I en verden, hvor magtbalance og globale alliancer konstant ændrer sig, står vi over for en kinesisk leders ambitiøse plan om at omforme den internationale orden.

Den kinesiske præsident Xi Jinping søger ikke blot at reducere USA’s indflydelse; hans mål er at genopfinde de grundlæggende normer, der har styret international politik og økonomi i årtier. Med et ambitiøst blik fremad introducerer Xi en multipolar verdensorden, hvor kinesiske værdier og lederskab ikke kun er centrale, men afgørende for global udvikling og sikkerhed.

Det internationalt anerkendte tidsskrift, Foreign Affairs, tegner et billede af et muligt globalt magtskifte i horisonten, med potentiale til at ændre vores verden radikalt:

Xi Jinping sigter mod at udfordre vestlig dominans og den amerikanske dollars overlegenhed, idet han forestiller sig en verden, hvor globale institutioner og normer påvirkes af kinesiske tilgange til sikkerhed, økonomisk udvikling og statsbestemte politiske rettigheder.

Xi’s planer, som blev afsløret på den ”Centrale Konference om Arbejde Relateret til Udenrigsanliggender” i Beijing, involverer at erstatte det eksisterende internationale system med et “fællesskab med en fælles fremtid for menneskeheden,” et koncept, han hævder, er udviklet til en international konsensus. Denne vision understøttes af initiativer som Bælt og Vejinitiativet, Global Udviklingsinitiativ, Global Sikkerhedsinitiativ og Global Civilisationsinitiativ, som samlet sigter mod at integrere kinesiske værdier og prioriteter inden for den globale ramme.

Uden for Kina mødes Xi’s udtalelser ofte med skepsis. Virkeligheden ser blandet ud, da flere af Kinas nabolande styrker båndene til USA, og Kinas diplomatiske stil, karakteriseret ved konfronterende “ulvekriger-diplomati”, opnår begrænset global støtte. Kinesiske diplomater har gjort sig bemærket med provokerende og aggressive bemærkninger på flere globale sociale medier siden 2020. (udenrigs.dk)

Den offentlige mening afspejler også udfordringer, med ufordelagtige synspunkter på Kina udbredt over hele verden, i modsætning til mere positive opfattelser af USA.

En undersøgelse fra Pew Research Center fra 2023 undersøgte for eksempel holdninger til Kina og USA i 24 lande på seks kontinenter. Den fandt, at kun 28 procent af de adspurgte havde en positiv holdning til Beijing, og kun 23 procent sagde, at Kina bidrager til global fred. Næsten 60 procent af de adspurgte havde derimod et positivt syn på USA, og 61 procent sagde, at USA bidrager til fred og stabilitet. (Foreign Affairs)

Til trods for disse udfordringer har Kinas strategi fundet fodfæste i visse kredse, især blandt lande, der er desillusionerede med den nuværende internationale orden domineret af vestlige normer. Kinas initiativer har fundet genklang i multilaterale organisationer og blandt ikke-demokratiske nationer og fremmer en fortælling, der positionerer Beijing som en forandringsleder og et alternativ til USA.

Xi’s strategi er mangefacetteret, idet den anvender økonomiske, teknologiske og militære redskaber til at udbrede sin indflydelse. Bælt og Vejinitiativet har især været en hjørnesten, der søger at adressere infrastrukturbehov på verdensplan samtidig med at fremme kinesiske økonomiske og strategiske interesser. Andre initiativer som Global Udviklingsinitiativ og Global Sikkerhedsinitiativ fokuserer på bredere udviklingsmål og sikkerhedsarkitektur, og tilskynder til dialog og samarbejde frem for konfrontation.

Kinas tilgang har været systematisk, idet den integrerer sin dagsorden inden for rammerne af internationale institutioner som De Forenede Nationer og udnytter sin diplomatiske og mediemæssige rækkevidde til at forme opfattelser og udvide sin indflydelse globalt. Denne omfattende strategi har tilladt Beijing at vinde terræn i omdefineringen af reglerne for global styring.

Som modvægt hertil har USA’s respons været at gå ind for et reformeret internationalt system, der stadig er underbygget af demokratiske værdier og normer, men som er mere inkluderende og lydhør over for behovene hos en mangfoldig gruppe af lande. Amerikanske politikere opfordres til at lære fra Kinas strategi, især hvad angår engagement og tilbud om en attraktiv alternativ model for styring og udvikling.

Selvom Xi’s vision repræsenterer en dybdegående udfordring for den etablerede orden, er dens succes ikke garanteret. Effektiviteten af Kinas strategi vil afhænge af dens evne til at opretholde støtte og håndtere kompleksiteterne i global politik. Imens står USA over for opgaven med at styrke sit lederskab ved at fremme en vision, der ikke kun modsiger Kinas fortælling, men også adresserer manglerne ved det nuværende globale system og sikrer, at det forbliver attraktivt og relevant i en hurtigt foranderlig verden.

 

Kinas forsøger at underminere vestlige demokratier med alle midler

Kinas forsøg på at underminere vestlige demokratier er en multifacetteret strategi, der spænder over økonomiske, teknologiske og politiske arenaer. Økonomisk bruger Kina sin massive økonomiske magt til at etablere dybe handelsrelationer med lande over hele verden, hvilket ofte fører til en afhængighed, der kan bruges til politisk pres og indflydelse. Gennem initiativer som Bælt og Vej-initiativet finansierer Kina infrastrukturprojekter i strategisk vigtige regioner, hvilket skaber økonomiske bånd, der kan bruges til at fremme sine egne politiske og sikkerhedsmæssige interesser på bekostning af demokratiske normer.

Teknologisk har Kina fremmet sin digitale og telekommunikations industri globalt, hvilket rejser bekymringer om datasikkerhed og overvågning. Kinesiske teknologigiganter som Huawei og Tencent er blevet kritiseret for deres tætte bånd til den kinesiske regering, hvilket rejser spørgsmål om, hvorvidt deres produkter og tjenester bruges til spionage eller som redskaber til at fremme statens autoritære interesser internationalt.

Politisk søger Kina at fremme sin model for statsstyret kapitalisme og autoritær styring som et alternativ til den liberale demokratiske model, der har domineret i Vesten. Dette gøres bl.a. gennem kulturelt diplomati og internationale medieoperationer, der fremmer en positiv opfattelse af Kina, mens de samtidig spreder misinformation og underminerer tilliden til demokratiske institutioner. Gennem disse indsatser forsøger Kina at skabe en verden, hvor autoritære regimer bliver mere acceptable og demokratiske værdier bliver svækkede.

Kina bruger enorme ressourcer på at opnå “cyber sovereignty”, suverænitet på online medier, så de kan opnå at styre diskursen og dermed, at store dele af verden ser den “kinesiske sandhed”.

 

Forsøg på at påvirke demokratiske valg via misinformation på nettet

Kina anvender også online medier til strategisk at påvirke demokratiske valg i Vesten ved at sprede misinformation og manipulere offentlig mening. Gennem sofistikerede cyberoperationer og sociale mediekampagner spreder kinesiske aktører målrettet falske nyheder og fordrejede narrativer, der har til formål at skabe splid og mistillid blandt vælgerne. Disse kampagner er ofte subtilt designet til at favorisere politiske kandidater eller politikker, der kan være mere gunstige for Kinas geopolitiske interesser. Ved at udnytte algoritmer og automatiserede bot-netværk kan kinesiske indflydelsesoperationer nå bredt og dybt, hvilket potentielt påvirker valgudfald og undergraver tilliden til demokratiske processer i vestlige samfund. Faktisk stammer også størsteden af af den russiske propaganda og misinformation fra kinesiske aktører.

I takt med at det globale landskab fortsætter med at udvikle sig, udgør Kinas insisterende fremstød for dominans en kompleks udfordring for de vestlige demokratier. Sammenfletningen af økonomisk magt, teknologisk kunnen og strategisk diplomati understreger nødvendigheden for Vesten at styrke deres værdier og systemer. Kun ved at fremme enhed, innovation og modstandsdygtighed kan Vesten sikre, at det forbliver en robust modvægt i en verden, der bevæger sig mod en ny verdensorden. Opgaven fremover er ikke blot at konfrontere, men at inspirere til en vision om styring, der værdsætter frihed, fremmer bæredygtig udvikling og respekterer alle nationers suveræne lighed i skabelsen af en afbalanceret global fremtid.

 

Relaterede artikler:

Sikkerhedspolitik og klimapolitik: Et kritisk krydsfelt for global stabilitet og fred

Grønne teknologier står nu for hovedparten af Kinas vækst og det udfordrer Vesten

 

Kilder: Foreign Affairs, Atlantic Council, Oxford Academic, New York Times, Washington Post, The Guardian.