Ved “Climate Ambition” topmødet i Glasgow viste 70 statsledere stærkere ambitioner og højere mål i forhold til klimaskrisen. Det kræver dog også en øget reel handling i 2021, hvis vi skal nå parisaftalens mål.
Verdenslederne sendte et tydeligt signal om, at de er villige til at intensivere deres klimaambitioner.
”I alt præsenterede 45 lande styrkede klimaplaner for 2030, hvor Japan og Sydkorea lovede mere ambitiøse mål næste år. 24 ledere lovede at reducere deres CO2-udledninger til netto nul, og 20 nationer meddelte om stærkere tilpasnings- og modstandsdygtighedsplaner. (climatechangenews.com)
Selvom der er sket store fremskridt, mangler der her og nu handling.
FN´s generalsekretær, António Guterres udtalte således i forbindelse med topmødet:
”We are at the beginning of the road. It’s a road of hope at the moment – but we need to translate hope into reality”
En af dem der deler den gryende optimisme på klimaområdet er den danske miljøokonom og professor i klima og økonomi ved DTU, Kirsten Halsnæs:
”Vi fik sidste år en Green Deal i EU, hvor 30 procent af alle EUs midler sættes af til klimaet. Alle Folketingets partier blev enige om en klimalov, og i USA vandt Biden valget over Trump. Det giver alt sammen håb” udtaler hun til DR.
Derudover er Kina også kommet på banen med ambitiøse klimamål i slutningen af 2020. Kina er den største CO2 udleder i verden.
Bidens præsidenskab og ambitiøse klimaplan forventes desuden at lægge stort pres på Sydamerika, herunder Brasilien, hvor den nu den nuværende præsident Bolsonaro godt nok lægger op til netto nul udledning, men mangler troværdighed, så længe afskovningen i landet stadig øges.
”Der er blevet opstillet ambitiøse mål i de største og mest CO2-svinende lande i år. Det giver mig optimismen tilbage. Nu må vi se, om de så lever op til det” siger Kirsten Halsnæs. (dr.dk)
António Guterres bemærkede, at Australien, Saudi-Arabien, Rusland og Brasilien var blandt de store udledere, der var fraværende på topmødet; de kunne ikke opfylde ambitionsnormen for at deltage.
I en kommentar til topmødets fremskridt udtalte den kommende præsident for det næste klimatopmøde, Alok Sharma:
“Så opmuntrende som al denne ambition er, er det ikke nok. Og uret fortsætter med at tikke”.
Topmødets afspejler den hjemlige debat, hvor vi også er kommet langt med at sætte langsigtede og ambitiøse klimamål, men hvor regeringen er under beskydning for at halte bagefter i mere konkret handling for 2021 .
Vi skal sandsynligvis lidt på den anden side af covid-19 krisen, før vi igen vil se et stærkt politisk og folkeligt pres for mere handling.
Overordnet set har verden rykket sig gevaldigt i forhold til, at flere og flere lande sætter ambitiøse og forpligtigende klimamål. Stadig flere lande kobler nationale klimaplaner sammen med grønne økonomiske genopretningspakker, og de enorme beløb er også med til at bringe Parisaftalens mål indenfor realistisk rækkevidde.
Relaterede artikler:
Salget af elbiler eksploderer: Vi er tæt på et tippepunkt for grøn omstilling og det går hurtigt nu
Årets bedste nyhed: Parisaftalens klimamål er kommet indenfor rækkevidde ifølge nye analyser
“Akut national sikkerhedstrussel”: USA´s nye administration sætter klimaet først
Bidens sejr er også en kæmpe sejr for demokratiet og klimaet
Bare rolig – staten kommer ikke til at mangle penge under coronakrisen og her er årsagerne
Endnu flere lande sætter ambitiøse klimamål – men hurtigere handling kræves
Kilder: climatechangenews.com, dr.dk, International Institute for Sustainable Development, UN News, maxus-danmark.dk.