Yales mest populære kursus nogensinde handler om lykke – nu er det gratis for alle

Yale psykolog, Laurie Santos

Det startede med en håndfuld studerende i psykologi, i Laurie Santos dagligstue; nu tager over 1200 studerende kurset på Yale universitetet. Resultaterne og efterspørgslen har gjort, at kurset nu er blevet gjort offentligt tilgængeligt og gratis for alle online.

De studerende i USA er, ligesom vores unge i Danmark, stressede og deprimerede i et omfang, man ikke har set det før.

Tendensen er den samme i resten af befolkningen; stress, angst og depression bliver i stadig højere grad et reelt samfundsproblem.

250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress, og sygefravær grundet arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt. Altså mere end en Storebæltsbro om året.

WHO forudser, at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.
Omkring 50 procent af de danske gymnasielever og studerende ligger i den høje ende af stressskalaen. Tallene er i grove træk steget med omkring 25 procent i perioden 2013-2017.

Det var i lyset af denne epidemi af stress og mistrivsel (tallene i USA er endnu højere), at Laurie Santos besluttede at lave et kursus for førsteårsstuderende, som kunne hjælpe dem mod det pres som de oplevede og som ødelagde deres liv og muligheder.

 

Viden er ikke den halve sejr

Samfundsvidenskaberne har i de senere år genereret mange nye indblik i, hvad der gør folk lykkelige. En af de væsentlige pointer, hos Laurie Santos, er at viden om lykke ikke er ”den halve sejr”. Selve det at have viden om forskning i “well-being” i er på ingen måde nok til at ændre ens eget velbefindende og adfærd.

Det der kan forklare meget af Santos’ succes og dokumenterede resultater er, at kurset netop ikke kun indeholder viden om de nye indblik fra forskning og undersøgelser, – men at kurset i ligeså høj grad fokuserer på at implementere nye vaner og tænkemåder hos de pressede studerende, så de rent faktisk får mere overskud og er markant lykkeligere efter kurset, målt på en række trivselsfaktorer. Ud over, at de rent faktisk får det bedre, betyder kurset selvfølgelig også, at de studerende får langt bedre chancer for at gennemføre deres studie og få et vellykket liv. Santos kursus “Psychology and the Good Life” har meget stor fokus på adfærdsændringer, så kurset ikke kun virker mens det foregår, men er noget deltagerne gerne skulle bære med resten af deres liv.

Laurie Santos udtaler: “Det, der gør kurset anderledes, er, at vi også fokuserer på det, jeg kalder “adfærdskifte” – videnskaben om, hvordan du ændrer din adfærd omkring dig selv,” siger hun.

Santos taler om, at mange af de studerende har brug for at blive ”rewired” i deres tænkemåder og forventninger for, at de kan starte med at leve mere hensigtsmæssigt i forhold til at få mere lykke og trivsel i deres liv.

 

“Mis-wanting”

Santos peger på det psykologiske fænomen “mis-wanting”, som forfører folk til at forfølge de forkerte mål i livet. De fleste vil måske sige, at det kræver et nyt job, højere løn, ny bolig, en lang ferie eller måske en ny partner for at de kan blive lykkelige. Vores sind fortæller os hele tiden, at hvis vi har fået netop disse ydre omstændigheder opfyldt, ville vi endelig og helt klart være glade og tilfredse. Det viser sig dog meget sjældent at være tilfældet.

Vores sind er meget dygtigt til at overtale os til at følge intuition omkring lykke, der desværre viser sig at være helt forkert. Vores hjerner og instinkter er ikke rigtigt til at stole på i den forbindelse. Vi modarbejder så at sige os selv mod vores eget bedre vidende.

Man kan ud fra forskning og spørgeskemaundersøgelser se, at “meget glade mennesker bruger tid sammen med andre, de prioriterer tid med deres venner, tid sammen med deres familie, de tager sig endda tid til at tale med baristaen,” siger Santos. (Reuters)

 

De 40 oversete procent

Sonja Lyubomirsky

En af de mest markante forskere indenfor forskning i well-being, professor Sonja Lyubomirsky, skriver i sin bog, The How of Happiness: “Hvad vi tror vil gøre en stor forskel i vores liv udgør kun en lille forskel, mens vi overser de virkelige kilder til personlig lykke og trivsel.”

50 procent af vores lykkefølelse afgøres, ifølge Lyubomirsky af vores gener og er altså altså helt uden for vores kontrol. Kun 10 procent afgøres af vores ydre omstændigheder, såsom job, bolig, partner etc. De sidste 40 procent afhænger af vores tanker, handlinger og indstillinger.

“Mis-wanting”-effekten gør altså, at vi tillægger de ydre omstændigheder en alt for stor betydning for vores lykkefølelse, selvom det kun udgør 10 procent. (Naturligvis forudsat at vores mest basale behov er opfyldt).

Hvad vigtigere er, så undervurderer vi i høj grad, hvor meget ændringer af vores adfærd betyder, i forhold til ydre omstændigheder.

Det man kan observere ved personer med en meget høj grad af well-being, er at de er fysisk aktive, og bevidst praktiserer taknemmelighed og optimisme. Derudover dedikerer de tid til familie og venner. De “nyder livets fornøjelser og forsøger at leve i det nuværende øjeblik”, som Lyubomirsky skriver. Der er overvældende evidens for at lykke ikke er en tilstand man kan opnå som sådan, men mere er noget man kan skabe hver dag med sine handlinger og overbevisninger.

Forskningen viser desuden, at meditation helt ned til 10 minutter om dagen kan forøge vores lykkefølelse markant.

Som et eksperiment gav Santos sine elever en uventet fritime; eneste betingelse var at de ikke måtte bruge den på arbejde. De skulle i stedet gøre noget uventet: “læse for fornøjelsens skyld, gå en tur, møde en ven til en kop kaffe.” En af de studerende var så taknemmelig for denne times hul i sit overfyldte skema, at hun ved nyheden om tidsgaven begyndte at græde. (Zetland.dk)

Med de danske statistikker og udvikling in mente, kan vi jo håbe, at nogle vil lave Yale kurset i dansk regi også.

Gymnasielever og studerende er stressede som aldrig før

Santos viden og  resultater behøver langt fra at være begrænset til studerende, men kunne sandsynligvis komme den brede befolkning til gavn. Ikke mindst i Danmark, hvor man godt kunne savne en Laurie Santos, der på samme måde gik videnskabeligt og mere præventivt til værks i kampen mod stress, så vi i langt højere grad kunne give mennesker nogle metoder og redskaber før man rammes af alvorlig stress.

Man kunne godt savne kvalificerede personer og institutioner, der tog handsken op, og gjorde lige så stor en forskel som det har vist sig, at Laurie Santos’ kursus gør på Yale universitetet. Det er i hvert fald, ifølge tallene og udviklingen, indlysende at der i Danmark ikke bliver gjort nok for at komme det voldsomme samfundsproblem til livs. Et problem, der selvsagt både har konsekvenser for den enkelte såvel som samfundet og kan risikere at vokse sig større i fremtiden.

 

Man kan  finde det originale kursus på nedenstående link.

Laurie Santos kursus “The Science of Well-being” kan tages online her: coursera.org/learn/the-science-of-well-being

 

Læs evt. også relaterede artikler:

TAKNEMMELIGHED ER DET NYE SORT: OVERBEVISENDE FORSKNING OG METODER

 

DET GODE LIV: HVORDAN KOMMER MAN DERHEN?

 

Kilder:

nytimes.com, news.com, reuters.com, thecut.com, zetland.dk

The Science of Well-being, Laurie Santos

How of Happiness, Sonja Lyubomirsky

Den Nationale Sundhedsprofil 2018: Både i 2013 og 2017 svarede mere end 11.000 studerende på spørgeskemaet fra Statens Institut for Folkesundhed.

stressforeningen.dk, Stress og statistik

 

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.