Hvordan adfærdspsykologien kan hjælpe dig med at nå dine mål

Adfærdspsykologi kan at bygge bro mellem intention og handling

Det kan være meget svært at omsætte sine intentioner og mål til konkret handling med viljestyrke alene. Her kan adfærdspsykologien hjælpe, så vi ikke giver op, eller lader vores impulser forføre os med gamle vaner.

I alt fra vægttab, mål om bedre helbred, arbejdsmål og intentioner om en mere bæredygtig livsstil, kan man ved at forstå psyken bedre finde ud af, hvordan man motiverer sig selv til at træffe bedre beslutninger – og i sidste ende nå sine mål uden for mange frustrationer.

Du ved sandsynligvis godt, at for mange kager ikke er godt for dit helbred, men på en eller anden måde bliver de ved med at finde vej ned i din indkøbskurv. De fleste af os bliver let offer for kognitiv dissonans; når vores handlinger ikke passer sammen med vores intentioner og mål.

Her kan viden fra kognitiv adfærdsterapi hjælpe os, ved at vi blandt andet bliver mere opmærksomme på de mekanismer, der får os til at opføre os på en bestemt måde.

At sætte overkommelige mål er helt essentielt

Mange mennesker forlader sig på ren viljestyrke, når de prøver at implementere nye vaner eller opnå nye mål.

Du kender sikkert også mange der har udtalt, at de ved hvordan de skal gøre, men at de ikke kan gennemføre det.

For at ændre en vane, skal du arbejde imod hjernens naturlige trang til at gentage etablerede processer. Man skal så et sige arbejde imod ens sædvanlige impulser. Og det kan være hårdt arbejde. Efter et stykke tid tærer det på ens viljestyrke og evne til at træffe hensigtsmæssige beslutninger.

Det er helt essentielt, at vi i starten sætter os små, realistiske mål, så vi opbygger en vis selvtillid. Vores mentale velbefindende lider et knæk, hver gang vi fejler i ting vi tror vi kan klare med viljestyrke alene.

Det modsatte sker hver gang vi når et trin med små realistiske mål; det udløser hjernens belønningsstof dopamin, der samtidig gør at vi fortsætter og ikke giver op.

Det drejer sig om “ at spise elefanten bid for bid”, og skabe sit eget konstante flow af dopamin.

“At placere frugt i øjenhøjde er nudging”

Eller sagt på en anden måde; de store overordnede mål bliver muliggjort af, at man deler dem op i en række mindre delmål.

Lille skridt for skridt vil man begynde at se, at målet rent faktisk kan lade sig gøre – og det endda på en måde som føles godt og overskueligt.

Nudging kan også være en god metode til at “snyde” sine kontraproduktive impulser.

“At placere frugt i øjenhøjde er nudging. At forbyde sig selv junkfood er ikke”, lyder en definition af begrebet.

Verdens måske mest berømte nudge er fluen i pissoiret; hvis man klistrer et lille mærke med en flue i pissoiret, vil der være op til 80% mindre spild, ved siden af pissoiret.

Man skal altså gøre det lettere for sig selv at træffe gode valg, såsom at placere frugten i øjenhøjde og undlade at gå ud og handle, når man er sulten.

Hvad end det er mål omkring helbred, mere bæredygtig adfærd eller noget helt tredje, er succesraten langt større, når man anvender viden fra adfærdspsykologien om vores til tider irrationelle hjerne.

Adfærd er en væsentlig komponent i mange af de mål, vi ønsker at nå. Og ved at udvide vores viden om, hvordan adfærdsændringer fungerer, kan vi anvende disse principper på stort set ethvert område af livet.

 

Relaterede artikler:

Vedholdenhed er den vigtigste faktor i alle mål i livet. Ny hjerneforskning viser vejen

Kan vi “nudges” til mere klimavenlig adfærd?

Knæk koden til studiet – Studieteknik der giver overblik

Kai Zen: Kan denne gamle japanske tilgang ændre dit liv?

Tænk hurtigt og langsomt: Ny forskning lærer os at bruge vores hjerne bedre

Vores irrationelle hjerne: Har vi selv kontrol over vores beslutninger?

”Snyd” din hjerne til at bruge mindre penge

 

 

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her