Forskere ved Stanford universitetet har udviklet en teknologi, der kombinerer maskinlæring og et hjerne-computer-interface, der kan læse den skrift der finder sted i hjernen og dermed hjælpe folk med lammelser. Teknologien har enorme perspektiver for, hvordan vi kan kommunikere med og via computere i fremtiden.
Det er første gang, at forskere har kunnet oprette sætninger fra hjerneaktivitet knyttet til håndskrift, og det baner vejen for mere sofistikerede enheder til at hjælpe mennesker med lammelser til at kommunikere hurtigere og mere tydeligt. (The Guardian og CNN)
En 65-årig mand der er lammet fra nakken og ned efter en ulykke, har ved hjælp af “mindwriting” som forskerne kalder det, skrevet sætninger omtrent lige så hurtigt som vi andre kan.
Når manden visualiserer sine skrevne meddelelser, måler et par elektriske sensorer hans hjerneaktivitet og oversætter den til bogstaver.
Det gør manden i stand til eksempelvis at kunne skrive sms lige så hurtigt som de fleste af os, hvilket er ca. 18 ord i minuttet.
Forskere implanterede to små sensorer placeret nær den del af hjernen, der bruges til håndskrift, lige under hjernens overflade. Sensorene kan måle signaler fra ca. 100 neuroner.
”Først bad forskergruppen manden om at forestille sig at skrive hvert bogstav i hånden, mens computeren overvågede aktiviteten i hans hjerne. Det uddannede programmet til at genkende forskellige neurale aktiviteter for hvert bogstav. Til sidst kunne han øve sig på at skrive ord og sætninger, og forskerne stillede spørgsmål, som han skulle besvare. (Smithsonian Magazine)
Udover at være en genial metode til at hjælpe personer med lammelser at kommunikere, kan teknologien i virkeligheden give et hint om hvordan vi vil kommunikere uden at skulle bruge tastaturer i fremtiden.
Mennesket har længe været fascineret af tanken om, at at noget eller nogen kan læse vores tanker: Det er langt fra tilfældet endnu, men teknologien, der kan facilitere det er undervejs flere steder i verden, ikke mindst med Elon Musk Neuralink og andre lovende teknologier på området.
Forsøget med Neuralink viste for nyligt, hvordan en abe med et hjerneimplantat trådløst kunne styre et computerspil ved kun at bruge tanken. Et af Neuralinks mål er at udvikle “et fuldt implanteret, trådløst hjernemaskine-interface med højt kanalantal”. (forbes.com)
Forsøgene med tanke til tekst er ifølge forskerne fra Stanford langtfra i mål, og man påtænker at eksperimentere med, at systemet skal kunne genkende stavelser eller endda ord. Det vil vare et stykke tid før en applikation som den forskerne bruger bliver almindeligt tilgængelig, udtaler Frank Willett, en af forskerne bag studiet til CNN.
Forsøget er offentliggjort i det videnskablige tidsskrift Nature: High-performance brain-to-text communication via handwriting.
Video fra Howard Hughes Medical Institute, Stanford University:
Elon Musks Neuralink abehjerne-demo forklaret:
Relaterede artikler:
Første mand med kunstig hornhinde genvinder synet: Ny teknologi kan redde millioner fra blindhed
Dine mavebakterier påvirker din visdom og graden af ensomhed ifølge ny forskning
Ny medicin får blinde mus til at se igen – og det kan betyde en del for vores aldring
Kilder: CNN, The Guardian, nature.com, Howard Hughes Medical Institute, Stanford University, Smithsonian Magazine, forbes.com.
