minutter, og du kan lytte til et par af dem her.

De to nedenstående lydfiler har desuden den fordel, at vække en blidt efter 30 minutter, så man ikke sover alt for længe.

 

Bedste resultat opnås med hovedtelefoner i ørene og helst et uforstyrret sted.

 

Nedenstående lydfil er uden speak, men med bølgebrus og binaural beats

 

Undgå at drikke for store mængder kaffe inden din korte lur. En kop kaffe lige inden kan dog faktisk forstærke effekten af din powernap, da koffein først virker med ca. en halv times forsinkelse.

Brug evt. eyeshades.

Slå mobilen fra.

Drik evt. et glas vand efter din powernap.

NB: Powernaps kan ikke erstatte nattesøvn

Hvis du ikke har behov for det skal du selvfølgelig ikke tvinge dig selv til at tage en powernap.

 

 

Kilder:

Scansleep.dk

Wikipedia.com

The National Institute of Mental Health Power Nap Study.

NASA: Alertness Management: Strategic Naps in Operational Settings.

An ultra short episode of sleep is sufficient to promote declarative memory performance. Journal of Sleep Research.

Napping may be able to reverse the damage of sleep deprivation. Sciencealert.

Naska, Androniki (2007-02-12). “Siesta in Healthy Adults and Coronary Mortality in the General Population”. Archives of Internal Medicin.

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.