Verden har brug for flere “Solskinshjerner”

Artikel af filosof, Julia Venus (redigeret af Sten Ask)

 

Julia Venus vil gøre Solskinshjerner og filosofi tilgængeligt

Det er ingen nyhed, at danskerne (og mennesker verden over) er udfordret af stress, ensomhed, angst, depressioner og meget andet på den mentale slagmark. Hver femte i den arbejdsdygtige alder i Danmark har mentale/psykiske problemer, og det koster den danske økonomi omkring 6 mia. euro om året ifølge OECD.

Alt peger desværre imod, at antallet af mentalt udfordrede stiger for hver dag der går.

Det er de to danske filosoffer, Stephen Falkbøll og Julia Venus, fra Syddansk Universitet i Odense, der står bag begrebet og firmaet, “Solskinshjerner”. Deres mission er at udfordre status quo for mental sundhed positivt.

Hjerneforskning viser, at mennesker med “Solskinshjerner” har et stærkere immunsystem og føler højere livskvalitet og glæde. Både den nye neurovidenskab og den moderne tilværelsespsykologi har flere overlap med begrebet solskinshjerner, og her er det, at filosofien kan gøre tingene mere jordnære og tilgængelige for flere mennesker.

 

Hvad er Solskinshjerner?

Men hvad er Solskinshjerner? Og hvordan kan filosofiske samtaler være til hjælp mod f.eks. stress og tungsind?

Solskinshjerner er ikke jubeloptimister

Solskinshjerner er en måde at praktisere realistisk optimisme. Det er en betegnelse for mennesker med et særligt grundlæggende lyst livssyn funderet i en filosofisk optimistisk realisme. De er gode til at opleve nuet ud fra et konstruktivt positivt livssyn – til tider på trods af de omstændigheder og vilkår de er i lige nu. De hviler i sig selv og er grundlæggende glade og tilfredse med livet. De smiler ofte inden i. Det er ikke sikkert, at omgivelserne ser deres indre smil, men man kan mærke den ægte positive energi. Fordi den smitter.

Solskinshjerner, er definitionen på mennesker med et eminent, optimistisk, realistisk livssyn og deraf en særlig evne til at få det bedste ud af livet, hvilket ofte er til stor inspiration for deres omgivelser.

Den filosofiske optimisme har meget lidt at gøre med “jubeloptimisme”, positiv psykologi eller “glasset halvt fyldt” perspektivet. I stedet refererer den oprindelige forståelse af optimisme til idéen om, at vores verden er den bedst mulige på det givne tidspunkt. Solskinshjerner har en optimisme, der snarere er karakteriseret ved, at de accepterer verdenen som den er, hvor både det vi opfatter som godt og ondt er en realitet. Tricket er at undgå at ondskab og negativitet overrumpler os.

Begrebet optimisme stammer oprindeligt fra filosoffen og matematikeren Willhelm Leibniz, og er en afledning af det latinske optimus, der betyder bedst.

 

Viljen til Glæde

De er typen, som hen ad vejen løser deres problemer og skaber et liv, som føles meningsfuldt. De har det, vi hos Solskinshjerner kalder Viljen til Glæde.
Vilje til glæde skal her forstås som den livskraft, der får Solskinshjerner til at opretholde en vedvarende naturlig glæde ved livet. Det er denne livskraft, der driver dem mod at søge efter mening og sammenhæng i livet med stor livsappetit, nysgerrighed og optimisme. Og som kan smitte andre til at blive en gladere og mere tilfreds udgave af sig selv i hverdagen

Filosofiske Saloner for Solskinshjerner er samtalesaloner, der sigter mod at skabe lidt mere indre solskin hos det enkelte individ og i forskellige fællesskaber. Nogle har en lettere og mere naturlig adgang til deres solskinshjerne. Mens andre skal inspireres lidt til at løfte sig fri af livets nedtrykkende tyngdekraft. Det er her filosofien kommer ind. Kunsten at filosofere er essensen af dét som ordet filosofi i virkeligheden betyder: Kærlighed til Visdom. Man kunne også kalde det kunsten at leve et godt liv. Et liv som både er opløftende for en selv og ens omverden. Filosofi er dybest set livskunst, der beriger en selv og omverdenen.

 

Det sanselige og filosofien

Julia Venus er i sin tilgang også meget opmærksom på sammenhængen mellem krop, sanser og psyke, ikke mindst fra en filosofisk vinkel.

“Jeg har haft mange stressede, kvindelige virksomhedsledere og kunder med personaleansvar, der føler, de har mistet sig selv. At mærke sig selv via sanserne er meget stærkt, og du kan for eksempel ikke lyve om, hvorvidt du kan lide en duft eller ej. Det er rent instinktivt, og den direkte vej til at mærke dig selv, siger Julia Venus. (fyens.dk)

Undersøgelser viser, at vi tænker 60.000 tanker i døgnet og 80% af dem er negative.

Verden har derfor brug for flere Solskinshjerner.

 

De to personer bag Solskinshjerner

De to danske filosoffer, Stephen Falkbøll og Julia Venus, der står bag begrebet og firmaet Solskinshjerner, mødtes i forbindelse med deres filosofistudie på Syddansk Universitet i Odense. Her besluttede de, at de ville udfordre status quo for mental sundhed positivt, via jordnær filosofi, optimistisk realisme og sansevækkende samtalesaloner. Målet er at bidrage til mere optimisme hos det enkelte menneske og i samfundet generelt.
De har valgt at gøre det ved at løfte filosofien ned fra den akademiske højborg ned i øjenhøjde og ud i kulturen, både i erhvervslivet og kulturinstitutionerne. De formidler de mange spændende filosofiske tanker, på en jordnær, levende og sansevækkende måde, via facilitering og rammesætning af professionelle filosofiske Saloner for Solskinshjerner.

www.solskinshjerner.dk

 

Læs evt. også artiklerne:

 Verden går langt bedre end du tror: Se den reelle udvikling og få overblik

 

Det gode liv: Hvordan kommer man derhen?

 

Ny hjerneforskning: Din hjerne og person kan udvikle sig markant som voksen

 

Neurovidenskaben kan måske hjælpe os til at få mentale superkræfter og velbefindende

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.