Turde du spise med i middelalderen: Retter og vaner ud over det sædvanlige

Hvad siger du til ristet pindsvin og levende frøer i tærter. Middelalderen bød på noget anderledes spisevaner end i dag.

Grillede svaner, påfugle, katte og pindsvin var populære hos adelen. Til dessert kunne der så være forskelligt bagværk, nogle gange indeholdende levende frøer for at holde gæsterne godt underholdt.

Frankensteins køkken. Sammensyede dyr på menuen

“Sangkylling” var også en imponerende ret. Den blev forberedt ved at fylde fuglens hals med kviksølv og malet svovl, som fik det til at lyde som om fuglen sang, når dyret blev genopvarmet.

Middelalderens kreative kokke kunne og finde på at sy forskellige dyr sammen, eksempelvis vildsvin og svane, en såkaldt Cockentrice. På denne måde kunne man servere et helt nyt og eksotisk dyr for de heldige middagsgæster. Retten og underholdningen kunne yderligere raffineres ved at sætte ild i dyret.

Katte tilberedtes bedst ved at begrave dem en dag først og derefter marinere dem i hvidløg og boullion. Godt at vide hvis fryseren løber tom og katten er dejlig vinterfed.

Fårepenis fyldt med æg og fedt var også en eftertragtet delikatesse. Blancheret eller stegt med kanel, ingefær og peber.

Det normale var to måltider om dagen, middag og aften. Morgenmad blev af kirken betragtet som “frådseri”, en af de syv dødssynder.

 

Logik i middelalderen: Bævere svømmer godt, ergo er de fisk

Faste med måde
Middelalderen var i det hele taget stærkt præget af religion og faste var en del af denne. Heldigvis måtte man gerne spise bæverhaler under fasten, og nogle gange var kirken endda så large, at man måtte spise hele bæveren ud fra den betragtning, at en bæver var så fremragende en svømmer, at den måtte anses som en fisk.

 

Ølbrygning og dyrevelfærd
I middelalderen var “Cock Ale” en populær type øl, som blev fremstillet ved at knuse en kogt hane, fire pund rosiner, muskatnød, og et halvt pund dadler. Derefter lagde man de knuste ingredienser ind i en lærredssæk. Sækken blev anbragt i øl i seks eller syv dage. Øllet blev derefter aftappet og lagret i en måned, hvorefter det var klar til brug.

Brygningsprocessen var relativt ineffektiv efter moderne standarder, men udmærket i stand til at producere ret stærk alkohol.

Den italienske læge og abbede Aldobrandino tester varene

I 1256 beskrev den italienske læge Aldobrandino øl på følgende måde:

” … uanset om det er lavet af, havre, byg eller hvede, skader det hovedet og maven. Det forårsager dårlig ånde og ødelægger tænderne, det fylder maven med dårlige dampe og som følge heraf kan enhver, der drikker det sammen med vin hurtigt blive fuld. Øl har dog den gavnlige effekt at lette vandladningen og gøre ens hud hvid og glat.”

Dyrebeskyttelse var et relativt ukendt begreb i middelalderen. Hvis kokken var i sit humoristiske hjørne, kunne han finde på koge og plukke en høne levende, hvorefter den halvt døde fugl kom på bordet. Under middagen livede dyret så op og spurtede ned af middagsbordet til stor postyr og moro for gæster og vært. Spøg og spas middelalder style.

Inden man kaster sig ud i sjove madeksperimenter fra middelalderen, skal man dog lige være opmærksom på, at gennemsnitslevealderen faldt i denne periode, både i forhold til stenalder og jernalder. Den gennemsnitlige levetid var kun omkring 25 år.

Velbekomme…

 

Kilder:

Medieval cuisine, wikipedia.org

allthatisinteresting.com

Livre des simples médecines, ca. 1480.

Li livres dou santé af Aldobrandino af Siena. British Library.

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.