Verden går langt bedre end du tror: Se den reelle udvikling og få overblik

Stik imod hvad de fleste antager, går det ret godt i verden målt på en række nøgletal. Faktisk så godt, at det kan være svært at bevare pessimismen for fremtiden. Det kan være en stor fordel at se mindre på nyhedsoverskrifter og mere på den generelle udviklingstrend, hvis man skal have et mere realistisk billede af verden.

Vedvarende energi stormer frem

Hvis man ser på tallene i et overordnet perspektiv, er vi f.eks. i gang med en teknologisk eksplosion af vedvarende energiformer.

I Danmark dækkes nu, næsten halvdelen, af strømforbruget af vindkraft. Udviklingen og implementeringen af alternative energiformer er en klar tendens verden over, der rent faktisk batter noget.

Mordrater, voldtægter, børnemishandling og krig falder overalt i verden (modsat det mediebillede vi har). Antallet af krige var langt større og blodigere tidligere, og det gælder faktisk alle årtier efter anden verdenskrig.

Ozonhullet er ved at lukke sig. Den verdensomspændende indsats mod drivhusgasser hjælper rent faktisk. Dette er især opnået ved et globalt forbud mod freon.

Den danske økonomi ser godt ud mange år frem

Økonomien i Danmark har aldrig været bedre: Rekordbeskæftigelse, bugnende kommunekasser og statskasse. De økonomiske vismænd, der er kendt for at være meget moderate i deres udmeldinger spår temmelig lyse tider for Danmark i mindst 5 år frem. Der er udsigt til en vækst på godt 2 procent om året frem til 2025, og de offentlige finanser vurderes til “at være mere end holdbare”. Faktisk spår vismændene, at væksten frem til 2025 vil være bedre end de seneste 20 år.

Der begås færre indbrud, røverier og biltyverier. Der har i perioden 2012-2016 været et fald på 18 procent i ungdomskriminalitet alene (Justitsministeriet og Danmarks Statistik).

Verden går i retning af mindre vold, færre krige, længere levetid, mere velstand, større frihed og mere viden.

På verdensplan bliver over 100.000 mennesker hver dag løftet ud af fattigdom.

Der er overvældende evidensbaserede undersøgelser og statistikker, der viser at udviklingen i verden går i retning af mindre vold, færre krige, længere levetid, mere velstand, større frihed og mere viden. Vi kan med andre ord godt aflyse dommedag og realistisk se frem til en ret lys fremtid.

 

Medierne giver et forkert helhedsbillede

Årsagerne til at så mange mennesker har en dyster forestilling om verden og fremtiden, er for det første, at det generelle mediebillede er gearet til at fokusere på konflikt og problemer. Denne tendens i medierne er blevet gradvist forstærket gennem de sidste 30 år, bl.a. på grund af større konkurrence, flere medier og hurtigere informationsstrømme. Medierne slås om din opmærksomhed, og de gør det ofte mest effektivt ved at fokusere på konflikt og katastrofer.

Det samme gælder i øvrigt stort set alle film og tv-serier, der i høj grad er båret fortællemæssigt af konflikt og problemer. Alt dette er med give os et forskruet indtryk af verden.

Eksempelvis hører vi kun om flystyrtene, og ikke om de millioner af flyvninger som går godt.

Vi hører om krigen i Syrien, som jo selvfølgelig er både skrækkelig og tragisk, men set i historisk kontekst, er verden fredeligere end de sidste 100 år.

 

Stenalderhjerne, frygt og ”gode gamle dage”.

En anden væsentlig faktor er, at vores ”gamle” stenalderhjerne nærmest automatisk udvælger faresignaler og dårlige nyheder. Vores hjerner er simpelthen bedre til at forestille sig negative ting end positive ting. Og det er mildest talt uheldigt for vores livskvalitet og mere objektive og positive syn på verden og fremtiden. At vi har et mere positivt og realistisk syn på verden er desuden med til at gøre, at det fortsat vil være sådan i fremtiden.

Vores tendens til at idyllisere ”de gode gamle dage” kan også betyde noget for vores vurdering af nutiden som værende værre end tidligere. Fakta er noget anderledes som dokumenteret ovenfor.

 

Demokratier og vidensdeling bærer den positive udviklingstrend

Den positive udvikling bæres primært af demokrati og viden

Dermed ikke sagt, at man så skal læne sig tilbage og lade de andre ”køre butikken”, fordi det jo går meget godt. Den stigende ulighed kan gå hen og blive et problem, ikke mindst for demokratierne som helhed, da økonomisk og politisk magt hænger sammen.

Den største faktor i at holde verden på rette spor er netop demokratierne og adgangen til fri information og oplysning. Selvom det virker langsomt, er demokrati og viden de væsentligste faktorer, der har båret verden i en positiv retning. Selv ikke en Trump kan standse den udvikling, der forsøger at bremse CO2-udslippet; størstedelen af USA laver deres egne tiltag mod klimaforandringerne uanset, hvad præsidenten siger. Californien, der er den dominerende økonomiske stat i USA, er et godt eksempel på dette.

Det er jo heller ikke sådan, at vi skal ignorere, hvad medierne formidler, men bare huske på at se det hele i et lidt større historisk perspektiv. Der er jo reelle udfordringer som klima, stigende ulighed, kunstig intelligens, migration o.s.v. som skal adresseres og håndteres. Men det er vigtigt at bevare et overblik og tage højde for mediernes generelle negative fokus og ikke mindst vores let ”skræmte” stenalderhjerner. Verden er et bedre sted historiske set end nogensinde før, og det bliver den sandsynligvis ved med at være, så længe der kommer flere vel-informerede mennesker på verdensplan.

 

Kilder:

Steven Pinker, professor ved Havard: Enlightenment Now – The Case for Reason, Science, Humanism, and Progress.

Jens V. Svendsen: Kan internettet redde verden? En optur over mine børnebørns fremtid.

Danmarks statistik og Justitsministeriet

Wikipedia.com

Vismandsrapporten, efterår 2017 og overvismand Michael Svarer.

Nyhedscentrum.dk. Vismænd: Lyse tider forude og nye reformer er unødvendige

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.

2 thoughts on “Verden går langt bedre end du tror: Se den reelle udvikling og få overblik

Comments are closed.