Kunstig intelligens ændrer de globale magtstrukturer – vil Europa sakke helt bagud?

Skrevet af Amparo Alonso Betanzos, præsident for den spanske sammenslutning for kunstig intelligens

Europa er i fare for at blive efterladt af en ny AI virkelighed

 

Kapløbet om dominans inden for kunstig intelligens (AI) ændrer den globale geopolitiske orden. Den, der mestrer denne hurtigt skiftende teknologi, vil have et usædvanligt niveau af økonomisk kontrol og kunne styre retningen af beskæftigelsen i stor skala. Mange økonomer mener, at vi lige nu befinder os midt i den “fjerde industrielle revolution”.

I denne magtkamp er de førende kræfter USA, Asien-Stillehavsregionen (især Kina) og Den Europæiske Union (EU). Dog følger hver af dem en forskellig model for udviklingen af denne teknologi.

 

Kina er det land i verden med flest STEM-uddannede
Kina er det land, der investerer mest i AI, med forventede investeringer på over 38 milliarder dollars inden 2027, næsten 9% af verdens samlede investeringer. I Kina drives investeringerne primært af staten, men der er også mange private teknologiske platforme i sektoren.

Befolkningen i Kina er meget åben over for teknologi, og det giver staten adgang til et enormt eksperimentområde: over 700 millioner internetbrugere. Mange amerikanske platforme er udelukket fra det kinesiske marked, og landet har et meget højere antal STEM-uddannede end andre lande: næsten 3,6 millioner i 2020, efterfulgt af Indien med 2,6 millioner og USA med 820.000.

(STEM-uddannelser er en samlet betegnelse for uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (Science, Technology, Engineering and Mathematics).

De eneste EU-lande, der er med i top 10 over lande med flest STEM-uddannede, er Frankrig og Tyskland, med henholdsvis 220.000 og 216.000.

 

Magtkampen mellem Kina og USA
I august 2023 udsendte den kinesiske regering en formel ”bekymrings-udtalelse” som reaktion på en amerikansk regeringsordre, der forbyder investeringer i kinesiske halvledere og mikroelektronik, kvanteteknologi og AI.

USA hævder, at begrænsningerne blev indført, fordi disse sektorer spiller en nøglerolle i udviklingen af avancerede militære, efterretnings-, overvågnings- og databehandlingskapaciteter. Mens den private sektor er drivkraften bag den nuværende teknologiske revolution i USA, ydes der betydelig forskningsfinansiering fra Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA), et agentur under det amerikanske forsvarsministerium, der er ansvarlig for udvikling af nye militærteknologier.

 

Procentdel af globale AI-patenter efter geografisk område, 2010-2022. Kunstig intelligensindeksrapport 2024 – Stanford University, CC BY

 

Microsoft og Frankrigs BNP
De største virksomheder i AI-sektoren er baseret i USA. De har næsten monopol på den nuværende udvikling af teknologien og er globale ledere med hensyn til børsværdi.

Disse makrovirksomheder begynder at have indflydelse og effekter på statsniveau. Microsoft er for nylig vendt tilbage til toppen af det globale aktiemarked efter at have øget sin aktieværdi med mere end 50% på 12 måneder og er blevet den første virksomhed til at overstige en værdiansættelse på 3 billioner dollars, svarende til Frankrigs BNP.

Pr. 13. februar 2024 er den saudiarabiske oliegigant Aramco den eneste ikke-teknologiske virksomhed blandt de syv største virksomheder i verden. Resten af den globale kage tilhører, i rækkefølge, Microsoft, Apple, Alphabet (Google), Nvidia, Amazon og Meta.

Dominansen af disse store virksomheder betyder, at de kan tiltrække talenter, og at de udvider til andre territorier, især europæiske lande. Sidste års HAI Artificial Intelligence Index Report viser dog en markant nedgang i deres tiltrækning: Et mærkbart fald i ansættelsen af internationale studerende i både USA og Canada, især på masterniveau.

 

Beslutningerne er i hænderne på private virksomheder
Disse store tech-virksomheder har ubestridelig magt, ikke kun på et økonomisk niveau. De har adgang til enorme mængder data (beskyttelse af privatlivets fred og begrænsning af datalækager med lovgivning bliver stadig mere komplekst), global politisk indflydelse (ikke kun i USA) og et ubesejret offentligt image, der gør dem i stand til at lede innovationen.

Disse virksomheder dikterer retningen for forskning og innovation på verdensplan, og de dominerer banebrydende AI-forskning samt den grundlæggende teknologi, som er afgørende for at styrke et lands teknologiske uafhængighed og suverænitet. For blot få år siden blev denne “grænseforskning” ledet af universiteterne, og her har Europa stadig en relevant rolle at spille.

 

Europas forskningsinstitutioner vejer tungere end Kina
I Europa er situationen blandet, med stærk statsstøtte i nogle medlemsstater, hovedsageligt Frankrig og Tyskland, og et betydeligt antal startups, især i Storbritannien. Ingen af verdens top teknologivirksomheder er dog europæiske, og kontinentet mangler også de store iværksætterplatforme, som USA og Kina har.

I Europa er der en relativ modvilje mod risiko. En anden væsentlig faktor er talentflugt, da mange europæiske kandidater flytter væk for at få bedre muligheder. Men Europa har en stor fordel, idet det er hjemsted for et betydeligt antal top 100 forskningsinstitutioner – lige så mange som USA og flere end Kina.

Dette afspejles også i rangeringen af de mest prestigefyldte universiteter i AI-forskning, hvor USA fører, og Europa følger tæt efter, med kun én kinesisk institution i top ti.

 

Hvem betaler for at udvikle GPT-4?
I 2023 blev 51 bemærkelsesværdige AI-modeller udviklet af den private industri, sammenlignet med kun 15 af universiteterne. Modeller udviklet i samarbejde mellem de to sektorer nåede dog et rekordhøjt niveau sidste år med 21 industri-universitets-samarbejder.

En relevant faktor her er den betydelige stigning i de økonomiske omkostninger ved at udvikle disse modeller, som forbruger store mængder af både databehandlings- og energiressourcer. Uddannelsesomkostningerne for Open AI’s topmoderne GPT-4 og Googles Gemini Ultra-modeller blev anslået til henholdsvis 78 millioner dollars og 191 millioner dollars. Tal som disse er uden for rækkevidde for de fleste akademiske forskningsprojekter.

 

Europa tager den etiske rute
Den 13. marts 2024 godkendte EU AI-loven, den første regulering i den vestlige verden af kunstig intelligens. Loven er designet til at være etisk og sigter mod at tjene folket snarere end store virksomheder. Andre lande såsom Kina og USA skrider frem med deres egen regulering, men med meget forskellige perspektiver. Selvom det ikke er dens tilsigtede formål, hævder nogle, at AI-loven vil kvæle innovationen i sektoren.

AI bringer en ny bølge af innovation med sig, ikke kun ved at fremme nye former for teknologisk iværksætteri, men også nye værdier såsom bæredygtig databehandling, privatlivets fred ved design i algoritmer og teknologisk suverænitet, hvilket alt sammen er til stede i de nye EU-reguleringer.

Europa skubber på for brugen af AI i klimahandling og opbygning af bæredygtighed og udvikling af AI med bedre data og grønnere algoritmer for at gøre det bæredygtigt. Etisk mod kunne meget vel være vejen til en stærk EU-position i den ustoppelige teknologiske revolution i det 21. århundrede.

 

Denne artikel er oprindeligt publiceret på The Conversation: AI is transforming global power structures – is Europe being left behind?

Skrevet af Amparo Alonso Betanzos, datamatiker og præsident for den spanske sammenslutning for kunstig intelligens.

Artiklen er udgivet på nyhedscentrum.dk efter aftale.

 

Relaterede artikler:

Kunstig intelligens i militæret er i gang med at blive en skræmmende gamechanger ifølge eksperter

Misinformation genereret af kunstig intelligens: 3 færdigheder til at hjælpe dig med at spotte det

Kunstig intelligens kan løfte elever og studerende på 4 måder ifølge forsker i læring

AI kan udgøre en trussel på ‘udryddelsesniveau’ for menneskeheden advarer ny rapport til den amerikanske regering

AI på arbejdspladsen er uundgåelig – og der er meget at glæde sig over skriver BBC

 

 

 

 

The Conversation



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her