Udbredelsen af billige og brugervenlige civile droner udgør en eskalerende sikkerhedsrisiko for stater, da over 65 ikke-statslige aktører i øjeblikket er kendt for at besidde droner. Denne udvikling signalerer en stigende trussel mod global sikkerhed, forstærket af dronernes rolle i konflikter, hvor de anvendes til overvågning, efterretningsindsamling og præcisionsangreb.
Den danske seniorforsker, Maria-Louise Clausen fra Dansk institut for Internationale Studier (DIIS), skriver detaljeret om problematikken i artiklen: Non-state armed groups in the sky: Global regulation fails to address the security risks posed by civilian drones:
Dronerne revolutionerer konfliktdynamikkerne ved at give ikke-statslige væbnede grupper strategiske fordele, der tidligere krævede omfattende ressourcer. Droner bruges i stigende grad til taktiske operationer på grund af deres fleksibilitet og minimale krav.
Taktikker anvendt af ikke-statslige grupper varierer, men fælles er brugen af både fastvingede droner og quadcoptere, tilpasset til specifikke operationelle behov. Disse grupper bruger ofte droner til efterretningsmissioner og har tilpasset deres brug til at omfatte både overvågning og direkte angreb. Nylige angreb på USA’s baser i Mellemøsten og Houthiernes operationer i Det Røde Hav understreger dronernes effektivitet og den udfordring, de repræsenterer for global sikkerhed.
I Syrien og Irak har ISIS brugt droner til overvågning og koordinering af selvmordsangreb samt til at droppe eksplosiver.
Ifølge Audrey Kurth Cronin, en førende ekspert på terrorisme og teknologi, “er droner blevet en præference for ikke-statslige grupper, fordi de tilbyder en lavrisiko, lavomkostningsmetode til at gennemføre angreb og samle efterretninger uden direkte konfrontation med fjenden.”
Sværme af billige droner drevet af kunstig intelligens – måske hundredvis af dem på samme tid – kan snart udgøre en eksistentiel trussel mod USA’s enorme krigsmaskineri, ifølge den pensionerede admiral, James Stavridis.
Avancerede systemer kan stort set afværge individuelle droner. Men sværme af dem indsat på et enkelt mål har potentialet til at omforme den globale magtbalance. Fremtidige kampe vil blive udkæmpet med en sammenhængende blanding af billige våben – ikke sofistikerede våbensystemer, som kun supermagter har råd til, argumenterer James Stavridis i Wall Street Journal.
Droner har allerede ændret slagmarken til lands og til vands i krigen i Ukraine flere gange.
Dyre hangarskibe eller stealth bombefly, som kræver massive tidsforpligtelser at udvikle og bygge, vil blive sårbare over for droner, som næsten alle militære og væbnede grupper kan få adgang til.
Dronernes effektivitet og lave omkostninger gør dem til et attraktivt våben for ikke-statslige grupper, hvilket forstærker behovet for effektive modforanstaltninger. Selvom der findes teknologier til at bekæmpe droner, herunder lasere og mikrobølger, fortsætter grupperne med at udvikle nye metoder til at undgå detektion og neutralisering. Udfordringen forstærkes af dronernes evne til at operere autonomt, hvilket gør traditionelle forsvarstiltag mindre effektive, skriver Maria-Louise Clausen fra DIIS.
FBI advarer desuden om, at kinesiske droner kan udgøre en overset trussel mod amerikansk infrastruktur.
Manglende international lovgivning betyder stor spredning af droner
På det internationale plan er regulering og kontrol af droner kompliceret af den teknologiske udvikling, der slører grænserne mellem civile og militære anvendelser. FN og andre internationale organer har identificeret spredningen af droner som en nøgletrussel, men eksisterende regulativer og sanktioner er utilstrækkelige til at håndtere de stadigt skiftende teknologiske og operationelle landskaber. Manglen på klare definitioner og stærk international lovgivning gør det svært at kontrollere spredningen af både hardware og den software, der driver disse systemer.
I lyset af disse udfordringer understreger FN’s anbefalinger om skærpet regulering og internationalt samarbejde vigtigheden af at tackle denne voksende trussel. Effektive globale rammer og stærkere samarbejde mellem stater og den private sektor er afgørende for at styrke sikkerhedsforanstaltningerne og begrænse de risici, dronerne udgør. Sådanne tiltag er nødvendige for at sikre, at teknologiske fremskridt ikke underminerer global stabilitet og sikkerhed, skriver Maria-Louise Clausen.
EU Kommissionen har for nyligt vedtaget et nyt direktiv om imødegåelse af trusler fra “ulovlig og farlig brug af droner, der er designet til civil brug”. Dette direktiv skitserer EU’s fremtidige politik inden for dronebrug og er et vigtigt skridt i udviklingen af en harmoniseret retlig ramme for at mindske potentielle risici. (European Commission)
Men international regulering halter bagud, hvilket forstærker risikoen, da der mangler effektive globale rammer til at kontrollere spredningen og anvendelsen af droneteknologier – og det gør dem til en betydelig trussel mod global sikkerhed.
Relaterede artikler:
Fra sci-fi til slagmarken: Kvanteteknologi er ved at revolutionere moderne krigsførelse
Kunstig intelligens i militæret er i gang med at blive en skræmmende gamechanger ifølge eksperter
Kunstig intelligens og kvantecomputere er et våbenkapløb med tiden
Kilder: DIIS, Non-state armed groups in the sky: Global regulation fails to address the security risks posed by civilian drones, European Commission, The Record, axios.com, Wall Street Journal.
