Vikingerne er kendt for deres styrke, mod, eventyrlyst og særlige kultur, men de færreste kender deres kostvaner.

Mange har en forestilling om, at der blev spist masser af rødt kød og drukket mjød i spandevis, men det var langt fra tilfældet, selvom kilder beskriver vikingerne som “forslugne”. Forskningen har indtil flere gode bud på, hvilke fødevarer der var afgørende for vikingernes ernæring.

 

Havet var en hovedkilde til næring

Som et folkeslag, der levede tæt på havet, var fisk en væsentlig kilde til føde for vikingerne. Arkæologiske fund og skriftlige kilder indikerer, at vikingerne spiste et bredt udvalg af fisk, herunder torsk, laks, sild og ål. Næringsrigtige fisk som disse bidrog til deres indtag af protein, omega-3-fedtsyrer og vitaminer.

Forskningen viser, at vikingerne udviklede avancerede teknikker til fiskeri og konservering af fisk. De anvendte metoder som tørring, røgning og saltning for at bevare fiskene og sikre deres tilgængelighed i perioder med knap mad, og rejser over havet.

 

Landbrug og en del grønt

Udover fisk udgjorde landbrugsprodukter og husdyrhold en betydelig del af vikingernes kost. Vikingernes landbrugssamfund dyrkede kornafgrøder som byg, hvede og havre. Disse blev brugt til at fremstille brød, grød og øl.

Grøntsager som kål, løg og bælgfrugter udgjorde også en vigtig del af vikingernes kost. De blev dyrket og høstet i de skandinaviske regioner og blev brugt til at supplere deres måltider.

Vikingerne holdt også husdyr som kvæg, får, geder og høns. Disse dyr blev opdrættet både for kød, mælk og æg. De bidrog til vikingernes indtag af protein, fedt og calcium. Ifølge arkæologiske undersøgelser var mælkeprodukter, såsom ost og smør, også en del af vikingernes kost.

 

Indflydelse fra handelsruter og ekspeditioner

Vikingernes berømte ekspeditioner og handelsruter bragte dem i kontakt med forskellige kulturer og deres fødevaretraditioner. Denne udveksling af varer og ideer berigede deres spisevaner og introducerede dem for nye fødevarer.

Historiske kilder og arkæologiske fund indikerer, at vikingerne havde adgang til eksotiske fødevarer som krydderier, frugter, nødder og honning gennem handel med Det Byzantinske Rige og Arabien. Disse importerede fødevarer blev brugt til at forbedre smagen og varierede deres daglige kost.

Vikingernes kost afhang i høj grad af deres geografiske placering, årstiden og de tilgængelige ressourcer. Dette illustrerer deres åbenhed over for at adoptere nye madvarer og deres dygtighed til at tilpasse sig efter efter situationen.

 

Vikingernes drikkevaner

Mange forbinder vikingerne med mjød, men i virkeligheden drak de mest øl. Ifølge samtidige skriftlige kilder drak vikingerne øl i store mængder. Øl blev fremstillet af byg, og tilsat enten porse eller humle for at give en bitter smag.

I et af de islandske håndskrifter findes kvadet Havamal, der blandt andet fortæller om, hvordan man bør opføre sig. Flere vers handler om øl, både hvad der sker, når man drikker for meget, og at øl heldigvis også bagefter hjælper på tømmermændene.
Mjød var i virkeligheden meget eksklusivt i vikingetiden. Mjød er en gæret drik fremstillet af honning og vand og måske krydret med urter. I vikingetiden har det været et stort arbejde at skaffe store mængder honning, så mjøden har nok mest været drukket ved specielle lejligheder som fester og i forbindelse med ritualer. Der kunne til måltider også drikkes vand, frugtsaft og endda te lavet på urter som f.eks. mynte. (Nationalmuseet)

Selvom vikingerne for længst er forsvundet, er deres ernæringsmæssige arv stadig synlig i den moderne skandinaviske madkultur. Fisk, grøntsager og mejeriprodukter og øl er stadig centrale elementer i den skandinaviske kost og drikkevaner, hvilket vidner om vikingernes indflydelse på det moderne køkken.

 

Relaterede artikler:

De fleste vikinger var danske – og anden vigtig vikingeviden

Vikingernes store indflydelse på Europa og resten af verden op til i dag

Da danske stammer bankede de romerske legioner og kunne indtage Rom