Ny forskning fra Curtin University viser, at mange unge er dybt bekymrede over klimaændringer, hvilket har en væsentlig indvirkning på deres liv og kan have bredere konsekvenser årtier frem i tiden, skriver universitetet i en pressemeddelelse:
I studiet, der er offentliggjort i Sustainable Earth Reviews, undersøgte man australske universitetsstuderende fra Generation Z (født mellem 1995 og 2010) og fandt, at klimaændringer var deres primære miljømæssige bekymring.
Mere end 80 procent rapporterede at være ‘bekymrede’ eller ‘meget bekymrede’ over klimaændringer, med mange som afslørede, at de følte angst i forhold til emnet.
Klimaangst ses, når bekymring for klimaændringer manifesterer sig som foruroligende tanker, overvældende uro omkring fremtidige klimakatastrofer og menneskehedens og verdens fortsatte skæbne. Det kan også omsættes til følelser af frygt, usikkerhed, vrede, udmattelse, magtesløshed og tristhed.
Professor i Bæredygtighed Dora Marinova udtaler, at klimaangst bidrager til Generation Z’s generelle uro over fremtiden, hvilket kan have store fremtidige konsekvenser.
“Disse unge er meget bekymrede og på en måde skræmt af manglen på konkret handling til at bekæmpe klimaændringer,” sagde professor Marinova.
“Gen Z har alvorlige bekymringer, som ikke kun vil påvirke deres mentale sundhed – hvilket vil blive noget, samfundet og det offentlige sundhedssystem må håndtere – men også de valg, unge mennesker træffer: hvordan de bruger deres penge, om de stifter familier, deres karrierevalg og mere.”
Studiet afslørede også, at på trods af deres bekymringer, var det kun 35 procent af Gen Z, der regelmæssigt engagerede sig i traditionel klimaaktivisme såsom fundraising, donation af penge til værdige formål, støtte til politiske kampagner eller deltagelse i begivenheder som marcher eller protester.
Forskningsmedarbejder Dr. Diana Bogueva udtaler, at undersøgelsesdeltagerne i stedet regelmæssigt brugte sociale medier til at udtrykke deres bekymringer og finde information.
Hun sagde, at selvom deres online aktiviteter var vigtige, kunne Gen Z have brug for at engagere sig på andre måder for både at lindre klimaangst og fremme forandringer.
“Gen Z bør overveje at deltage i mere traditionelle eller mainstream områder af aktivisme, såsom politiske kampagner for at engagere sig med politikere og bedre forbinde sig med andre generationer for at påvirke beslutningstagere, for at fremskynde klimaindsatsen og hjælpe med at sikre en beboelig planet for alle,”
Dr. Bogueva understregede, at det ikke udelukkende var Gen Z’s ansvar at løse klimaændringer – et problem, de ikke har skabt – men at tage meningsfuld handling kan hjælpe med at lindre enkeltpersoners følelser af angst og magtesløshed.
“Dette kan inkludere at finde ud af, hvordan de kan være en del af løsningen i deres personlige liv, hvad enten det er at vælge en karriere, der har en indvirkning, eller at justere de produkter eller fødevarer, de forbruger,” sagde hun.
“Mens udfordringerne med klimaændringer kan være skræmmende, er det ikke for sent for Gen Z at gøre en forskel i kampen for en bæredygtig fremtid.” (pressemeddelelse fra Curtin University )
Hvor udbredt er klimaangst
Klimaangst er blevet mere og mere almindeligt, især blandt yngre generationer, som er mere opmærksomme på og bekymrede over klimaændringernes indvirkning på deres fremtid. Selvom det kan være svært, at sætte procenter på er der undersøgelser der eksempelvis viser, at klimaforandringerne bekymrer omkring 70 % af danskere i alderen 18-35. Det antages, at kvinder under 35 har størst risiko for at udvikle lidelsen. (Psykologerne Johansen og Kristoffersen)
En global undersøgelse fra 2021 af 10.000 unge udført af Bath University i Storbritannien viste, at næsten 60 % af de adspurgte var meget eller ekstremt bekymrede over klimaændringer, og over 45 % sagde, at deres følelser omkring klimaændringer havde en negativ indflydelse på deres dagligdag.
Hvad kan man selv gøre hvis man har klimaangst
Mange føler sig overvældede af klimates tilstand og er bekymrede for fremtiden. Her er nogle råd fra eksperter om at håndtere disse følelser:
Anerkend dine følelser: “Det er helt normalt at føle tristhed, vrede eller endda sorg over vores planets tilstand,” siger American Psychological Association (APA). At anerkende og acceptere dine følelser som en gyldig reaktion på klimakrisen er det første skridt mod at håndtere dem.
Bliv informeret: Uddan dig selv om klimaændringer og deres løsninger. APA advarer dog mod “doomscrolling”: “At holde sig informeret betyder ikke, at du skal fordybe dig til fortvivlelse… begræns din eksponering for foruroligende nyheder.” Doomscrolling eller doomsurfing er, hvor man bruger for meget tid på at læse store mængder negative nyheder online.
Tag handling: “Selv små handlinger kan reducere angst ved at give dig en følelse af kontrol,” bemærker Dr. Britt Wray, forfatter til “Generation Dread”. Deltag i lokale miljøgrupper eller støt politiske ændringer.
Forbind dig med andre: “At finde eller skabe et fællesskab af mennesker, der deler dine bekymringer, kan give støtte,” understreger Climate Psychology Alliance.
Fokuser på det, du kan kontrollere: “Det handler om at gøre, hvad der er inden for vores rækkevidde,” siger Dr. Renee Lertzman.
Søg hjælp: Hvis din angst signifikant påvirker dit daglige liv, kan det være tid til at søge hjælp fra en psykolog, anbefaler APA.
Engager dig i selvomsorg: “Sørg også for at tage dig tid til aktiviteter, du nyder og der afslapper dig,” foreslår APA.
Ved at kanalisere din angst til handling, forbinde dig med andre og tage hånd om din mentale sundhed, kan du omdanne din bekymring til en kraft til positiv forandring.
Relaterede artikler:
Den usynlige kriger: Psykologien bag klimaangst og hvordan man kan tackle det aktivt
Fem grunde til at der stadig er håb for klimaet ifølge anerkendte klimaforskere
Nøglestrategier for klimahandling i Danmark 2024 for den enkelte og samfundet
Kilder: Harvard Health Publising, Curtin University, Sustainable Earth Reviews, Bath University, Psykologerne Johansen og Kristoffersen, Dr. Britt Wray, Eurekalert, APA, Climate Psychology Alliance, Dr. Renee Lertzman.
