“Det er så langt uden for noget, vi har set, at det er næsten ufatteligt,” udtaler Walter Meier, der overvåger havisen ved National Snow and Ice Data Center til BBC.
En ny undersøgelse offentliggjort i Communications Earth & Environment, tyder på, at Antarktis kan være gået ind i en ustabil tilstand, der kan få vidtrækkende konsekvenser, advarer flere polareksperter.
For de fleste af os er den antarktiske havis noget langt væk, vi måske har set i en dokumentar. Men de hvide isflader, der flyder på havene omkring det sneklædte kontinent, har en afgørende funktion for planetens klimaprocesser.
Antarktis enorme isflade regulerer planetens temperatur, da den hvide overflade reflekterer solens energi tilbage i atmosfæren og også afkøler vandet under og i nærheden af den.
Havisen isolerer havet, reflekterer varme, driver havstrømme, understøtter økosystemer og beskytter ishylderne. Den har også en årlig sæsonbestemt cyklus – noget af isen smelter og fryser derefter igen.
Normalt har fryse- og smeltecyklussen omkring Antarktis været yderst pålidelig – indtil for nylig.
Isen der flyder på det antarktiske oceans overflade, måler nu mindre end 17 millioner kvadratkilometer – det er 1,5 millioner kvadratkilometer mindre end gennemsnittet for september, og et godt stykke under den tidligere rekord.
Til sammenligning er Danmarks samlede areal omkring 44.000 kvadratkilometer.
Uden isen, der afkøler planeten, kunne Antarktis forvandle sig fra Jordens køleskab til en radiator, udtaler eksperter til BBC.
Walter Meier er ikke optimistisk om, at havisen vil komme sig i væsentlig grad.
I et år, hvor adskillige globale varme- og havtemperatur rekorder er slået, insisterer nogle forskere på, at det lave niveau af havis er den målestok, man skal være mest opmærksom på.
Dr. Caroline Holmes ved British Antarctic Survey forklarer, at virkningerne af den skrumpende havis kan blive tydelige, når årstiden går over til sommer – hvor der er en risiko for et ustoppeligt feedback-loop af issmeltning. (BBC)
Efterhånden som mere havis forsvinder, kommer der mørke områder af hav, som absorberer sollys i stedet for at reflektere det, hvilket betyder, at varmeenergien tilføres vandet, som igen smelter mere is. Forskere kalder dette is-albedo-effekten.
Det kan tilføje meget mere varme til planeten og forstyrre Antarktis’ sædvanlige rolle som regulator af globale temperaturer.
“Vækker vi denne gigant i Antarktis?” spørger professor Martin Siegert, en glaciolog ved University of Exeter. Det ville være “en absolut katastrofe for verden,” udtaler han til BBC.
Der er tegn på, at det, der allerede sker med Antarktis iskapper, er i det værst tænkelige scenarie område af det, der blev forudsagt, udtaler professor Anna Hogg fra University of Leeds.
Selv beskedne stigninger i havniveauet kan resultere i farligt høje stormfloder, der kan udslette hele kystsamfund. Hvis betydelige mængder landis skulle begynde at smelte, ville påvirkningerne være katastrofale for millioner af mennesker rundt om i verden.
De dramatiske ændringer i havisen ved Antarktis understreger, sammen med de mange ekstreme vejrfænomener, at det haster med at reducere udledninger af fossile brændstoffer i langt højere grad end man gør nu.
Relaterede artikler:
Klimaforandrende menneskelig aktivitet kan forårsage 1 milliard dødsfald ifølge nye beregninger
Vi har akut brug for massive klimastrejker for at få klimaet øverst på dagsordenen igen
Kilder: BBC, phys.org, The Guardian, Communications Earth & Environment.
