Dit blod foretager jordomrejser
Vores blod foretager mange jordomrejser hver dag.
Alene den menneskelige hjerne har mere end 160.000 kilometer blodbaner. Hvis man lagde alle blodbanerne i en lang linie, kunne blodbanerne nå fire gange rundt om jorden. Hvis man også regner kroppens andre blodårer med når vi op på ca 260.000 km eller 6 gange rundt om jorden
Kender du din CO2 skat?
Vidste du at det gennemsnitlige menneske trækker vejret 23.000 gange på en dag.
Lungerne indeholder ca 6 liter luft men normal vejrtrækning er kun ca 0,5 liter pr åndedrag. Hver dag forbruger vi således 11500 liter luft eller 11,5 kubikmeter. der indeholder næsten 100 procent CO2. Altså ca 10 kubikmeter CO2. Èt ton CO2 på gasform fylder godt 535 kubikmeter så mennesket er 53 dage om at udlede 1 ton CO2. Eller 7 ton CO2 om året, som du bør købe CO2 beviser for.
Så er det frem med dit CO2 regnskab og betale din andel…!
Vidste du at i gamle dage anvendte man hår i puder og madrasser
Et menneske har normalt mellem 90.000 og 150.000 hårstrå på hovedet, og håret vokser ca 1 cm om måneden.
Hvis du aldrig gik til frisør ville dit hår som 90 årig være 11 meter langt og veje ca 11 kg – Hvis dette hår går i arv er der til flere dyner og puder til næste generation. Få straks en aftale med din frisør, der måske tjener kassen på dit hår.
Stetoskop til barmfagre kvinder
Vidste du at stetoskopet blev opfundet af den franske læge Rene Laennec der levede fra 1781 til 1826 fordi han havde svært ved at lytte til hjertelyde på sine kvindelige patienter med store barme…!
Træstetoskop med trompetfacon
Stetoskopet er dog ikke det bedste til at transmitere hjertelyde. Derfor anvender jordemødre stadig stetoskoper som førhen var af teaktræ til de velhavende, mens de almindelige var fremstillet af billigere træsorter. Træstetoskopet er det bedste til at høre fosterets hjertelyde tydeligt, Træets facon forstærker lyden ligesom tragten på en trompet. Jordemoderen værner nidkært om sit kære træstetoskop. Således kan nyudnævnte jordemødre købe træstetoskoper med deres navn indgraveret, så det ikke bliver stjålet…! (stetoskop.dk)
Jordemodertasken fik navn efter en premierminister
Med endnu en sjov historie om menneskets formering, så er et af de smarte tiltag faktisk jordemodertasken. Jordenmodertasken blev faktisk designet i London som en praktisk anlagt taske med stort indhold, og fik navn efter premierminister William Gladstone. Gladstonetasken blev traditionelt anskaffet af læger og jordemødre som deres transportable værktøjskasse, når de skulle på sygebesøg. Gladstonetasken blev verdensberømt med filmatiseringen af historien om ”Mary Poppins”, hvor hun hiver alle mulige lamper og planter op af den mønstrede Gladstonetaske, som tilsyneladende var bundløs. Gladstonetasken er populær blandt læger og jordemødre, fordi den kan åbnes på vid gab og har en stabil flad bund, så medicinflasker står sikkert, og så kan den fungere som hurtig og nem opbevaring af alle jordemoderens værktøjer og remedier.
Mænd har de største hjerner
Det er forunderligt, hvordan menneskets hjerne har udviklet sig, men fakta er, at mænd har de største og tungeste hjerner.
Mænd har altid haft fokus på størrelsen, både det ene og det andet sted, men det har kvinderne faktisk også. Og nogle kvinder har således kunnet distancere sig lidt fra størrelsen på de ædlere dele, så de også havde deres fokus på mandens hjerne og klogskab. Derfor har de omhyggeligt udvalgt de kloge mænd, og på den måde er mandens hjerne gennem naturlig udvikling blevet lidt større end kvindernes. Mandens hjerne vejer i gennemsnit 1325 gram og kvinders hjerne vejer 1250 gram. Men nogle kvinder har fundet ud af, at det alligevel ikke altid er størrelsen der tæller, og de har ofte forstået at “sno mandens vilje omkring deres lillefinger” som en gammel talemåde her indikerer.
Vægttab forøger CO2 regnskab
Vidste du at du forøger CO2 regnskabet ved at tabe dig..!
Når du taber dig, så er den eneste måde at fjerne det faste kulstof i dit overflødige fedt, ved at det udledes gennem udåndingsluften i form af CO2. Din udledning gennem vægttab er dog alligevel minimal. Du udleder i forvejen 7 ton CO2 hvert år gennem din udåndingsluft..
Store hjerner bruger meget energi
Menneskearten har de største hjerner blandt alle levende væsener i forhold til vores vægt. Men alt har en pris. Hjernen har mellem 100 milliarder og 1 billion nerveceller. Når vi tænker dybt over tingene bruger hjernen ca. 20% af vores energi, selvom vores store hjerne egentlig kun udgør ca. 2% af vores kropsvægt. Så du kan faktisk tabe dig alene ved tankens kraft. Der er faktisk rigtig mange der selv påstår, at de tænker dybe tanker, mens de sluger deres usunde og fedtholdige burger. De kan slet ikke forstå at kiloene ikke rasler af. Det er dog nok heller ikke disse mennesker der repræsenterer de største hjerner…!
Det kræver så stor energi at stå op
Enhver forældre der har haft teenagere er meget bevidst om dette. Alene det at stå op om morgenen kræver en utrolig stor mængde energi, som visse teenagere slet ikke kan finde. Når man er i normalt vigør bruger man mellem 120 og 200 kalorier pr time. Det resulterer i at de fleste voksne forbrænder ca 2000 kalorier hver dag ved normalt arbejde uden stor fysisk anstrengelse. Det er en kæmpe energimængde for en teenager at skulle producere, samtidig med at de stadig vokser. Statistikken viser, at mange teenagere faktisk først i de sene aftentimer har fundet den nødvendige mængde energi til deres aktiviteter.
Bikini er opkaldt efter en atomprøvesprængning…!!
Badetøj kræver opfindsomhed at designe og sælge.
Louis Réard fransk designer, skulle i juli 1946 fremvise sin kollektion med sin nye to-delte badedragt, og han valgte at give den et højaktuelt navn efter en anden stor begivenhed, nemlig atomprøvesprængningen på Bikini Atollen.
Louis Réard’s franske 2-delte svømmebeklædning fik således navnet Bikini.
Og man må sige at det var en succes der ville noget. Badedragten Bikini er stadig den mest populære mini beklædning eller skulle man sige mikro beklædning på alle verdens strande.