Verdens atomvåben er reduceret med 2/3 dele

Ni lande i verden besidder tilsammen omkring 15.000 atomvåben. Siden midten af 1980’erne, hvor det globale atomarsenal toppede, er verdens atomvåben reduceret med over to tredjedele. Dette er sket bl.a. som følge af START-aftalerne. Bare siden 2010 er tallet faldet med næsten en tredjedel.

Flere lande har opgivet atomvåbenprogrammer i de sidste 30 år, end der har været lande som har forsøgt at erhverve dem.

92% af verdens atomvåben er i USA og Rusland, mens resten er i Kina, Frankrig, Indien, Israel, Nordkorea, Pakistan og Storbritannien (Plougshares Fund Annual report 2017). Da den kolde krig var på sit højeste i midtfirserne var der omkring 70.000 atomvåben i verden.

USA og Rusland er tilsammen nede på omkring 1500 affyringsklare atombomber.

 

Nato er Rusland langt overlegen, men sårbar for manipulation

De seneste år har dog budt på en gradvis våbenoptrapning på atomområdet også. Den amerikanske regering planlægger således at bruge omkring 1,2 billioner dollars over de næste 30 år for at genopbygge atomarsenalet. Et andet men er også den omstændighed, at våbenkapløbet også handler om at omgå fjendens forsvarsystemer, siger Rens van Munster, der er seniorforsker ved Danmarks Institut for Internationale Studier.

Forholdet mellem Vesten og Rusland kan efterhånden vække mindelser den kolde krig. Styrkeforholdet har dog ændret sig markant siden. Nato råder således over næsten 3,5 millioner soldater mod Ruslands omkring 900.000. Også målt på forsvarsbudgetter er Nato-alliancen langt Rusland overlegen. USA og de europæiske landes forsvarsbudget er i omegnen af 4.500 milliarder kr. mod Ruslands omkring 450 milliarder kr.

Putin har dog været langt mere villig til at anvende militær magt end Nato, og har yderligere den fordel, at han kan handle nu og her, hvor den store NATO alliance kræver en langt mere langsommelig konsensus. Ruslands strategi har da også været at forsøge at splitte og destabilisere NATO-alliancen ved bl.a. at forsøge at påvirke politiske valg gennem fake news, som man bl.a. har set ved det amerikanske valg og Brexit.

Russisk alliance med Kina?

Ruslands og Kinas koordinerede militærøvelser er ikke ensbetydende med, at de har en alliance som NATO. Geopolitisk analytiker, Jacob L. Shapiro påpeger, at Ruslands og Kinas interesser langt fra er sammenfaldende, og at det er på ingen måde to lande som stoler på hinanden, hverken historisk eller reelt i en konfliktsituation. Putins mål er en genfødsel af Ruslands indflydelse i regionen i stil med tiden under Sovjetunionen. Det har Kina ingen interesse i.

”Jeg tror ikke, vi kan nå en verden helt uden atomvåben, men vi kan godt nå en verden, hvor der er endnu færre. Det kræver politisk vilje, som er svær at få øje på netop nu” siger Rens van Munster.

Relativt set har verden dog aldrig været fredeligere målt på antallet af krige og dræbte. Det er overordnet set en meget positiv udvikling, som man ikke må undervurdere.

 

Kilder:

Plougshares Fund Annual report 2017.

verdensbedstenyheder.dk. HVER TREDJE ATOMBOMBE SKROTTET SIDEN 2010.

Rens van Munster, seniorforsker ved Danmarks Institut for Internationale Studier.

Jacob L. Shapiro. Russia and China’s Alliance of Convenience. Geopoliticalfutures.com. Jacob L. Shapiro er en geopolitisk analytiker, der forklarer og forudsiger globale trends. Chef for Analysis for Geopolitical Futures.

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.