Hvordan hjernen forhindrer os i at lære af vores fejl – og hvordan vi kan ændre det

Artikel af professor Pragya Agarwal, Loughborough University

Hjernen er ofte gearet til at gentage fejl og det kan vi ændre

Du lærer af dine fejl. Det har de fleste af os i hvert fald fået at vide. Men videnskaben viser, at vi ofte undlader at lære af tidligere fejl. I stedet vil vi sandsynligvis blive ved med at gentage de samme fejl.

Hvad mener jeg med fejl her? Jeg tror, vi alle er enige om, at vi hurtigt lærer, at hvis vi f.eks. lægger hånden på et varmt komfur, bliver vi brændt, og derfor er det usandsynligt, at vi gentager denne fejl igen. Det er fordi vores hjerner skaber en trussel-reaktion på de fysisk smertefulde stimuli baseret på tidligere erfaringer. Men når det kommer til tænkning, adfærdsmønstre og beslutningstagning, gentager vi ofte fejl – såsom at komme for sent til aftaler, forlade opgaver til sidste øjeblik eller dømme folk ud fra første indtryk.

Årsagen kan findes i den måde vores hjerne behandler information på og laver skabeloner, som vi bruger igen og igen. Disse skabeloner er i det væsentlige genveje, som hjælper os med at træffe beslutninger i den virkelige verden. Men disse genveje, kendt som heuristik, kan også få os til at gentage vores fejl.

Som jeg diskuterer i min bog Sway: Unraveling Unconscious Bias, er mennesker ikke naturligt rationelle, selvom vi gerne vil tro, at vi er det. Informations overbelastning er udmattende og forvirrende, så vi filtrerer støjen fra.

Vi ser kun dele af verden. Vi har en tendens til at lægge mærke til ting, der gentager sig, uanset om der er mønstre eller ej, og vi har en tendens til at bevare hukommelsen ved at generalisere og lave typeinddelinger. Vi drager også konklusioner fra sparsomme data og bruger kognitive genveje til at skabe en version af virkeligheden, som vi implicit ønsker at tro på. Dette skaber en reduceret strøm af indgående information, som hjælper os med at forbinde prikker og udfylde huller med ting, vi allerede kender.

På en måde er vores hjerner dovne, og det kræver en masse kognitiv indsats at ændre manuskriptet og disse genveje, som vi allerede har bygget op. Og så er vi mere tilbøjelige til at falde tilbage på de samme mønstre af adfærd og handlinger, selv når vi er bevidste om at vi gentager vores fejl. Dette kaldes bekræftelses-bias – vores tendens til at bekræfte det, vi allerede tror på, i stedet for at ændre vores tankegang til at inkorporere ny information og ideer.

Vi anvender også ofte “mave-instinkt” – en automatisk, underbevidst form for tænkning, der trækker på vores ophobning af tidligere erfaringer, mens vi laver vurderinger og beslutninger i nye situationer.

Nogle gange holder vi fast i bestemte adfærdsmønstre og gentager vores fejl på grund af en “ego-effekt”, der tvinger os til at holde fast i vores eksisterende overbevisninger. Vi vil sandsynligvis selektivt vælge de informationsstrukturer og feedback, der hjælper os med at beskytte vores egoer.

Et eksperiment viste, at når folk blev mindet om deres succeser fra fortiden, var de mere tilbøjelige til at gentage denne succesfulde adfærd. Men når de var bevidste om eller aktivt blev gjort opmærksomme på deres fejl fra fortiden, var de stadig mindre tilbøjelige til ændre det adfærdsmønster, der førte til fiasko. Så folk var faktisk igen tilbøjelige til at gentage samme adfærd.

Det er fordi, når vi tænker på vores tidligere fiaskoer, vil vi sandsynligvis føle os nede. Og i disse øjeblikke er vi mere tilbøjelige til at hengive os til adfærd, der får os til at føle os godt tilpas og trygge. Selv når vi tænker grundigt og langsomt, har vores hjerner en bias over for den information og de skabeloner, vi har brugt tidligere, uanset om disse resulterede i fejl. Dette kaldes familiarity bias.

Vi kan dog lære af fejl. I et eksperiment skulle aber og mennesker se støjende prikker, der bevægede sig på en skærm og bedømme deres primære bevægelsesretning. Forskerne fandt ud af, at begge sænkede farten efter en fejl. Jo større fejlen var, desto længere var post-fejl pausen, hvilket viser, at mere information blev akkumuleret. Kvaliteten af denne information var dog lav. Vores kognitive genveje kan tvinge os til at tilsidesætte enhver ny information, der kan hjælpe med at forhindre gentagne fejl.

Faktisk, hvis vi laver fejl, mens vi udfører en bestemt opgave, gør “frekvensbias” os tilbøjelige til at gentage dem, hver gang vi udfører opgaven igen. Forenklet sagt begynder vores hjerner at antage, at de fejl, vi tidligere har lavet, er den korrekte måde at udføre en opgave på – og på den måde skaber den en sædvanlig “fejlvej”. Så jo mere vi gentager de samme opgaver, jo mere sandsynligt er det, at vi krydser fejlvejen, indtil den bliver så dybt indlejret, at den bliver et sæt permanente kognitive genveje i vores hjerner.

Kognitiv kontrol

Det lyder temmelig op ad bakke, så hvad kan man gøre?

Vi har en mental evne, der kan tilsidesætte heuristiske genveje, kendt som “kognitiv kontrol”. Og der er nogle nyere undersøgelser inden for neurovidenskab med mus, der giver os en bedre idé om, hvilke dele af vores hjerne, der er involveret i det.

Forskere har også identificeret to hjerneområder med “selv-fejl overvågnings-neuroner” – hjerneceller, der overvåger fejl. Disse områder er i frontal cortex og ser ud til at være en del af en sekvens af bearbejdningstrin – fra at genfokusere til at lære af vores fejl.

Forskere undersøger, om en bedre forståelse af dette kan hjælpe med udvikling af bedre behandlinger og støtte til for eksempel Alzheimers, da bevaret kognitiv kontrol er afgørende for velvære senere i livet.

Men selvom vi ikke har en perfekt forståelse af hjerneprocesserne involveret i kognitiv kontrol og selvkorrektion, er der også enklere ting vi kan gøre.

Det ene er at blive mere tryg ved at begå fejl. Vi tror måske, at det er den forkerte holdning til fiaskoer, men det er faktisk en mere positiv vej frem. Vores samfund nedgør fiasko og fejl, og derfor vil vi sandsynligvis føle skam over vores fejl og forsøge at skjule dem.

Jo mere skyldig og skamfuld vi føler os og jo mere vi forsøger at skjule vores fejl fra andre, jo større er sandsynligheden for, at vi gentager dem. Når vi ikke føler os så nede, er vi mere tilbøjelige til at være bedre til at tage ny information ind, som kan hjælpe os med at rette op på vores fejl.

Det kan også være en god idé at tage en pause fra at udføre en opgave, som vi gerne vil lære at gøre bedre. At anerkende vores fejl og holde en pause for at overveje dem kan hjælpe os med at reducere frekvensbias, hvilket vil gøre os mindre tilbøjelige til at gentage vores fejl og forstærke fejlforløbene.

Denne artikel er oprindeligt publiceret på The Conversation: How the brain stops us learning from our mistakes – and what to do about it.

Skrevet af professor Pragya Agarwal, Loughborough University.

Artiklen er udgivet på nyhedscentrum.dk efter aftale.

Relaterede artikler: