Vedholdenhed er den vigtigste faktor i alle mål i livet. Ny hjerneforskning viser vejen

80 procent af al succes i livet skyldes vedholdenhed, eller sagt på en anden måde: ”80 percent of success is showing up (Woody Allen). Dette er mere end et fængende ordsprog, som ny forskning nu understreger.
Flere studier viser, at vedholdenhed slår talent af pinden som den vigtigste faktor i at opnå mål i livet. Det være sig i uddannelse, job eller på det helt personlige plan. Og denne egenskab er ikke en medfødt evne, men kan ligesom stort set alle andre kompetencer opøves. Og her kommer videnskaben nu til hjælp og viser blandt andet, at kroppens eget belønningsstof dopamin spiller en væsentlig rolle.

Da en række forskere satte sig for at undersøge, hvilke faktorer, der havde størst betydning for at klare sig godt og opnå succes i uddannelse og job, var det hverken IQ, udseende, social intelligens, tryghed, familieindkomst eller helbred. Det var viljefasthed eller ”GRIT” som det hedder på engelsk. ”Grit” er lidenskab/motivation og vedholdenhed overfor langsigtede mål. “Grit” er at kæmpe for sin fremtid, ikke bare i næste uge eller måned, men gennem år. Og at arbejde hårdt for at gøre ens mål til virkelighed. Vedholdenhed er hverken direkte relateret, eller omvendt relateret til det at være intelligent.
Det beror i høj grad på det, som forskere fra Stanford Universitet kalder ”væksttænkning”; en tro og viden om, at evnen til at lære ikke er fastlagt på forhånd, men kan ændres ved egen indsats, og at hjernen ændrer og udvikler sig, når den møder udfordringer. At man så at sige vokser med opgaven. Har man den tro og viden, er man meget mere tilbøjelig til at være vedholdende og rejse sig igen når man fejler. Fordi man ved, at det at fejle ikke er en permanent tilstand. Når man nævner tro i samme ombæring som viden, er det fordi, at man i den proces også har stor gavn af den såkaldte placeboeffekt, som man kalder det i forskningens verden. Troen på egen udvikling sætter automatisk kemiske processer i gang i hjernen, som i sig selv fremmer udvikling og vedholdenhed.

”Oprettelsen af en stabil strøm af dopamin er grundlæggende for at skabe vedholdenhed. Denne utrolige neurokemi er tilgængelig for alle. Du har evnen til at fremkalde dine interne dopaminreserver når du vil. At lære at administrere dette ‘belønningsmolekyle’ hver dag, kan forandre dine muligheder og trivsel markant. Med en lille holdningstilpasning og skift i perspektiv, har alle muligheden for at blive mere vedholdende og tappe af den universelle kraft af dopamin. Evnen til at skabe en vane med udholdenhed er ikke noget der er forbeholdt nogle få – det er stort set tilgængeligt for alle”
( Kilde: The Neuroscience of Perseverance, Christopher Bergland, Dr. Jean Wiecha. Psychology Today)

Hvis man eksempelvis sætter sig selv en række små deadlines, vil kroppen, hver gang man overholder disse, belønne en ved at udløse dopamin. Det virker dog knap så godt, hvis man først gør det i sidste øjeblik. Det optimale opnås ved at strukturere sine egne mini deadlines. På den måde udløses en jævn strøm af dopamin, som igen er med til at opøve en af de vigtigste egenskaber for at nå sine mål.
“Spis elefanten bid for bid”, og skab dit eget konstante flow af dopamin. Eller sagt på en anden måde; det store overordnede mål bliver muliggjort af, at dele det op i en række mindre delmål.

Tolerance over for at lave fejl
En anden vigtig ting i forhold til vedholdenhed er, at man skal lære at acceptere, at man undervejs nærmest uundgåeligt laver fejl, og at i stedet for at lade sig slå ud af dette, lærer at se på det som værdifuld feedback og erfaring. Man skal give sig selv et vist rum for at tage fejl, og ikke vende det imod en selv eller målet som helhed. Alt er i virkeligheden bare feedback i en lang læringsproces for at nå målet.

“Attack it from all sides”: Det kan lyde en smule aggressivt, men i virkeligheden går det princip ud på, at hvis man har svært ved at løse noget på en måde, prøver man bare på en anden, og så måske en tredje, eller alle tre efter tur.
Det er en slags trouble shooting liste; der er overhovedet ingen grund til at give op, bare find en anden tilgang, eller få noget hjælp til det. Eller sagt på en anden måde: “If the plan is not working, change the plan, not the goal.”

Når man inkorporerer muligheder for at opleve fejl som en forventet del af processen, opbygger man modstandsdygtighed mod tilbageslag. Ved at opbygge modstandsdygtighed for fejl på denne måde indser man, at man trygt kan give sig i kast med nær sagt enhver udfordring; at alt er muligt og at fejl ikke er noget at frygte. Dette er meget vigtigt. Det er trods alt ikke, hvad man ved, men at man ved, hvad man kan gøre med det man ved, der er det afgørende for at nå sine mål.

 

Konklusion:

At vedholdenhed er den største faktor i at lykkes med noget, er efterhånden en veldokumenteret sandhed. Talent kommer først ind på en andenplads.
Denne omstændighed, gør heldigvis op med den myte, at det kun er de dygtigste og mest intelligente som er de heldige vindere med hensyn til uddannelse, job og andre fordele her i livet.
Den omstændighed, at man selv om man har fejlet den forrige dag, møder op og prøver igen, prøver på en ny måde, eller får noget hjælp, kan gøre hele forskellen. Bliver man ved med det, indtil man knækker nøden eller koden, kan den vedholdende tilgang udkonkurrere selv de klogeste.

 

Forsker og psykolog Angela Lee Duckworth fortæller her meget overbevisende om, hvor stor en rolle vedholdenhed spiller, og hvordan vi selv og andre kan blive mere vedholdende.

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.