Terror finansieret af socialt bedrageri og organiseret kriminalitet i Norden og Europa

De syrienskrigere der er kommet fra Danmark og Sverige, har i høj grad været finansieret af midler fra socialt bedrageri og svindel med moms og kviklån. Det er et billede, som er gennemgående i de andre europæiske lande, at ikke bare syrienskrigere, men at mange af de terrorangreb der bl.a. har været i Frankrig og Bruxelles, helt eller delvist kan siges at have være finansieret af socialt bedrageri og organiseret kriminalitet. Dette gælder bl.a. terrorangrebet på spillestedet Bataclan i Paris.

Det er den svenske Finansinspektions rapport der har været med til at afdække sammenhængen mellem terror og bedrageri af de europæiske stater. »Det får os til at slutte, at de er gode til at udnytte sårbarheder i de nationale systemer. Og at det er det, der udfordrer os«, siger Magnus Normark.

Ifølge rapportens forfattere fra Forsvarshøjskolens Center for Assymetriske Trussels- og Terrorismestudier, har så godt som alle de 300 svenske udrejste krigere modtaget offentlige ydelser i forbindelse med deres tur til Islamisk Stat og de andre militante organisationer, der deltager i krigen.

Oftest er der tale om for eksempel boligsikring, børnepenge, underholdsbidrag, handicapydelser og andre sociale ydelser, som er sendt ind på bankkontoen hos mellemøstkrigerne. I en række tilfælde har det kunnet lade sig gøre, fordi medskyldige tilbage i Sverige har taget sig af post og henvendelser fra det offentlige og dermed kunnet give indtryk af, at modtagerne opholdt sig i landet, selv om de i virkeligheden deltog i krigshandlinger i Mellemøsten.

Mønsteret er også set i Danmark, hvor svindel med ydelser og momsbedragerier kan have givet millioner i udbytte, fremgår det.

Det svenske bagmandspoliti, Ekobrottsmyndigheten, ser klare og direkte forbindelser mellem de yderligtgående islamistiske miljøer og grov, organiseret kriminalitet.

I adskillige sager har virksomheder været anvendt, blandt andet til at unddrage skatter og afgifter, der i stedet er gået til at finansiere krigsdeltagelsen. I en sag om svindel med handel med mobiltelefoner blev der hevet lidt  over 12 millioner danske kroner ud. Ligesom der har været lavet forskellige falske indsamlinger, som er gået direkte til finansiering af terror.

Ekstrabladet afslørede for nyligt, at 36 syrienskrigere modtog kontanthjælp eller dagpenge, mens de deltog i terrorkrigen.

Tom Keatinge, der er direktør for tænktetanken Centre for Financial Crime og Security Studies i London: …den iøjnefaldende overskrift er, at en nøglebidragyder til terrorangreb i Europa er de europæiske regeringer«, siger han til USA Today.

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.